Salomos Ordsprog 31
1 Kong Lemuels ord, den lærdom som hans mor innprentet ham:
Fia Lemuel ƒe nyawo, nyagblɔɖi si dadaa fiae lae nye esi:
2 Hvad skal jeg si til dig, min sønn, du mitt livs sønn, du mine løfters sønn?
“Oo vinye, O nye dɔmevi, O nye adzɔgbeɖevi,
3 Gi ikke kvinner din kraft, og gå ikke på veier som fører til ødeleggelse for konger!
Mègagblẽ wò ŋusẽ ɖe nyɔnuwo ŋu kple wò lãmeka ɖe ame siwo gblẽa fiawo dome la ŋu o.
4 Det sømmer sig ikke for konger, Lemuel, det sømmer sig ikke for konger å drikke vin, heller ikke for fyrster å drikke sterk drikk,
“O Lemuel, esia menye fiawo tɔ o, menye fiawo tɔ be woano wain o eye menye dziɖulawo tɔ be woadzro aha sesẽ o.
5 forat de ikke skal drikke og glemme hvad der er lov, og forvende retten for alle arminger.
Ne menye nenema o la, woamu aha aŋlɔ nu si sea gblɔ la be eye woaxɔ ablɔɖe le ame siwo wote ɖe anyi la si.
6 Gi sterk drikk til den som er sin undergang nær, og vin til den som er bedrøvet i sjelen!
Tsɔ aha muame na ame siwo le tsɔtsrɔ̃m kple wain na ane siwo le nuxaxa me,
7 La ham få drikke, så han glemmer sin fattigdom og ikke mere kommer sin møie i hu!
na woanoe aŋlɔ woƒe ahedada be eye womagaɖo ŋku woƒe hiãtuame dzi akpɔ o.
8 Oplat din munn for den stumme, for alle deres sak som er nær ved å forgå!
“Ƒo nu ɖe ame siwo mate ŋu aƒo nu ɖe wo ɖokui nu o la nu eye nàʋli amemanɔsitɔwo ƒe ablɔɖe ta.
9 Oplat din munn, døm rettferdig og hjelp armingen og den fattige til hans rett!
Ƒo nu eye nàdrɔ̃ ʋɔnu dzɔdzɔe, ʋli ame dahewo kple hiãtɔwo ƒe ablɔɖe ta.”
10 En god hustru - hvem finner henne? Langt mere enn perler er hun verd.
Ame ka akpɔ srɔ̃nyɔnu si ƒe agbe dze ame ŋu? Exɔ asi wu adzagba.
11 Hennes manns hjerte liter på henne, og på vinning skorter det ikke.
Srɔ̃a kana ɖe edzi blibo eye nu sia nu si ŋu asixɔxɔ le la mevena le egbɔ o.
12 Hun gjør ham godt og intet ondt alle sitt livs dager.
Le nyɔnu sia ƒe agbemeŋkekewo katã me la, ehea nyui ko vɛ, ke menye vɔ̃ o.
13 Hun sørger for ull og lin, og hennes hender arbeider med lyst.
Edia ɖetifu kple avemeka eye wòwɔa dɔ kple eƒe asiwo faa.
14 Hun er som en kjøbmanns skib; hun henter sitt brød langveisfra.
Ele abe asiʋu ene eye wòhea nuɖuɖu tso didiƒe vaa aƒee.
15 Hun står op mens det ennu er natt, og gir sine husfolk brød og sine piker deres arbeid for dagen.
Efɔna ne ŋu mekpɔ ke o, edia nuɖuɖu na eƒe ƒometɔwo eye wòmaa dɔ na eƒe dɔlanyɔnuwo.
16 Hun tenker på en mark og får den; for det hun tjener med sine hender, planter hun en vingård.
Ebua ta me le agble ŋu eye wòƒlenɛ, eɖena tso eƒe nukpɔkpɔwo me tsɔna dea waingblee.
17 Hun omgjorder sine lender med kraft og gjør sine armer sterke.
Ewɔa dɔ kple ŋkubiã eye eƒe alɔwo sẽna ɖe eƒe dɔwo ŋu.
18 Hun merker at det går godt med hennes arbeid; hennes lampe slukkes ikke om natten.
Ekpɔa egbɔ be yeƒe asitsatsa ɖe vi geɖe eye yeƒe akaɖi metsina le zã me o.
19 Hun legger sine hender på rokken, og hennes fingrer tar fatt på tenen.
Ɖetifutreti le eƒe asi me eye wòtsɔa eƒe asibidɛwo léa ɖetitrekekee.
20 Hun åpner sin hånd for den trengende og rekker ut sine hender til den fattige.
Eʋua asi na ame dahewo eye wòdoa asi ɖe hiãtɔwo gbɔ.
21 Hun frykter ikke sneen for sitt hus; for hele hennes hus er klædd i skarlagenfarvet ull.
Ne snodzaɣi ɖo la, mevɔ̃na ɖe eƒe aƒekɔ nu o elabena wo katã tsyɔ kuntru dzĩ.
22 Hun gjør sig tepper; fint lin og purpur er hennes klædning.
Elɔ̃a abadzivɔ na eƒe aba eye wòdoa aklala biɖibiɖi ƒe awu kple awu blɔ.
23 Hennes mann er kjent i byens porter, der han sitter sammen med landets eldste.
Wodea bubu srɔ̃a ŋu le dua ƒe agbonu ne enɔ anyigba la dzi dumegãwo dome.
24 Hun gjør skjorter og selger dem, og belter leverer hun til kjøbmannen.
Etɔa aklala biɖibiɖi ƒe awuwo dzrana eye wòdzraa alidziblanu na asitsalawo.
25 Kraft og verdighet er hennes klædebon, og hun ler av den kommende tid.
Edo ŋusẽ kple bubu abe awu ene eye ate ŋu ako ŋkeke siwo gbɔna.
26 Hun oplater sin munn med visdom, og kjærlig formaning er på hennes tunge.
Eƒoa nu kple nunya eye nufiame anukwaretɔ le eƒe aɖe dzi.
27 Hun holder øie med hvorledes det går til i hennes hus, og dovenskaps brød eter hun ikke.
Ekpɔa eƒe aƒekɔ ƒe nyawo gbɔ nyuie eye meɖua kuviabolo o.
28 Hennes sønner står op og priser henne lykkelig; hennes mann står op og roser henne:
Viawo tsona yɔnɛ be yayratɔ, nenemae srɔ̃a hã yɔnɛ, hekafunɛ be,
29 Det finnes mange dyktige kvinner, men du overgår dem alle.
“‘Nyɔnu siwo wɔa nu ɖɔʋuwo la li fũu, gake wò la, èƒo wo katã ta.’
30 Ynde sviker, og skjønnhet forgår; en kvinne som frykter Herren, hun skal prises.
Nyonyo la, beblee, eye tugbedzedze nu hã va yina kaba; gake woakafu nyɔnu si vɔ̃a Yehowa.
31 Gi henne av hennes arbeids frukt, og hennes gjerninger skal prise henne i byens porter.
Mitsɔ fetu si wòdze na la nɛ, eye eƒe dɔwɔwɔwo ahe kafukafu vɛ nɛ le dua ƒe agbowo nu.”
