Salomos Ordsprog 6
1 Min sønn! Har du gått i borgen for din næste, har du gitt en fremmed ditt håndslag,
Vinye, ne ède megbe na wò aƒelika, eye nèsi akpe tsɔ do ŋugbee na ame tutɔ,
2 har du latt dig binde ved din munns ord, har du latt dig fange i din munns ord,
ne ŋugbe si nèdo zu mɔ me nèɖo eye wò numenyawo bla wò la,
3 så gjør således, min sønn, og frels dig, siden du er kommet i din næstes hånd: Gå og kast dig ned for din næste og storm inn på ham,
ekema vinye, wɔ esia ne nàtsɔ aɖe ɖokuiwòe, esi nège ɖe hawòvi ƒe asi me ta. Yi nàbɔbɔ ɖokuiwò, ɖe kuku na hawòvi la amenubletɔe!
4 unn ikke dine øine søvn og dine øielokk blund,
Wò ŋkuwo megadɔ alɔ̃ o eye wò aɖaba megadɔ akɔlɔ̃e o.
5 frels dig som et rådyr av jegerens hånd og som en fugl av fuglefangerens hånd!
Ɖe ɖokuiwò le eƒe asi me abe ale si sãde sina le adela ƒe asi me ene alo abe ale si xevi dona le xevimɔtrela ƒe kamɔ mee ene.
6 Gå til mauren, du late, se dens ferd og bli vis!
Wò, kuviatɔ, yi anyidi gbɔ; kpɔ eƒe mɔwo ɖa, eye nàdze nunya!
7 Enda den ikke har nogen fyrste, foged eller herre,
Gbeɖela loo dzikpɔla alo dziɖula aɖeke mele esi o,
8 sørger den dog om sommeren for sitt livsophold og sanker om høsten sin føde.
gake le dzomeŋɔli la eƒoa eƒe nuhiahiãwo nu ƒu eye wòƒoa eƒe nuɖuɖu nu ƒu le nuŋeɣi.
9 Hvor lenge vil du ligge, du late? Når vil du stå op av din søvn?
Wò, kuviatɔ va se ɖe ɣe ka ɣi nàmlɔ afi ma? Ɣe ka ɣi nànyɔ tso alɔ̃ me?
10 Du sier: La mig ennu få sove litt, blunde litt, folde mine hender litt og hvile!
Dɔ alɔ̃ vie, dɔ akɔlɔ̃e sẽe, ŋlɔ wò abɔwo nàdzudzɔ vie,
11 Da kommer armoden over dig som en landstryker og nøden som en mann med skjold.
tete ahedada aƒo ɖe dziwò abe adzodala ene eye hiã abe aʋakalẽtɔ si bla akpa ene.
12 En niding, en ugjerningsmann er den som går omkring med en falsk munn,
Yakame kple ame baɖa si le yiyim kple alakpadada,
13 som blunker med øinene, skraper med føttene, gjør tegn med fingrene,
le ŋku tem, tsɔ afɔ le dzesi fiam eye wòtsɔ eƒe asi le nya gblɔmii,
14 som har svik i sitt hjerte, som tenker ut onde ting til enhver tid og volder tretter.
ame si ɖoa nu vɔ̃ɖi, beble le eƒe dzi me, eye ɣe sia ɣi wòdea dzre aƒe la
15 Derfor skal ulykken komme brått over ham; i et øieblikk skal han knuses, og det er ingen lægedom for ham.
eya ta gbegblẽ aƒo ɖe edzi kpoyi eye woatsrɔ̃ eya amea zi ɖeka, naneke maɖee le eme o.
16 Seks ting er det Herren hater, og syv er vederstyggeligheter for hans sjel:
Nu adree Yehowa tsri, eye nu adree nye nu siwo wònyɔa ŋui:
17 Stolte øine, falsk tunge og hender som utøser uskyldig blod,
dadaŋkuwo, alakpaɖe, asi siwo kɔa ʋu maɖifɔ ɖi,
18 et hjerte som legger op onde råd, føtter som haster til det onde,
dzi si ɖoa nu vɔ̃ɖiwo, afɔ siwo ɖea abla ɖe vɔ̃wɔwɔ ŋuti
19 den som taler løgn og vidner falsk, og den som volder tretter mellem brødre.
aʋatsoɖaseɖila si kɔa alakpa ɖi, kple ŋutsu si dea dzre nɔviwo dome.
