Salomos Ordsprog 5
1 Min sønn! Akt på min visdom, bøi ditt øre til min forstand,
Vinye, lé to ɖe nye nunya ŋu eye nàƒu to anyi nyuie ɖe nye sidzedze ƒe nyawo ŋu,
2 så du kan gjemme kloke råd og dine leber bevare kunnskap!
be nànya nu si nàwɔ eye wò nuyiwo adzra gɔmesese ɖo
3 For en fremmed kvinnes leber drypper av honning, og glattere enn olje er hennes tunge;
elabena nyɔnu ahasitɔ ƒe nuyiwo le anyitsi tsyɔm, eye eƒe numenyawo zrɔ̃ wu ami
4 men til sist er hun besk som malurt, hvass som et tveegget sverd.
gake le nuwuwu la evena wu veve eye wòɖana wu yi nuevee.
Eƒe afɔ yina ɖe tsĩeƒe ke eye eƒe afɔɖeɖewo yina ɖe yɔdo me tẽe (Sheol h7585)
6 På livets sti vil hun ikke vandre; hennes veier går hit og dit, uten at hun vet det.
Mebua ta me le ale si wòanɔ agbee ŋu kura o, eƒe toƒewo glɔ̃ gake menyae o
7 Så hør nu på mig, mine barn, og vik ikke fra min munns ord!
eya ta azɔ la, vinyewo, miɖo tom, migaƒo asa na nu si megblɔ na mi o.
8 La din vei være langt fra henne, og kom ikke nær til døren på hennes hus,
Miaƒe toƒewo nete ɖa xaa tso egbɔ, migagogo eƒe aƒe ƒe agbonu o,
9 forat du ikke skal gi andre din pryd og en grusom herre dine år,
ne menye nenema o la, miava gblẽ miaƒe ɖekakpuime ƒe ŋusẽ ɖe ame bubuwo ŋu kple miaƒe ƒewo ɖe ame vɔ̃ɖi ŋu.
10 forat ikke fremmede skal mettes av din eiendom, og frukten av din møie komme i en annen manns hus,
Ne menye nenema o la, amedzrowo anye avuzi le miaƒe kesinɔnuwo dzi eye nu si nète fifia kpɔ la aɖo atsyɔ̃ na ame bubu ƒe aƒe me.
11 så du må stønne i din siste stund, når din kropp og ditt kjøtt tæres bort,
Le wò agbe ƒe nuwuwu la, ànɔ ŋeŋem, ne wò ŋutilã kple wò ameti blibo la vɔ le eme.
12 Og du må si: Hvorledes har jeg kunnet hate tukt, og hvorledes har mitt hjerte kunnet forakte tilrettevisning,
Àgblɔ be, “Metsri amehehe kɔkɔkɔ! Eye nye dzi do vlo ɖɔɖɔɖo!
13 så jeg ikke hørte på dem som lærte mig, og ikke bøide mitt øre til dem som veiledet mig!
Nyemaɖo to nye nufialawo alo aƒu to anyi ɖe nye amegãwo ŋu o.
14 Nær var jeg kommet i den største ulykke midt i forsamlingen og menigheten.
Esusɔ vie donyeme nagblẽ keŋkeŋ le ameha la katã dome.”
15 Drikk av din egen brønn, drikk rinnende vann av din egen kilde!
No tsi tso wò ŋutɔ wò tsiʋe me kple tsi dzidzi tso wò ŋutɔ wò vudo me.
16 Skulde vel dine kilder strømme ut på gaten, dine bekker på torvene?
Ɖe wòle be wò tsitsetsewo nagbagba ɖe mɔtatawo dzi kple wò tsi sisi ɖe du ƒe ablɔwo mea?
17 La dem være for dig alene og ikke for fremmede sammen med dig!
Wonenye wò ɖeka ko tɔ, mègamae kple ame tutɔwo gbeɖe o.
18 Din kilde være velsignet, gled dig i din ungdoms hustru!
Woayra wò vudo eye nàkpɔ dzidzɔ ɖe wò ɖekakpuimesrɔ̃ ŋu.
19 Den elskelige hind og den yndefulle stengjet! Hennes barm kvege dig til enhver tid, av hennes kjærlighet være du alltid drukken!
Eyae nye zinɔ lɔlɔ̃a kple sãde dzeani la, eƒe nowo neɖi kɔ na wò ɣe sia ɣi, eye eƒe lɔlɔ̃ nede dzo mewò ɖaa.
20 Hvorfor, min sønn, skulde du da være drukken av attrå efter en annen manns hustru og favne en fremmed kvinnes barm?
Vinye, nu ka ŋuti nàƒo kpakpakpa ɖe nyɔnu ahasitɔ ŋu? Nu ka ŋuti nàlé alime na ame bubu srɔ̃?
21 For en manns veier ligger åpne for Herrens øine, og Herren jevner alle hans stier.
Elabena ame sia ame ƒe mɔ le ƒuƒlu le Yehowa ŋkume eye wòdoa woƒe mɔwo katã kpɔ.
22 Den ugudelige fanges i sine egne misgjerninger, og han holdes fast i sin egen synds snarer.
Ame vɔ̃ɖi ƒe nu vɔ̃ɖi siwo wòwɔna la zua mɔ ɖenɛ, eye eƒe nu vɔ̃ zua ka blanɛ sesĩe.
23 Han må dø, fordi han ikke lot sig tukte, og for sin store dårskaps skyld tumler han og faller.
Aku le ɖokuidzimaɖumaɖu ta eye eƒe bometsitsi gã la akplɔe atrae.
