Salomos Ordsprog 8
1 Hør, visdommen roper, og forstanden lar sin røst høre.
Ɖe nunya mele ɣli dom le ame yɔm oa? Ɖe gɔmesese mekɔ eƒe gbe dzi oa?
2 Oppe på hauger ved veien står hun, der hvor stiene møtes;
Etsi tsitre ɖe kɔkɔƒe siwo le mɔto la tame, afi si afɔmɔwo do go le.
3 ved siden av portene, ved byens utgang, i inngangen til portene roper hun høit:
Ele tsitre ɖe dua ƒe agbowo ƒe mɔ xa kple agbo la me le ɣli dom sesĩe be,
4 Til eder, I menn, roper jeg, og min røst lyder til menneskenes barn.
“O ŋutsuwo, miawoe mele ɣli dom na eye mekɔ nye gbe dzi na amegbetɔƒomea katã.
5 Lær klokskap, I enfoldige, og lær forstand, I uforstandige!
Mi bebewuwo, midze nunya; mi bometsilawo gɔmesese nesu mia si.
6 Hør! Om store ting taler jeg, og jeg oplater mine leber med rettvishet;
Miɖo to elabena nya xɔasiwo le asinye be magblɔ; meke nye nu be magblɔ nu si le dzɔdzɔe.
7 min tunge taler sannhet, og ugudelighet er en vederstyggelighet for mine leber.
Nye nu gblɔa nu si le eteƒe, elabena nye nuyi tsri vɔ̃ɖivɔ̃ɖi.
8 Alle min munns ord er rette, det er intet falskt eller vrangt i dem.
Nye numenyawo katã le dzɔdzɔe; ɖeke meglɔ̃ alo nye ayemenya o.
9 De er alle sammen likefremme for den forstandige og rette for dem som har funnet kunnskap.
Wo katã le dzɔdzɔe na ame si si sidzedze le; fɔɖiɖi mele wo ŋu na ame siwo si gɔmesese le o.
10 Ta imot min tilrettevisning istedenfor sølv, og ta imot kunnskap fremfor utsøkt gull!
Tia nye amehehe ɖe klosalo teƒe kple nye gɔmesese ɖe sika nyuitɔ teƒe
11 For visdom er bedre enn perler, og ingen skatt kan lignes med den.
elabena nunya xɔ asi wu adzagba eye nu siwo dim wò dzi le la ƒe ɖeke mesɔ kplii o.
12 Jeg, visdommen, har klokskap i eie, og jeg forstår å finne kloke råd.
“Nye, nunya kple ŋuɖɔɖoe nɔa teƒe ɖeka; gɔmesese kple sidzedze le asinye.
13 Å frykte Herren er å hate ondt; stolthet og overmot, ond ferd og en falsk munn hater jeg.
Yehowa vɔvɔ̃e nye be nàlé fu vɔ̃, eya ta metsri dada kple ɖokuidodoɖedzi, agbe baɖa nɔnɔ kple nya dzodzrowo gbɔgblɔ.
14 Mig tilhører råd og sann innsikt, jeg er forstand, mig hører styrke til.
Tɔnyee nye aɖaŋudede kple afia nyui tsotso, gɔmesese kple ŋusẽ le asinye.
15 Ved mig regjerer kongene, og ved mig fastsetter fyrstene hvad rett er.
Dzinyee fiawo tona ɖua fia eye dziɖulawo dea se siwo le dzɔdzɔe.
16 Ved mig styrer herskerne og høvdingene, alle dommere på jorden.
Dzinyee dumegãwo tona kplɔa du eye nenema kee nye bubume siwo le dzi ɖum le anyigba dzi.
17 Jeg elsker dem som elsker mig, og de som søker mig, skal finne mig.
Melɔ̃a ame siwo lɔ̃am eye ame siwo diam la kpɔam.
18 Hos mig er rikdom og ære, gammelt arvegods og rettferdighet.
Hotsui kple bubu bɔ ɖe asinye, nenema kee nye kesinɔnu siwo megblẽna o kple dzidzedze.
19 Min frukt er bedre enn gull, ja det fineste gull, og den vinning jeg gir, er bedre enn utsøkt sølv.
Nye kutsetse nyo wu sika nyuitɔ, eye nu si dona tso menye la ƒo klosalo nyuitɔ ta sãa.
