Salomos Ordsprog 9
1 Visdommen har bygget sitt hus, hun har hugget til sine syv stolper.
Modrost je zgradila svojo hišo, izklesala je svojih sedem stebrov,
2 Hun har slaktet sitt slaktefe, blandet sin vin og dekket sitt bord;
pobila je svoje živali, zmešala je svoje vino, prav tako je pripravila svojo mizo.
3 hun har sendt ut sine piker, hun roper oppe fra byens høider:
Poslala je svoje dekle. Na najvišjih krajih mesta kliče:
4 Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:
»Kdorkoli je preprost, naj vstopi sèm.« Glede tistega, ki hoče razumevanje, mu reče:
5 Kom, et av mitt brød og drikk av den vin jeg har blandet!
»Pridi, jej od mojega kruha in pij od vina, ki sem ga namešala.«
6 Opgi eders uforstand, så skal I leve, og gå bent frem på forstandens vei!
Zapusti nespametne in živi in pojdi po poti razumevanja.
7 Den som refser en spotter, henter sig selv vanære, og den som viser en ugudelig til rette, får skam av det.
Kdor graja posmehljivca, samemu sebi pridobiva sramoto in kdor ošteje zlobnega človeka, sebi pridobiva madež.
8 Vis ikke spotteren til rette, forat han ikke skal hate dig! Vis den vise til rette, så skal han elske dig.
Ne grajaj posmehljivca, da te ne zasovraži. Oštej modrega človeka, in te bo ljubil.
9 Lær den vise, så blir han ennu visere, lær den rettferdige, så går han frem i lærdom.
Daj poučevanje modremu človeku in bo še modrejši, pouči pravičnega človeka in pomnožil se bo v znanju.
10 Å frykte Herren er begynnelsen til visdom, og å kjenne den Hellige er forstand.
Strah Gospodov je začetek modrosti, in spoznanje svetega je razumevanje.
11 For ved mig skal dine dager bli mange, og leveår skal gis dig i rikt mål.
Kajti po meni bodo tvoji dnevi pomnoženi in leta tvojega življenja ti bodo narasla.
12 Er du vis, så er du vis til ditt eget gagn, og er du en spotter, skal du alene lide for det.
Če si moder, boš moder zase, toda če se posmehuješ, boš to sam trpel.
13 Dårskapen er en kåt kvinne, bare uforstand og uvitenhet.
Nespametna ženska je kričava. Naivna je in ničesar ne ve.
14 Hun sitter foran døren til sitt hus på en trone på en høide i byen
Kajti sedi pri vratih svoje hiše, na sedežu, na visokih krajih mesta,
15 for å rope til dem som går forbi på veien, som vandrer bent frem på sine stier:
da kliče mimoidoče, ki gredo naravnost na svojih poteh:
16 Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:
»Kdorkoli je preprost, naj vstopi sèm.« Glede tistega, ki hoče razumevanje, mu pravi:
17 Stjålet vann er søtt, og brød som etes i lønndom, smaker herlig.
»Ukradene vode so sladke in kruh, pojeden na skrivnem, je prijeten.«
