Salomos Ordsprog 8

1 Hør, visdommen roper, og forstanden lar sin røst høre.

Knare antahintahi'zamo'ene antahi amahu antahi'zamo'a mago a'kna hu'neankino agerura eri antesga huno kezana netie.

2 Oppe på hauger ved veien står hun, der hvor stiene møtes;

Agra kamofo tavaonte me'nea agonare, ka hatana hu'nefi oti'neno,

3 ved siden av portene, ved byens utgang, i inngangen til portene roper hun høit:

rankumapi ufre'nea kante ene kampi otineno ranke huno kezana netie.

4 Til eder, I menn, roper jeg, og min røst lyder til menneskenes barn.

Ana miko vahe'motmagu kezankea nehue. Vahe'motagu kezankea nehue.

5 Lær klokskap, I enfoldige, og lær forstand, I uforstandige!

Antahi'zantmi omane vahe'motma eta knare'ma huno refakomahu antahi'zana emeriho. Neginagi antahi'zane vahe'motma, eta antahi amahu antahi'zana emeriho.

6 Hør! Om store ting taler jeg, og jeg oplater mine leber med rettvishet;

Kama antahiho kema nehuana, na'ankure mareri agatere'nea zanku nehue, maka nanekema hanua kemo'a, fatgo huno tamage kege tamasamigahue.

7 min tunge taler sannhet, og ugudelighet er en vederstyggelighet for mine leber.

Nagra tamage kege nehu'na, havi kegagama nagipinti'ma hu'zankura nagonete.

8 Alle min munns ord er rette, det er intet falskt eller vrangt i dem.

Maka nanekenimo'a tamage huno fatgo higeno, krunagene kazaki kema hu'zana omane'neanki,

9 De er alle sammen likefremme for den forstandige og rette for dem som har funnet kunnskap.

ana maka kemo'a antahi'zane vahetera fatgo hu'ne. Ana antahi'zama erinaku'ma hakaza vahetera, fatgo hu'ne.

10 Ta imot min tilrettevisning istedenfor sølv, og ta imot kunnskap fremfor utsøkt gull!

Nagrama hiho hu'nama rempima huneramua kemo'a, silva agateregeno, antahi'zama eri'zamo'a, goli'a agatere'neanki eriho.

11 For visdom er bedre enn perler, og ingen skatt kan lignes med den.

Na'ankure knare antahi'zamo'a mareri agatere'nea havea agatereno, kavesi kavesima nehunka razane hunka nehanazana agatere'ne.

12 Jeg, visdommen, har klokskap i eie, og jeg forstår å finne kloke råd.

Nagra knare antahi'zamo'na knare huno refakohu avu'ava'zane nemanue, Nagripi antahi'zana me'neanki'na miko zana nagrake refko hu'na negoe.

13 Å frykte Herren er å hate ondt; stolthet og overmot, ond ferd og en falsk munn hater jeg.

Ra Anumzamofonku'ma koro'ma hunte'zana kefo avu'ava'ma huzankura kagotegahie. Agra'a agima erisga nehuno, avufga ra nehuno, havi avu'ava nehuno, akrahe akrehe ageru'ma aru'zana navesra hunentoe.

14 Mig tilhører råd og sann innsikt, jeg er forstand, mig hører styrke til.

Knare antahi'zama ami'zane, refakoma hu'zana nagripi me'ne. Nagra antahi ama'ma hu'zane hanavenena nagri zane.

15 Ved mig regjerer kongene, og ved mig fastsetter fyrstene hvad rett er.

Nagra mani'noge'za kini vahe'mo'za kegava nehazageno, ugota kva vahe'mo'za fatgo hu'nea kasegea retro nehaze.

16 Ved mig styrer herskerne og høvdingene, alle dommere på jorden.

Kva vahe'mo'za nagra zamaza nehuge'za, vahera zamavare fatgo hu'za nevazageno, trakere kva vahe'mo'za fatgo hu'za refkoa nehaze.

17 Jeg elsker dem som elsker mig, og de som søker mig, skal finne mig.

Iza'o nagri'ma avesi nentemofona, nagra avesi nentoe. Hagi nagriku'ma hakre'nimo'a, nagrira nagefore hugahie.

18 Hos mig er rikdom og ære, gammelt arvegods og rettferdighet.

Nagripi fenozane, ra agima eri'zana me'ne. Hanavetino za'zate'ma meno vu fenozane, fatgo avu'ava zana nagripi me'ne.

