Salomos Ordsprog 9
1 Visdommen har bygget sitt hus, hun har hugget til sine syv stolper.
Cueihnah loh a im a sak tih a tung parhih a vueh.
2 Hun har slaktet sitt slaktefe, blandet sin vin og dekket sitt bord;
A maeh te a ngawn tih misurtui neh a thoek tih a caboei te a tawn.
3 hun har sendt ut sine piker, hun roper oppe fra byens høider:
Amah kah hula rhoek te a tueih tih, vangpuei hmuensang dangdoe lamkah a khue.
4 Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:
Te phoeiah, “Unim hlangyoe, anih te lungbuei a talh khaw pahoi nong tak saeh.
5 Kom, et av mitt brød og drikk av den vin jeg har blandet!
Halo, ka buh he ang uh lamtah misur ka thoek he o uh.
6 Opgi eders uforstand, så skal I leve, og gå bent frem på forstandens vei!
Hlangyoe te hnoo lamtah hing uh, yakmingnah longpuei te uem uh.
7 Den som refser en spotter, henter sig selv vanære, og den som viser en ugudelig til rette, får skam av det.
Hmuiyoi aka toel tah amah loh yah a poh tih, halang aka tluung tah amah loh nganboh a yook.
8 Vis ikke spotteren til rette, forat han ikke skal hate dig! Vis den vise til rette, så skal han elske dig.
Hmuiyoi te tluung boeh namah m'hmuhuet ve. Aka cueih tah na tluung cakhaw nang n'lungnah ni.
9 Lær den vise, så blir han ennu visere, lær den rettferdige, så går han frem i lærdom.
Aka cueih te pae lah taoe cueih ni, aka dueng te na tukkil atah rhingtuknah a thap ni.
10 Å frykte Herren er begynnelsen til visdom, og å kjenne den Hellige er forstand.
BOEIPA hinyahnah tah cueihnah lamhma la om tih aka cim mingnah he yakmingnah la om.
11 For ved mig skal dine dager bli mange, og leveår skal gis dig i rikt mål.
Kai rhangneh na khohnin te puh vetih nang hamla hingnah kum khaw a thap ni.
12 Er du vis, så er du vis til ditt eget gagn, og er du en spotter, skal du alene lide for det.
Na cueih la na cueih mak atah namah ham ngawn ni. Hmui na yoih atah nang namah long ni na phueih eh.
13 Dårskapen er en kåt kvinne, bare uforstand og uvitenhet.
Angvawk nu loh a poeyoek la kawk tih bang khaw ming pawh.
14 Hun sitter foran døren til sitt hus på en trone på en høide i byen
Tedae a im thohka neh vangpuei hmuensang kah ngolkhoel dongah ngol.
15 for å rope til dem som går forbi på veien, som vandrer bent frem på sine stier:
Te vaengah a caehlong a dueng la longpuei ah aka pongpa rhoek te a khue.
16 Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:
“Hlangyoe neh lungbuei aka talh tah pahoi ha pah saeh.
17 Stjålet vann er søtt, og brød som etes i lønndom, smaker herlig.
A tui huen aka tui sak tih yinhnuk buh neh aka hmae,” a ti.
