Salomos Ordsprog 7
1 Min sønn, bevar mine ord og gjem mine bud hos dig!
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 Bevar mine bud, så skal du leve, bevar min lære som din øiesten!
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 Bind dem på dine fingrer, skriv dem på ditt hjertes tavle!
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 Si til visdommen: Du er min søster, og kall forstanden din kjenning,
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 forat den må bevare dig fra annen manns hustru, fra fremmede kvinner, som taler glatte ord.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 For jeg så engang ut av vinduet på mitt hus, gjennem mitt gitter,
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 og da så jeg blandt de uerfarne, jeg blev var blandt de unge en uforstandig gutt,
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 som gikk forbi på gaten ved hennes hjørne og gikk frem på veien til hennes hus,
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 i skumringen, da dagen var til ende, i dyp natt og mørke.
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 Da kom en kvinne ham i møte i en skjøges klær og med svikefullt hjerte.
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 Vill er hun og kåt; hennes føtter er ikke i ro i hennes hus.
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 Snart er hun på gater, snart på torver, og ved hvert hjørne lurer hun.
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 Og hun tok fatt på ham og kysset ham, og med frekt åsyn sa hun til ham:
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 Takkoffer skulde jeg bære frem, og idag har jeg innfridd mine løfter;
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 derfor gikk jeg ut for å møte dig, for å søke dig op, og jeg fant dig.
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 Jeg har bredt tepper over min seng, brokete tepper av egyptisk garn.
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 Jeg har strødd mitt leie med myrra, aloë og kanel.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Kom, la oss beruse oss i kjærlighet inntil morgenen, fryde oss i elskov!
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 For min mann er ikke hjemme, han er reist langt bort;
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 pengepungen tok han med sig, først ved fullmåne kommer han hjem.
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 Hun fikk lokket ham ved sin sterke overtalelse, ved sine glatte leber forførte hun ham.
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Han følger henne straks, lik en okse som går til slakterbenken, som i fotjern, hvormed dåren tuktes,
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 inntil pilen kløver hans lever - likesom fuglen haster til snaren og ikke vet at det gjelder dens liv.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 Så hør nu på mig, barn, og akt på min munns ord!
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 La ikke ditt hjerte vende sig til hennes veier, forvill dig ikke inn på hennes stier!
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 For mange som har fått ulivssår, har hun fellet, og mangfoldige er de hun har slått ihjel;
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