20 På rettferds vei vandrer jeg, midt på rettens stier;
Mezɔna le dzɔdzɔenyenye ƒe mɔ dzi kple nuteƒewɔwɔ ƒe toƒewo,
21 derfor gir jeg dem som elsker mig, sann rikdom til arv og fyller deres forrådskammere.
eye mekɔa kesinɔnu ɖe ame siwo lɔ̃am la dzi, henana woƒe nudzraɖoƒewo gbagbana.
22 Herren skapte mig som sitt første verk, før sine andre gjerninger, i fordums tid.
“Yehowa dzim abe eƒe nuwɔwɔwo ƒe ŋgɔgbetɔ ene, hafi wòava wɔ nuwo le blema.
23 Fra evighet er jeg blitt til, fra først av, før jorden var.
Etɔ asi dzinye tso mavɔ me ke, tso gɔmedzedzea me, hafi xexea me nava dzɔ.
24 Da avgrunnene ennu ikke var til, blev jeg født, da der ennu ikke fantes kilder fylt med vann.
Wodzim esime atsiaƒuwo menɔ anyi o, eye vudo siwo dzia tsi fũu la hã menɔ anyi o.
25 Før fjellene blev senket ned, før haugene blev til, blev jeg født,
Hafi woatsɔ towo ada ɖe woƒe nɔƒewo, eye togbɛwo nadzɔ la, nye la, wodzim xoxo.
26 før han hadde skapt jord og mark og jorderikes første muldklump.
Hafi wòava wɔ anyigba alo gbegbe alo anyigbadziʋuʋudediwo gɔ̃ hã la, wodzim xoxo.
27 Da han bygget himmelen, var jeg der, da han slo hvelving over avgrunnen.
Menɔ afi ma hafi wòtsɔ dziƒowo ɖo wo nɔƒe eye wòdzidze dzite da ɖe gogloƒewo tame.
28 Da han festet skyene oventil, da han bandt avgrunnens kilder,
Esi wòɖo lilikpowo ɖe dziƒo, eye wòli ke tɔ goglowo ƒe dzɔtsoƒe,
29 da han satte grense for havet, så vannene ikke går lenger enn han byder, da han la jordens grunnvoller -
esi wòɖo liƒo na atsiaƒu be eƒe tsiwo magbɔ teƒe si wòde se be woase la dzi o eye wòɖo anyigba gɔme la, medzɔ xoxo.
30 da var jeg verksmester hos ham, og jeg var hans lyst dag efter dag, jeg lekte alltid for hans åsyn;
Ale menye aɖaŋudɔwɔla nɔ eƒe axadzi, dzidzɔ yɔ menye gbe sia gbe eye metsoa aseye le eŋkume ɣe sia ɣi.
31 jeg lekte på hele hans vide jord, og min lyst hadde jeg i menneskenes barn.
Medzɔ dzi le eƒe xexe blibo la me eye amegbetɔwo ƒe nu do dzidzɔ nam.
32 Og nu, barn, hør på mig! Salige er de som følger mine veier.
“Eya ta, azɔ la, mi vinyewo, miɖo tom; woayra ame siwo lé nye mɔwo me ɖe asi.
33 Hør på min tilrettevisning og bli vise og forakt den ikke!
Ɖo to nye sededewo eye nàdze nunya, mègado tokue o.
34 Salig er det menneske som hører på mig, så han våker ved mine dører dag efter dag og vokter mine dørstolper.
Woayra ame si ɖoa tom, nɔa ŋudzɔ le nye ʋɔtru nu gbe sia gbe eye wòlalana le nye kpui nu
35 For den som finner mig, finner livet og får nåde hos Herren.
elabena ame si ke ɖe ŋutinye la, ke ɖe agbe ŋu eye wòxɔa amenuveve tso Yehowa gbɔ.
36 Men den som ikke finner mig, skader sig selv; alle de som hater mig, elsker døden.
Ke ame si mete ŋu ke ɖe ŋutinye o la, wɔa nu vevi eɖokui eye ame siwo katã léa fum la lɔ̃a ku.”
