< Salomos Ordsprog 9 >
1 Visdommen har bygget sitt hus, hun har hugget til sine syv stolper.
Moudrost vystavěla dům svůj, vytesavši sloupů svých sedm.
2 Hun har slaktet sitt slaktefe, blandet sin vin og dekket sitt bord;
Zbila dobytek svůj, smísila víno své, stůl také svůj připravila.
3 hun har sendt ut sine piker, hun roper oppe fra byens høider:
A poslavši děvečky své, volá na vrchu nejvyšších míst v městě:
4 Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:
Kdožkoli jest hloupý, uchyl se sem. Až i bláznivým říká:
5 Kom, et av mitt brød og drikk av den vin jeg har blandet!
Poďte, jezte chléb můj, a píte víno, kteréž jsem smísila.
6 Opgi eders uforstand, så skal I leve, og gå bent frem på forstandens vei!
Opusťte hloupost a živi buďte, a choďte cestou rozumnosti.
7 Den som refser en spotter, henter sig selv vanære, og den som viser en ugudelig til rette, får skam av det.
Kdo tresce posměvače, dochází hanby, a kdo přimlouvá bezbožnému, pohanění.
8 Vis ikke spotteren til rette, forat han ikke skal hate dig! Vis den vise til rette, så skal han elske dig.
Nedomlouvej posměvači, aby tě nevzal v nenávist; přimlouvej moudrému, a bude tě milovati.
9 Lær den vise, så blir han ennu visere, lær den rettferdige, så går han frem i lærdom.
Učiň to moudrému, a bude moudřejší; pouč spravedlivého, a bude umělejší.
10 Å frykte Herren er begynnelsen til visdom, og å kjenne den Hellige er forstand.
Počátek moudrosti jest bázeň Hospodinova, a umění svatých rozumnost.
11 For ved mig skal dine dager bli mange, og leveår skal gis dig i rikt mål.
Nebo skrze mne rozmnoží se dnové tvoji, a přidánoť bude let života.
12 Er du vis, så er du vis til ditt eget gagn, og er du en spotter, skal du alene lide for det.
Budeš-li moudrý, sobě moudrý budeš; pakli posměvač, sám vytrpíš.
13 Dårskapen er en kåt kvinne, bare uforstand og uvitenhet.
Žena bláznivá štěbetná, nesmyslná, a nic neumí.
14 Hun sitter foran døren til sitt hus på en trone på en høide i byen
A sedí u dveří domu svého na stolici, na místech vysokých v městě,
15 for å rope til dem som går forbi på veien, som vandrer bent frem på sine stier:
Aby volala jdoucích cestou, kteříž přímo jdou stezkami svými, řkuci:
16 Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:
Kdo jest hloupý, uchyl se sem. A bláznivému říká:
17 Stjålet vann er søtt, og brød som etes i lønndom, smaker herlig.
Voda kradená sladší jest, a chléb pokoutní chutnější.
18 Men han vet ikke at der bor dødningene, at hennes gjester er i dødsrikets dyp. (Sheol )
Ale neví hlupec, že mrtví jsou tam, a v hlubokém hrobě ti, kterýchž pozvala. (Sheol )