< Salomos Ordsprog 6 >
1 Min sønn! Har du gått i borgen for din næste, har du gitt en fremmed ditt håndslag,
Wen nutik, ya kom wulela in akfalye soemoul lun siena mwet?
2 har du latt dig binde ved din munns ord, har du latt dig fange i din munns ord,
Ya kom sremla ke kas lom sifacna, ac sruhu ke wulela lom sifacna?
3 så gjør således, min sønn, og frels dig, siden du er kommet i din næstes hånd: Gå og kast dig ned for din næste og storm inn på ham,
Ke ouinge, wen nutik, kom muta ye ku lun mwet sacn, tusruktu pa inge inkanek se ma ac ku in tulekomla liki uh: sulaklak nu yorol ac kwafe elan tulekomla.
4 unn ikke dine øine søvn og dine øielokk blund,
Nimet motulla ku mongla nwe ke na kom orala.
5 frels dig som et rådyr av jegerens hånd og som en fugl av fuglefangerens hånd!
Srola liki kwasrip sacn oana sie won, ku soko deer ma kaingla liki sie mwet sruh kosro.
6 Gå til mauren, du late, se dens ferd og bli vis!
Mwet alsrangesr uh enenu in lutlut ke ouiyen moul lun mak uh.
7 Enda den ikke har nogen fyrste, foged eller herre,
Wangin mwet kol, mwet fulat, ku mwet leum lalos,
8 sørger den dog om sommeren for sitt livsophold og sanker om høsten sin føde.
a elos etu in elosak mwe mongo nalos ke pacl fol, in akola nu ke pacl mihsrisr.
9 Hvor lenge vil du ligge, du late? Når vil du stå op av din søvn?
Mwet alsrangesr se ac oan nwe ngac? El ac tukakek ngac?
10 Du sier: La mig ennu få sove litt, blunde litt, folde mine hender litt og hvile!
El fahk, “Nga ac motullana kutu srisrik. Nga ac elongak pouk ac monglana kitin pacl.”
11 Da kommer armoden over dig som en landstryker og nøden som en mann med skjold.
A ke el motul, ma lal nukewa ac wanginla, oana in pisrapasrla sin sie mwet sulallal.
12 En niding, en ugjerningsmann er den som går omkring med en falsk munn,
Mwet lusrongten ac mwet koluk elos forfor ac kinauk kas kikiap.
13 som blunker med øinene, skraper med føttene, gjør tegn med fingrene,
Elos kotmwet ac oru mwe akul ke lumahlos in kiapwekom,
14 som har svik i sitt hjerte, som tenker ut onde ting til enhver tid og volder tretter.
ac pacl se na elos oru ma inge uh elos akoo in oru pwapa sulallal ma oan selos. Elos pirakak ma koluk yen nukewa.
15 Derfor skal ulykken komme brått over ham; i et øieblikk skal han knuses, og det er ingen lægedom for ham.
Ke ma inge mwe ongoiya ac fah sikyak nu selos tia suiyak pah, ac elos fah kunausyukla ac wangin kasru ku in orek nu selos.
16 Seks ting er det Herren hater, og syv er vederstyggeligheter for hans sjel:
Oasr ma onkosr su LEUM GOD El srunga; aok, itkosr mwe srungayuk nu sel su El tia ku in muteng pa inge:
17 Stolte øine, falsk tunge og hender som utøser uskyldig blod,
Ngetnget filang, Loh kikiap, Po su aksororye srahn mwet wangin mwata,
18 et hjerte som legger op onde råd, føtter som haster til det onde,
Sie inse su kinauk pwapa koluk, Ne su sa in kasrusr nu ke ma koluk,
19 den som taler løgn og vidner falsk, og den som volder tretter mellem brødre.
Sie mwet orek loh kikiap, Ac sie mwet su pirakak mwe sraclik in masrlon sou.
20 Bevar, min sønn, din fars bud og forlat ikke din mors lære!
Wen nutik, oru ma papa tomom el fahk nu sum, ac nik kom mulkunla ma nina kiom el luti kom kac.
21 Bind dem alltid til ditt hjerte, knytt dem fast om din hals!
Sruokya kas lalos in oanna insiom pacl nukewa.
22 Når du går, skal de lede dig; når du ligger, skal de verne dig, og når du våkner, skal de tale til dig.
Mwe luti lalos uh ac kol kom ke pacl kom fufahsryesr, ac karingin kom ke fong, ac akkalemye ma kom in oru ke len.
23 For budet er en lykte og læren et lys, og tilrettevisninger til tukt er en vei til livet,
Mwe luti lalos uh sie kalem nu sum, ac kas in kai lalos ac fah luti kom ke ouiyen moul.
24 så de bevarer dig fra en ond kvinne, fra en fremmed kvinnes glatte tunge.
Ku in sruokkomi liki mutan koluk, ac liki kas in akmunas lun mutan kien kutena mukul saya.
25 Attrå ikke hennes skjønnhet i ditt hjerte? og la henne ikke fange dig med sine øiekast!
Nimet sruhfla ke oasku lalos, nimet sremla ke elos kotmwet nu sum uh.
26 For en skjøge armer en mann ut like til siste brødleiv, og annen manns hustru fanger en dyr sjel.
Sie mukul ku in sang na molin lof in bread se in moli sie mutan kosro su eis molin kosro lal, tuh el fin orek kosro nu sin mutan kien siena mukul, ma lal nukewa ac fah wanginla.
27 Kan nogen hente ild i sitt fang uten hans klær brennes op?
Ya kom ku in us e iniwom ac nuknuk lom tia firiryak?
28 Eller kan nogen gå på glør uten hans føtter blir svidd?
Ya kom ku in fahsr fin mulut fol ac niom tia folla?
29 Slik blir det med den som går inn til sin næstes hustru; ingen blir ustraffet som rører henne.
Sensen ke ma inge oapana ke kom utyak nu yurin mutan kien siena mukul. Kutena mwet su oru ouinge uh ac sun keok.
30 Blir ikke tyven foraktet, når han stjeler for å stille sin sult?
Mwet uh tia arulana srunga mwet pusr el fin pisrapasr in akkihpyal ke el masrinsral;
31 Og hvis han blir grepet, må han betale syvfold; alt det han eier i sitt hus, må han gi.
a el fin koneyukyak, el enenu in akfalye pacl itkosr — el enenu in sang ma lal nukewa.
32 Den som driver hor med en kvinne, er uten forstand; den som vil ødelegge sin sjel, han gjør slikt.
Tusruktu sie mukul su orek kosro nu sin mutan kien siena mukul, wangin etauk lal. El sifacna oru ma ac kunausulla.
33 Hugg og skam får han, og hans vanære slettes aldri ut.
Ac fah akkolukyeyuk el, anwuk el, ac mwekin lal ac fah tiana wanginla nwe tok.
34 For nidkjær er mannens vrede, og han sparer ikke på hevnens dag;
Wangin kasrkusrak lun sie mukul payuk ku in oana kasrkusrak lal ke el lemta; ac fah wangin nunak munas lal nu sin mukul sac ke pacl se el ac orek foloksak kac.
35 han tar ikke imot bøter og lar sig ikke formilde, om du gir ham store gaver.
El ac fah tia eis kutena mwe moul in akfalye; wangin kutena mwe kite ku in akwoyela kasrkusrak lal uh.