Salomos Ordsprog 8
1 Hør, visdommen roper, og forstanden lar sin røst høre.
Ko, uchenjeri hahudanidziri here? Kunzwisisa hakusimudziri inzwi rako here?
2 Oppe på hauger ved veien står hun, der hvor stiene møtes;
Panzvimbo dzakakwirira panzira, pamharadzano dzenzira, ndipo pahumire;
3 ved siden av portene, ved byens utgang, i inngangen til portene roper hun høit:
parutivi rwamasuo okupinda muguta, pamikova, hunodanidzirisa huchiti,
4 Til eder, I menn, roper jeg, og min røst lyder til menneskenes barn.
“Kwamuri, imi varume, ndinodanidzira; ndinosimudzira inzwi rangu kuvanhu vose.
5 Lær klokskap, I enfoldige, og lær forstand, I uforstandige!
Imi vasina mano, wanai uchenjeri; imi mapenzi, wanai kunzwisisa.
6 Hør! Om store ting taler jeg, og jeg oplater mine leber med rettvishet;
Teererai, nokuti ndine zvinhu zvinokosha zvokutaura; ndinozarura muromo wangu kuti nditaure zvakarurama.
7 min tunge taler sannhet, og ugudelighet er en vederstyggelighet for mine leber.
Muromo wangu unotaura zvokwadi, nokuti miromo yangu inovenga zvakaipa.
8 Alle min munns ord er rette, det er intet falskt eller vrangt i dem.
Mashoko ose omuromo wangu akarurama; hapana kana rimwe rakakombama kana rakaipa.
9 De er alle sammen likefremme for den forstandige og rette for dem som har funnet kunnskap.
Kune ane njere ose zvawo akarurama, akarurama kuna avo vane zivo.
10 Ta imot min tilrettevisning istedenfor sølv, og ta imot kunnskap fremfor utsøkt gull!
Sarudza kurayira kwangu panzvimbo yesirivha, ruzivo panzvimbo yegoridhe rakaisvonaka,
11 For visdom er bedre enn perler, og ingen skatt kan lignes med den.
nokuti uchenjeri hunokosha kupfuura marubhi, uye hapana chaungada chingaenzaniswa nahwo.
12 Jeg, visdommen, har klokskap i eie, og jeg forstår å finne kloke råd.
“Ini, uchenjeri ndinogara pamwe chete navakachenjera; ndine ruzivo nenjere.
13 Å frykte Herren er å hate ondt; stolthet og overmot, ond ferd og en falsk munn hater jeg.
Kutya Jehovha ndiko kuvenga zvakaipa; ndinovenga kuzvikudza namanyawi, maitiro akaipa nokutaura kunonyangadza.
14 Mig tilhører råd og sann innsikt, jeg er forstand, mig hører styrke til.
Zano nokutonga kwakanaka ndezvangu; ndine kunzwisisa nesimba.
15 Ved mig regjerer kongene, og ved mig fastsetter fyrstene hvad rett er.
Madzimambo anobata ushe neni uye vatongi vanodzika mirayiro yakarurama;
16 Ved mig styrer herskerne og høvdingene, alle dommere på jorden.
machinda anofambisa ushe neni, navakuru vose vanotonga panyika.
17 Jeg elsker dem som elsker mig, og de som søker mig, skal finne mig.
Ndinoda avo vanondida, uye vaya vanonditsvaka vanondiwana.
18 Hos mig er rikdom og ære, gammelt arvegods og rettferdighet.
Pfuma nokukudzwa zvineni, upfumi hunogara nokururama.
19 Min frukt er bedre enn gull, ja det fineste gull, og den vinning jeg gir, er bedre enn utsøkt sølv.
Chibereko changu chakanaka kupfuura goridhe rakaisvonaka; zvandinobereka zvinopfuura sirivha yakaisvonaka.
20 På rettferds vei vandrer jeg, midt på rettens stier;
Ndinofamba munzira dzokururama, pamakwara okururamisira,
21 derfor gir jeg dem som elsker mig, sann rikdom til arv og fyller deres forrådskammere.
ndichipa upfumi kuna avo vanondida, uye ndichiita kuti matura avo azare.
22 Herren skapte mig som sitt første verk, før sine andre gjerninger, i fordums tid.
“Jehovha akandibudisa sebasa rake rokutanga pamabasa ake, kutangira mabasa ake akare;
23 Fra evighet er jeg blitt til, fra først av, før jorden var.
ndakagadzwa kubva pakusingaperi, kubva pakutanga, nyika isati yavapo.
24 Da avgrunnene ennu ikke var til, blev jeg født, da der ennu ikke fantes kilder fylt med vann.
Makungwa asati avapo, ndakaberekwa, pasati pava nezvitubu zvine mvura zhinji;
25 Før fjellene blev senket ned, før haugene blev til, blev jeg født,
makomo asati aiswa munzvimbo dzawo, zvikomo zvisati zvavapo, ndakaberekwa,
26 før han hadde skapt jord og mark og jorderikes første muldklump.
asati aita nyika neminda kana guruva ripi zvaro renyika.
27 Da han bygget himmelen, var jeg der, da han slo hvelving over avgrunnen.
Ndakanga ndiripo paakaisa matenga munzvimbo dzawo, paakaita denderedzwa pamusoro pamakungwa,
28 Da han festet skyene oventil, da han bandt avgrunnens kilder,
paakaita makore kudenga uye paakasimbisa zvitubu zvamakungwa,
29 da han satte grense for havet, så vannene ikke går lenger enn han byder, da han la jordens grunnvoller -
paakapa gungwa miganhu yaro kuti mvura dzirege kudarika zvaakarayira, uye paakateya nheyo dzenyika.
30 da var jeg verksmester hos ham, og jeg var hans lyst dag efter dag, jeg lekte alltid for hans åsyn;
Ipapo ndini ndaiva mhizha parutivi rwake. Ndaigara ndichifara zuva nezuva, ndichifara nguva dzose pamberi pake,
31 jeg lekte på hele hans vide jord, og min lyst hadde jeg i menneskenes barn.
ndichifadzwa nenyika yake yose uye ndichifadzwa navanhu vose.
32 Og nu, barn, hør på mig! Salige er de som følger mine veier.
“Saka zvino, vanakomana vangu, teererai kwandiri; vakaropafadzwa avo vanochengeta nzira dzangu.
33 Hør på min tilrettevisning og bli vise og forakt den ikke!
Teererai kurayira kwangu mugova vakachenjera; musakushayira hanya.
34 Salig er det menneske som hører på mig, så han våker ved mine dører dag efter dag og vokter mine dørstolper.
Akaropafadzwa munhu anoteerera kwandiri, anorinda mazuva ose pamasuo angu. Anomira pamukova womusuo wangu.
35 For den som finner mig, finner livet og får nåde hos Herren.
Nokuti ani naani anondiwana anowana upenyu uye anogamuchira nyasha kubva kuna Jehovha.
36 Men den som ikke finner mig, skader sig selv; alle de som hater mig, elsker døden.
Asi ani naani asingandiwani anozvikuvadza; vose vanondivenga vanoda rufu.”
