< Salomos Ordsprog 5 >
1 Min sønn! Akt på min visdom, bøi ditt øre til min forstand,
Mofavrenimoke, knare antahi'zane ama' antahi'zamofo kema kasamisuana kagesa antenka antahi so'e huo.
2 så du kan gjemme kloke råd og dine leber bevare kunnskap!
Anama hanunka ama' antahintahire nemaninka, keagama hananana antahintahine vahe'mo'za nehazankna hunka kea hugahane.
3 For en fremmed kvinnes leber drypper av honning, og glattere enn olje er hennes tunge;
Na'ankure savri a'mofo agipinti kemo'a, tume rima'amo haga hiankna nehinkeno, agipinti'ma atiramisia nanekemo'a, olivi masavemo fru huno karoro hiankna hugahie.
4 men til sist er hun besk som malurt, hvass som et tveegget sverd.
Hianagi refaregama kesanana, ana a'mo'a akahe trazankna nehuno, tare kaziga asane'nea kazinkna hu'ne.
5 Hennes føtter går nedover til døden; hennes skritt fører like til dødsriket. (Sheol )
E'i ana a'mofo agamo'a fri'zampi uneramino, agama renakereno viazamo'a, fri vahe kerifi nevie. (Sheol )
6 På livets sti vil hun ikke vandre; hennes veier går hit og dit, uten at hun vet det.
Ana savari a'mo'a, asimu'ma erino mani kankura nontahino, kama via kamo'a fatgoa nosianagi antahino keno nosie.
7 Så hør nu på mig, mine barn, og vik ikke fra min munns ord!
E'ina hu'negu mofavrenimota ke'ni'a antahitama, amama tamasamisua kemofona tamagena huomiho.
8 La din vei være langt fra henne, og kom ikke nær til døren på hennes hus,
Ana savari a'mofona atrenka ogantu'a nemaninka, nomofo kasama'arera uravao osuo.
9 forat du ikke skal gi andre din pryd og en grusom herre dine år,
Anama hananana havi kagi e'nerinka, zahufafi kasefa vahe mani'nesanke'za, havi vahe'mo'za kazeri haviza hugahaze.
10 forat ikke fremmede skal mettes av din eiendom, og frukten av din møie komme i en annen manns hus,
Onke'nesana vahe'mo'za hanaveka'a atrenka eri'nanazana, e'nerisageno, knare zantamima amuho hunka eritru huntesana zantamina ru vahe'mo'za erigahaze.
11 så du må stønne i din siste stund, når din kropp og ditt kjøtt tæres bort,
Henkama frinaku'ma hanana knama esigeno'a, krimo'a kavufafina ra nehuno, kazeri zaferinage hinkenka karagi nerunka,
12 Og du må si: Hvorledes har jeg kunnet hate tukt, og hvorledes har mitt hjerte kunnet forakte tilrettevisning,
anage hugahane, na'a hige'na navumaro kema nenasimige'na, navesra hunente'na, nazeri fatgo nehige'na, anankea ontahi'noane hugahane.
13 så jeg ikke hørte på dem som lærte mig, og ikke bøide mitt øre til dem som veiledet mig!
Nahige'na rempi hunami vahe'mo'zama nazeri kante ante kema nasamiza vahe'mokizmi kea ontahi'noane hunka hugahane!
14 Nær var jeg kommet i den største ulykke midt i forsamlingen og menigheten.
Nagra mika vahe zamavurera haviza hu'na keforoe hugahane.
15 Drikk av din egen brønn, drikk rinnende vann av din egen kilde!
Ru vahe'mofo tintetira tina ono, kagra'a tintetike tina no, e'i a'ka'ane mani fatgo huzanku hu'ne.
16 Skulde vel dine kilder strømme ut på gaten, dine bekker på torvene?
Amanefina tinka'a ome tagi atre, eme tagitre osuo. Kagra a'enenke'za maso.
17 La dem være for dig alene og ikke for fremmede sammen med dig!
Atregeno kagri a'mofo suzanke meno, aru a'nenena monkozana osuo.
18 Din kilde være velsignet, gled dig i din ungdoms hustru!
Kasefa'ma mani'nenka e'rinana a'ka'ane muse hunka mani'negeno, Anumzamo'a asomu hugantegahie.
19 Den elskelige hind og den yndefulle stengjet! Hennes barm kvege dig til enhver tid, av hennes kjærlighet være du alltid drukken!
A'ka'amo'a dia a' afu'mo'ma hiankna huno avesi avesi huno knare zantfa huneganteanki, amima'amo'a maka kna kavesizana kazeri knare nehina, kagri'ma kavesi kantenia zamo'a kazeri agrarega atre'na agri avesi'zampi manigahane.
20 Hvorfor, min sønn, skulde du da være drukken av attrå efter en annen manns hustru og favne en fremmed kvinnes barm?
Neve'enema mani fatgo huno'ma omanisia a'nea mofavre'nimoka ke'negeno kavufgamo'a oraotino. Atregeno amima'arera kavrenteno kanura okino.
21 For en manns veier ligger åpne for Herrens øine, og Herren jevner alle hans stier.
Na'ankure Ra Anumzamo'a miko kama vano hunana, ke'ankereno refako huno tage'negeta vano nehune.
22 Den ugudelige fanges i sine egne misgjerninger, og han holdes fast i sin egen synds snarer.
Kefozama nehia ne'mofona kefo avu'ava zama'amo'a kukomo azeriankna nehigeno, kumi'amo kina rentegeno nemanie.
23 Han må dø, fordi han ikke lot sig tukte, og for sin store dårskaps skyld tumler han og faller.
Agra'a avesizama kegavama osaniazamo hanigeno frigahie. Rama'a havizama haniazamo hanigeno, fanane hugahie.