Salomos Ordsprog 31
1 Kong Lemuels ord, den lærdom som hans mor innprentet ham:
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 Hvad skal jeg si til dig, min sønn, du mitt livs sønn, du mine løfters sønn?
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 Gi ikke kvinner din kraft, og gå ikke på veier som fører til ødeleggelse for konger!
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 Det sømmer sig ikke for konger, Lemuel, det sømmer sig ikke for konger å drikke vin, heller ikke for fyrster å drikke sterk drikk,
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 forat de ikke skal drikke og glemme hvad der er lov, og forvende retten for alle arminger.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 Gi sterk drikk til den som er sin undergang nær, og vin til den som er bedrøvet i sjelen!
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 La ham få drikke, så han glemmer sin fattigdom og ikke mere kommer sin møie i hu!
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 Oplat din munn for den stumme, for alle deres sak som er nær ved å forgå!
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 Oplat din munn, døm rettferdig og hjelp armingen og den fattige til hans rett!
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 En god hustru - hvem finner henne? Langt mere enn perler er hun verd.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.
11 Hennes manns hjerte liter på henne, og på vinning skorter det ikke.
Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.
12 Hun gjør ham godt og intet ondt alle sitt livs dager.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 Hun sørger for ull og lin, og hennes hender arbeider med lyst.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 Hun er som en kjøbmanns skib; hun henter sitt brød langveisfra.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 Hun står op mens det ennu er natt, og gir sine husfolk brød og sine piker deres arbeid for dagen.
Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.
16 Hun tenker på en mark og får den; for det hun tjener med sine hender, planter hun en vingård.
Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.
17 Hun omgjorder sine lender med kraft og gjør sine armer sterke.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 Hun merker at det går godt med hennes arbeid; hennes lampe slukkes ikke om natten.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.
19 Hun legger sine hender på rokken, og hennes fingrer tar fatt på tenen.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 Hun åpner sin hånd for den trengende og rekker ut sine hender til den fattige.
Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 Hun frykter ikke sneen for sitt hus; for hele hennes hus er klædd i skarlagenfarvet ull.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 Hun gjør sig tepper; fint lin og purpur er hennes klædning.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 Hennes mann er kjent i byens porter, der han sitter sammen med landets eldste.
Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.
24 Hun gjør skjorter og selger dem, og belter leverer hun til kjøbmannen.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 Kraft og verdighet er hennes klædebon, og hun ler av den kommende tid.
Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 Hun oplater sin munn med visdom, og kjærlig formaning er på hennes tunge.
Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.
27 Hun holder øie med hvorledes det går til i hennes hus, og dovenskaps brød eter hun ikke.
Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 Hennes sønner står op og priser henne lykkelig; hennes mann står op og roser henne:
Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 Det finnes mange dyktige kvinner, men du overgår dem alle.
»Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«
30 Ynde sviker, og skjønnhet forgår; en kvinne som frykter Herren, hun skal prises.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 Gi henne av hennes arbeids frukt, og hennes gjerninger skal prise henne i byens porter.
Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
