Salomos Ordsprog 30
1 Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:
Jakeh capa Agur kah ol he, Ithiel hlang, Ithiel neh Ukal taengah olphong olrhuh la om.
2 Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.
Kai he hlang lakah ka kotalh ngawn cakhaw, hlang loh kai taengah yakmingnah khueh pawh.
3 Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.
Cueihnah ka cang pawt dae, a cim mingnah te ka ming.
4 Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.
Ulae vaan la aka luei tih aka rhum? A kutnarhum dongah khohli aka buem te ulae? Himbai dongah tui aka cun te ulae? Diklai khobawt boeih aka thoh te ulae? A ming ta melae, a capa ming ta balae? na ming atah.
5 Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.
Pathen kah olthui boeih tah cilpoe la om. Amah dongah aka ying rhoek ham tah photling la a om pah.
6 Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!
A ol te thap boeh, namah te n'tluung vetih na laithae phoe ve.
7 To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:
Namah taeng lamkah te panit ni kam bih. Ka duek hlanah kai taengah hloh boeh.
8 La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,
A poeyoek neh laithae ol tah kai taeng lamloh hla saeh. Kai taengah he khodaeng khaw, khuehtawn khaw m'pae boeh. Ka buhvae dongkah buhham mah kai n'cah mai.
9 forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!
Ka kum vaengah tah ka basa vetih, “BOEIPA te unim,” vik ka ti tholh ve. Ka khawk vaengah ka huen vetih ka Pathen ming te ka pha tholh ve.
10 Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!
A boei taeng, a boei taengah sal te thet pah boeh. Namah te thae m'phoei thil vetih, na boe ve.
11 Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,
A napa kah cadilcahma aka tap loh a manu te khaw a uem noek moenih.
12 en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,
A khawt te sil pawt dae, amah mikhmuh neh aka cim cadilcahma,
13 en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -
A mik neh mat pomsang uh tih, a mikkhu aka huel cadilcahma,
14 en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.
A no te cunghang bangla, a pumcu te tumcaca bangla, diklai mangdaeng neh khodaeng hlang aka yoop cadilcahma,
15 Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!
Vawt canu rhoi loh, “M'pae, m'pae,” a ti. Pathum khaw cung rhoi pawh. Pali khaw, “Rhoeh coeng,” ti rhoi pawh.
16 Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok! (Sheol h7585)
Saelkhui neh caya kah a bung, tui aka hah pawh diklai, rhoeh aka ti tlaih pawh hmai pawn ni. (Sheol h7585)
17 Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.
A napa aka tamdaeng tih, a manu kah boengainah dongah aka hnoelrhoeng kah a mik tah, soklong vangak loh a koeih vetih atha ca loh a caak ni.
18 Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:
Amih pathum mah kai ham tah khobaerhambae coeng dae, a pili phoeikah amih pali he khaw ka ming thai moenih.
19 Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.
Vaan ah atha kah longpuei, lungpang dongah rhul kah longpuei, tuitun tuilung kah sangpho longpuei, hula taengkah tongpa longpuei he ni.
20 Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.
Samphaih nu kah a khosing tah, a caak neh a ka a huih tih, “boethae ka saii pawh,” a ti.
21 Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:
Diklai aka tlai sak pathum neh diklai loh a phueih thai pawh pali tah,
22 under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,
Sal te tloep a manghai vaengah, aka ang te buh a hah vaengah,
23 under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.
Rhukom te tloep a hmuhuet vaengah, imom loh a boeinu a pang vaengah,
24 Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:
Amih pali he diklai hmankah a yit koek la om dae cueih rhoela cueih uh.
25 Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;
Lunghi he a pilnam khaw tlung pawt dae, khohal ah amamih caak te a soepsoei coeng.
26 fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;
Saphih khaw a pilnam te pilnu pawt dae, thaelpang khuiah a im a khueh.
27 gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;
Kaisih te manghai tal dae a pum la huek khong uh.
28 firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.
Imrhai loh kut neh na tuuk mai tih, amah tah manghai kah bawkim ah na om van bal.
29 Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:
Khokan aka yanghoep pathum neh a caeh aka thuem pali tah amih ni.
30 Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,
Sathueng tah Rhamsa boeih lakah tlung tih, a mikhmuh kah boeih tah mael tak pawh.
31 hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.
A cinghen aka caplawh maaetal neh manghai amah taengah aka bop rhoek.
32 Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!
Dangrhoek ham vaengah na tahah tih na mangtaeng akhaw na ka te na kut neh buem.
33 For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.
Suktui a ken vaengah suknaeng la poeh. Hnarhong a pai vaengah thii long. Thintoek a phul vaengah tuituknah la coeng.
