Salomos Ordsprog 30

1 Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:

Ama'na nanekea, Jake nemofo, Aguri Itielintegane Ukalintega huama huno kre zanami'nea naneke.

2 Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.

Tamage nagra mago'a vahe'mo'zama nehaza havizana agatere'na havizantfa nehu'na, vahe'mo'zama antahi ama'ma nehazaza hu'na antahiamara nosue.

3 Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.

Nagra knare antahi'zana rempi hu'na e'ori'na, Anumzamo'ma Ruotage hu'nemofoma keno antahino'ma hu antahi'zana e'ori'noe.

4 Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.

Iza monafinka mareriteno ete erami'ne? Iza zahora aza agu'safina azeri'ne? Iza tavarave'afina tina anakino ante'ne? Iza mopa ometre emetretera mika'zana antegeno fore huno me'ne? Agri agi'a iza'e, nemofo agi'a iza'e? Antahinesunka nasamio!

5 Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.

Anumzamofo kema maka ke'za antahi'zama hu'nazana tamage ke me'ne. Agra mika zamagu vazinogu'ma Agrite'ma neaza vahe'mokizmia hankogna hu'neno zamagu nevazie.

6 Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!

Anumzamofo nanekerera kagra'a kagesafintira amerasenka ruokamaro, ru kazeri korino havige vahe maninane huno kazeri ama hugahie.

7 To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:

Anumzamoka tare zantfanku kantahige'za huanki kavresra huonanto, ama mopafi ofri'na kasefa hu'na mani'nesurera,

8 La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,

ese' zanku'ma kantahigesuana, nazahuge'na vahe'ma revatgahu avu'ava'zane havigea osaneno. Anante zana natrege'na rama'a feno vahera omanige, namunte omane vahera omanisuanki magoke magoke knama nesugeno namuma hania avamente namio.

9 forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!

Na'ankure nagrama rama'azama antesuna, namefi hunegamina ru Ra Anumzamoka kage'na antahi'na osu'noe huge, ru namunte omanena musufa nesena, kagi eri haviza huzankura, avamente namio.

10 Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!

Mago kazokzo eriza nemofona kva'amofontera vunka ome azeri haviza hu kea osuo. Kagrama anama hnankeno'a, ana kazokzo eriza ne'mo'a antahi haviza hugantena, hazenkefi manigahane.

11 Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,

Mago'a vahe'mo'za nezmafana hu haviza hunezamante'za, nezamrerana musenkea hunozmantaze.

12 en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,

Mago'a vahe'mo'zama antahizana kumitia omne'ne nehazanagi, Anumzamofo avurera agrua osu'naze.

13 en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -

Mago'a vahe'mo'za knare hu'none huza zamavufaga ra nehu'za, mago'a vahe'mokizmia zmage fenkami netraze.

14 en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.

Mago'a vahe'mokizmi zamavemo'a, vahe'ma zamahe bainati kazinkna higeno, tuke zamavemo'a kazinkna huno asaneneankino zamunte omane vahe ene, mago'a zanku'ma atupa'ma hu'nesnaza vahera, ama mopafintira zamasga huvazigahaze.

15 Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!

Kukufamo'a taremofatre zanante'ne. Zanagi'a, Namio, Namioke! Zmavesizama eriknarema nosia zana 3'a za me'ne. Zmamuma nosia zana 4'a za me'neankino,

16 Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok! (Sheol h7585)

e'i ana zantamina, fri vahe kumaki, vene'ma mase a'mo'ma mofavrema nontea naravo aki, tima anihuma nehia hagege mopagi, ke'onke zama tefananema nehia tevemofonena zamura nosie. (Sheol h7585)

17 Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.

Nefama negeno azanava kema hunenteno, nererama kefenkami atresnia vahe'mofo avurga, kotkoti nama zaga'mo'za ana avurga ani kasonepesageno, tumpa namamo'za avufga nevagaregahaze.

18 Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:

Nagritera 3'a zamo ruzahukna zana megeno, antahi ama'ma nosua zana 4'a za me'ne.

19 Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.

E'i ana zana ina kante tumpamo'a monafina hareno nevie, ina kante osifavemo'a have agofetura regraroheno vanoa nehie. Ina kante ventemo'a tusi'a hagerimpina vano nehie. Hagi na'a hu'nea zanku vene'nemo'za, vene omase akura zamave'nesie.

20 Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.

Savri a'mofo avu'avamo'a amanahu hu'ne, venema maseteno'a, ne'za neteno agiteti eri ho'mu hiankna nehuno, kefo zana osu'noe nehie.

21 Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:

3'a zamo ama mopamofona azeri tore nehanigeno, 4'a zamo raga oregosie.

22 under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,

E'i kazokzo eri'za ne'mo'ma kini mani'zane, neginagi antahi'zane vahe'mo'za nezama nezamuma hu'zane,

23 under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.

ave'sinontaza a'mo'ma ve'ma eri'zane, kazokzo eri'za a'mo'ma kva'ama maninesia a'mofo ve'ama rehanareno manizamo'a, ama mopa azeri tore nehie.

24 Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:

Ama'na mopafina 4'a onensa zagaramina mani'nazanagi, knare antintahimo'a zamagripina avite'ne.

25 Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;

Kipzuvemofona hanave zmimo'a osi hu'neanagi, ko knafima nesagura ne'zana zagegnafi eritru nehaze.

26 fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;

Krofamofona hanavezmia omne'neanagi, havefi nozmia negize.

27 gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;

Kenumofona kini vahe'zamia omani'neanagi, sondia vahe'mo'zama nehazaza hu'za, vugota hu'za nevazageno, ana amage amage hu'za nevaze.

28 firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.

Tagovira kazanteti amne fru hunka azeriga zagamo'agi, kini vahe'mokizmi marerisa nompina ufregahaze.

29 Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:

3'a zagamo'za knare huza kana nevazagena kenasane nehuanagi, 4'a zagamoza fatgo hu'za nevazagena negoe.

30 Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,

E'i ana zaga laionigino mika zagamofona hanave'amo'a zamagatere'neankino, mago zagagura korora huno manigane ozamantegahie.

31 hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.

Ve kokoremoza zamahihiza eri antesga hu'za vazageno, ve memeki afumo'za zamasenia eri antesga hu'za vazankna huno, kini ne'mo'ma sondia vahe'anema nevuno'a, ana nehie.

32 Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!

Kagrama neginagi kavukava'ma hunka kavufa ra nehunka, kefo avu'ava'ma hu antahi'zama retro'ma nehanunka, kazanu kagite refintenka kea osuo.

33 For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.

Mememofo amirima tatizana bata tronehaze. Hagi kagona ru hapati'sazana, kora hugahie. E'ina hu'negu arimpama ahe'zamo'a, ha' eri fore nehie.