19 Min frukt er bedre enn gull, ja det fineste gull, og den vinning jeg gir, er bedre enn utsøkt sølv.

Nagrama nezamua zamo'a, golia agatenereno knare silvama mizama nesazazana agatere'ne.

20 På rettferds vei vandrer jeg, midt på rettens stier;

Nagra fatgo avu'ava zamofo kante nevu'na, fatgo huno refakoma hu'zamofo kantamimpi nevue.

21 derfor gir jeg dem som elsker mig, sann rikdom til arv og fyller deres forrådskammere.

Iza'zo nagri'ma zamavesi nantesaza naga'mo'za, fenona erisanti neharesage'na, nagra feno nozamifina zago'amo'ma mareri zantamina antevi tezamantegahue.

22 Herren skapte mig som sitt første verk, før sine andre gjerninger, i fordums tid.

Ra Anumzamo'a pusazana nagri nazeri fore huteno, mika'zana henka tro hu'ne.

23 Fra evighet er jeg blitt til, fra først av, før jorden var.

Korapara ama mopama tro osu'neno ese zana nagri huhamprinante'ne.

24 Da avgrunnene ennu ikke var til, blev jeg født, da der ennu ikke fantes kilder fylt med vann.

Nagra fore hutogeno henka hagerina tro higeno, kampui tintamimo'a hanatino vu'ne.

25 Før fjellene blev senket ned, før haugene blev til, blev jeg født,

Ranra agonane, onensa agona forera huno menima antenerera omanenege'na, nagra pusante fore hu'noe.

26 før han hadde skapt jord og mark og jorderikes første muldklump.

Miko mopane, hofa kokama ama mopafi me'neane, kugusopa nazana henka tro hu'ne.

27 Da han bygget himmelen, var jeg der, da han slo hvelving over avgrunnen.

Nagra korapa mani'nogeno monarera mika'zana tro hunenteno, hagerina tro huntegeno, tavumo'ma ometre emetre'ma hutera evu'ne.

28 Da han festet skyene oventil, da han bandt avgrunnens kilder,

Nagra ko mani'nogeno anagamua hampona tro hunenteno, tinkampu'ima hanatino tiru'ma umarenia keria tro hu'ne.

29 da han satte grense for havet, så vannene ikke går lenger enn han byder, da han la jordens grunnvoller -

Nagra korapa mani'nogeno hagerinkura, e'i avamente tirura marenka emetro huno kase hunenteno, tiru'ma maresia mopa trohu'ne.

30 da var jeg verksmester hos ham, og jeg var hans lyst dag efter dag, jeg lekte alltid for hans åsyn;

Nagra maka'zama tro'ma hu'nea Ne'mofo tavaonte mani'ne'na, aza nehugeno muse nehige'na maka kna nagranena rama'a muse nehue.

31 jeg lekte på hele hans vide jord, og min lyst hadde jeg i menneskenes barn.

Maka kokama tro'ma hu'nea zanku'ene vahe'ma anampima mani'nea zankura, nagra tusi'a muse nehue.

32 Og nu, barn, hør på mig! Salige er de som følger mine veier.

E'ina hu'negu mofavre'nimoka ke'ni'a antahinamio, na'ankure nagri navu'nava zama avaririsaza vahe'mo'za muse hugahaze.

33 Hør på min tilrettevisning og bli vise og forakt den ikke!

Kavumro'ma antesua kea nentahinka, ama antahi'zana e'nerinka kavesra huontenka amage anto.

34 Salig er det menneske som hører på mig, så han våker ved mine dører dag efter dag og vokter mine dørstolper.

Ke'ni'ama nentahi'za, kumanimofo atirami kante'ma knane knanema naveganente'za, kahani'are'ma navegama nentaza vahe'mo'za, tusi muse hugahaze.

35 For den som finner mig, finner livet og får nåde hos Herren.

Na'ankure nagriku'ma hakremo'a, nomaniza hakeno erifore nehigeno, Ra Anumzamo'a avesinente.

36 Men den som ikke finner mig, skader sig selv; alle de som hater mig, elsker døden.

Hianagi ha'marenanteno kumi'ma nehimo'a, agra'a hazenke enerie. Iza'o avesrama hunantemo'a, fri'zamofo avesinente.