Salomos Ordsprog 30
1 Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:
Zvirevo zvaAguri mwanakomana waJake, shoko rake: Murume uyu akati kuna Itieri, kuna Itieri nokuna Ukari:
2 Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.
“Ndini munhu asingazivi zvikuru kwazvo pakati pavanhu; handina kunzwisisa kwomunhu.
3 Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.
Handina kudzidza uchenjeri, uye handina ruzivo rwaiye Mutsvene.
4 Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.
Ndiani akakwidza kudenga uye akazoburuka? Ndiani akabata mhepo mumaoko ake? Ndiani akasungirira mvura munguo yake? Ndiani akaisa migumo yose yenyika? Zita rake ndiani, uye nezita romwanakomana wake? Ndiudzei kana muchiriziva!
5 Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.
“Shoko rimwe nerimwe raMwari nderechokwadi; iye chidzitiro kuna avo vanovanda maari.
6 Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!
Usawedzera kumashoko ake, kana kuti achakutsiura uye agokuratidza kuti uri murevi wenhema.
7 To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:
“Zvinhu zviviri zvandinokumbira kwamuri, imi Jehovha, musandirambira izvi ndisati ndafa:
8 La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,
Bvisai kusatendeka nenhema zvive kure neni; musandipa urombo kana pfuma, asi ndipei chete zvokudya zvemisi yose.
9 forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!
Zvichida, ndingava nezvakawanda kwazvo ndikasakukudzai, uye ndikazoti, ‘Jehovha ndianiko?’ Kana kuti zvimwe ndingava murombo ndikaba, uye ndikasaremekedza zita raMwari wangu.
10 Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!
“Usareva muranda kuna tenzi wake, nokuti achakutuka, uye uchazviripira izvozvo.
11 Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,
“Kuna avo vanotuka madzibaba avo uye vasingaropafadzi vanamai vavo;
12 en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,
vaya vanozviti vakachena pamaonero avo asi vasina kusukwa tsvina yavo;
13 en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -
vaya vane meso anozvikudza nguva dzose, vane matarisiro okushora;
14 en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.
vaya vane meno anenge minondo nameno eshaya dzavo anenge mapanga kuti vaparadze varombo panyika, navanoshayiwa kubva pakati pavanhu.
15 Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!
“Chikwevaropa chine vanasikana vaviri. Vanodanidzira vachiti, ‘Tipei! Tipei!’ “Kune zvinhu zvitatu zvisingatongoguti, zvina zvisingamboti, ‘Zvaringana!’:
16 Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok! (Sheol h7585)
guva, chizvaro chisingabereki, pasi pasingaguti mvura, nomoto usingamboti, ‘Zvaringana!’ (Sheol h7585)
17 Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.
“Ziso rinotuka baba, rinoshora kuteerera mai, richanongorwa namakunguo omumupata, richadyiwa namagora.
18 Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:
“Pane zvinhu zvitatu zvinondishamisa kwazvo, zvina zvandisinganzwisisi, zvinoti:
19 Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.
nzira yegondo riri mudenga, nenzira yenyoka paruware, nenzira yechikepe pagungwa, uye nzira yomurume ane musikana.
20 Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.
“Iyi ndiyo nzira yomukadzi chifeve: Anodya agopukuta muromo wake uye agoti, ‘Hapana chinhu chakaipa chandaita ini.’
21 Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:
“Nyika inodedera nokuda kwezvinhu zvitatu, zvinhu zvina zvaisingadi kuona:
22 under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,
muranda anozova mambo, benzi rine zvokudya zvizhinji,
23 under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.
mukadzi akaroorwa asi asingadiwi, nomurandakadzi anotorera vatenzi vake murume.
24 Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:
“Panyika pane zvinhu zvina zvidiki, asi zvakachenjera kwazvo:
25 Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;
Masvosve zvipuka zvine simba duku asi anounganidza zvokudya zvawo muzhizha:
26 fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;
mbira zvipuka zvisina simba guru, asi dzinoita imba yadzo mumatombo;
27 gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;
mhashu hadzina mambo, asi dzinofamba pamwe chete mumapoka adzo;
28 firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.
dzvinyu rinogona kubatwa namaoko, asi rinowanikwa mumizinda yamadzimambo.
29 Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:
“Kune zvinhu zvitatu zvino kufamba kunokudzwa kwazvo, zvina zvino kufamba kunokudzwa kwazvo;
30 Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,
shumba, ine simba pakati pezvikara, isingadududzi pamberi pechikara chipi zvacho;
31 hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.
mafambiro okuzvikudza ejongwe, nenhongo yembudzi, uye namambo akakomberedzwa navarwi vake.
32 Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!
“Kana uchinge waita upenzi nokuzvirumbidza pachako, kana kuti waronga zvakaipa, bata muromo wako noruoko rwako!
33 For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.
Nokuti somukaka warozva unobudisa ruomba, uye sokudzvinyirira mhino kunobudisa ropa, nokudaro kumutsa hasha kunobudisa kukakavara.”