20 Bevar, min sønn, din fars bud og forlat ikke din mors lære!
Vinye, lé fofowò ƒe sededewo me ɖe asi eye mègagblẽ dawò ƒe nufiame ɖi o.
21 Bind dem alltid til ditt hjerte, knytt dem fast om din hals!
Bla wo ɖe wò dzi ŋuti tegbee eye nàsae ɖe wò kɔ ŋuti.
22 Når du går, skal de lede dig; når du ligger, skal de verne dig, og når du våkner, skal de tale til dig.
Ne èle zɔzɔm la, woafia mɔ wò, ne èle alɔ̃ dɔm la, woadzɔ ŋuwò eye ne ènyɔ la, woaƒo nu na wò
23 For budet er en lykte og læren et lys, og tilrettevisninger til tukt er en vei til livet,
elabena sedede siawo nye akaɖi, nufiafia sia nye kekeli eye ɖɔɖɔɖo si amehehe hena vɛ la nye agbe ƒe mɔ,
24 så de bevarer dig fra en ond kvinne, fra en fremmed kvinnes glatte tunge.
esi aɖe wò tso nyɔnu ahasitɔ ƒe asi me kple srɔ̃nyɔnu dzego la ƒe aɖe ŋanɛ ƒe asi me.
25 Attrå ikke hennes skjønnhet i ditt hjerte? og la henne ikke fange dig med sine øiekast!
Eƒe tugbedzedze megana eƒe nu nadzro wò le wò dzi me alo nàna eƒe ŋku mawo nalé wò o,
26 For en skjøge armer en mann ut like til siste brødleiv, og annen manns hustru fanger en dyr sjel.
elabena gbolo aɖi gbɔ̃ wò, nànɔ abe abolo ko ene eye nyɔnu ahasitɔ aɖe agbe le mewò.
27 Kan nogen hente ild i sitt fang uten hans klær brennes op?
Ɖe ŋutsu aɖe aɖe dzo ɖe atata eye eƒe awuwo nagbe fiafia?
28 Eller kan nogen gå på glør uten hans føtter blir svidd?
Ɖe ŋutsu aɖe azɔ le dzoka xɔxɔ dzi eye eƒe afɔwo nagbe fiafia?
29 Slik blir det med den som går inn til sin næstes hustru; ingen blir ustraffet som rører henne.
Nenemae wòanɔ na ŋutsu si dɔna kple ŋutsu bubu srɔ̃, womagbe tohehe na ame si ka asi eŋuti o.
30 Blir ikke tyven foraktet, når han stjeler for å stille sin sult?
Womedoa vlo fiafitɔ ne efi fi be wòatsɔ atsi eƒe dɔwuame nu, ne dɔ la ewum o
31 Og hvis han blir grepet, må han betale syvfold; alt det han eier i sitt hus, må han gi.
gake ne wolée la, ele nɛ be wòaɖo nua teƒe zi adre, esia ana eƒe kesinɔnu siwo katã le esi le eƒe aƒe me la navɔ le esi.
32 Den som driver hor med en kvinne, er uten forstand; den som vil ødelegge sin sjel, han gjør slikt.
Ke ame si wɔ ahasi kple srɔ̃tɔ la mebua ta me o eye ame si wɔnɛ la gblẽa eɖokui dome.
33 Hugg og skam får han, og hans vanære slettes aldri ut.
Ƒoƒo kple kɔ kple vlododo nye etɔ gome eye womaɖe eƒe ŋukpe ɖa akpɔ gbeɖe o
34 For nidkjær er mannens vrede, og han sparer ikke på hevnens dag;
elabena ŋuʋaʋã ana srɔ̃ŋutsu ƒe dɔmedzoe nafla eye ne ele hlɔ̃ biam la, makpɔ nublanui o.
35 han tar ikke imot bøter og lar sig ikke formilde, om du gir ham store gaver.
Maxɔ avulénu aɖeke o, eye maxɔ zãnu aɖeke hã o, aleke gbegbee wòloloe hã.
