Salomos Ordsprog 7
1 Min sønn, bevar mine ord og gjem mine bud hos dig!
Synu můj, ostříhej řečí mých, a přikázaní má schovej u sebe.
2 Bevar mine bud, så skal du leve, bevar min lære som din øiesten!
Ostříhej přikázaní mých, a živ budeš, a naučení mého jako zřítelnice očí svých.
3 Bind dem på dine fingrer, skriv dem på ditt hjertes tavle!
Přivaž je na prsty své, napiš je na tabuli srdce svého.
4 Si til visdommen: Du er min søster, og kall forstanden din kjenning,
Rci moudrosti: Sestra má jsi ty, a rozumnost přítelkyní jmenuj,
5 forat den må bevare dig fra annen manns hustru, fra fremmede kvinner, som taler glatte ord.
Aby tě ostříhala od ženy cizí, od postranní, jenž řečmi svými lahodí.
6 For jeg så engang ut av vinduet på mitt hus, gjennem mitt gitter,
Nebo z okna domu svého okénkem vyhlédaje,
7 og da så jeg blandt de uerfarne, jeg blev var blandt de unge en uforstandig gutt,
Viděl jsem mezi hloupými, spatřil jsem mezi mládeží mládence bláznivého.
8 som gikk forbi på gaten ved hennes hjørne og gikk frem på veien til hennes hus,
Kterýž šel po ulici vedlé úhlu jejího, a cestou k domu jejímu kráčel,
9 i skumringen, da dagen var til ende, i dyp natt og mørke.
V soumrak, u večer dne, ve tmách nočních a v mrákotě.
10 Da kom en kvinne ham i møte i en skjøges klær og med svikefullt hjerte.
A aj, žena potkala ho v ozdobě nevěstčí a chytrého srdce,
11 Vill er hun og kåt; hennes føtter er ikke i ro i hennes hus.
Štěbetná a opovážlivá, v domě jejím nezůstávají nohy její,
12 Snart er hun på gater, snart på torver, og ved hvert hjørne lurer hun.
Jednak vně, jednak na ulici u každého úhlu úklady činící.
13 Og hun tok fatt på ham og kysset ham, og med frekt åsyn sa hun til ham:
I chopila jej, a políbila ho, a opovrhši stud, řekla jemu:
14 Takkoffer skulde jeg bære frem, og idag har jeg innfridd mine løfter;
Oběti pokojné jsou u mne, dnes splnila jsem slib svůj.
15 derfor gikk jeg ut for å møte dig, for å søke dig op, og jeg fant dig.
Protož vyšla jsem vstříc tobě, abych pilně hledala tváři tvé, i nalezla jsem tě.
16 Jeg har bredt tepper over min seng, brokete tepper av egyptisk garn.
Koberci jsem obestřela lůže své, s řezbami a prostěradly Egyptskými,
17 Jeg har strødd mitt leie med myrra, aloë og kanel.
Vykadila jsem pokojík svůj mirrou a aloe a skořicí.
18 Kom, la oss beruse oss i kjærlighet inntil morgenen, fryde oss i elskov!
Poď, opojujme se milostí až do jitra, obveselíme se v milosti.
19 For min mann er ikke hjemme, han er reist langt bort;
Nebo není muže doma, odšel na cestu dalekou.
20 pengepungen tok han med sig, først ved fullmåne kommer han hjem.
Pytlík peněz vzal s sebou, v jistý den vrátí se do domu svého.
21 Hun fikk lokket ham ved sin sterke overtalelse, ved sine glatte leber forførte hun ham.
I naklonila ho mnohými řečmi svými, a lahodností rtů svých přinutila jej.
22 Han følger henne straks, lik en okse som går til slakterbenken, som i fotjern, hvormed dåren tuktes,
Šel za ní hned, jako vůl k zabití chodívá, a jako blázen v pouta, jimiž by trestán byl.
23 inntil pilen kløver hans lever - likesom fuglen haster til snaren og ikke vet at det gjelder dens liv.
Dokudž nepronikla střela jater jeho, pospíchal jako pták k osídlu, nevěda, že ono bezživotí jeho jest.
24 Så hør nu på mig, barn, og akt på min munns ord!
Protož nyní, synové, slyšte mne, a pozorujte řečí úst mých.
25 La ikke ditt hjerte vende sig til hennes veier, forvill dig ikke inn på hennes stier!
Neuchyluj se k cestám jejím srdce tvé, aniž se toulej po stezkách jejích.
26 For mange som har fått ulivssår, har hun fellet, og mangfoldige er de hun har slått ihjel;
Nebo mnohé zranivši, porazila, a silní všickni zmordováni jsou od ní.
