Salomos Ordsprog 3
1 Min sønn! Glem ikke min lære og la ditt hjerte bevare mine bud!
Son min, gløym ikkje læra mi! Lat hjarta varveitsla bodi mine!
2 For langt liv og mange leveår og fred skal de gi dig i rikt mål.
For livetid lang og livs-år i mengd og velferd dei gjev deg i rikaste mål.
3 La ikke kjærlighet og trofasthet vike fra dig, bind dem om din hals, skriv dem på ditt hjertes tavle!
Lat ei kjærleik og truskap vika frå deg, men bitt deim um halsen på deg, skriv deim på di hjartetavla!
4 Så skal du finne nåde og få god forstand i Guds og menneskers øine.
Då vinn du ynde og fær godt vit for augo på Gud og menneskje.
5 Sett din lit til Herren av hele ditt hjerte, og stol ikke på din forstand!
Lit på Herren av heile ditt hjarta men set ikkje lit til ditt vit!
6 Tenk på ham på alle dine veier! Så skal han gjøre dine stier rette.
Tenk på honom i all di ferd! So jamnar han dine vegar.
7 Vær ikke vis i egne øine, frykt Herren og vik fra det onde!
Ver ikkje vis i eigne augo, ottast Herren og vik frå det vonde.
8 Det skal være lægedom for din kropp og gi ny styrke til dine ben.
Det vert til helsebot for holdet ditt, og kveik for beini dine.
9 Ær Herren med gaver av ditt gods og med førstegrøden av all din avling!
Æra Herren med eiga di og med fyrstegrøda av all di avling.
10 Så skal dine lader fylles med overflod og dine persekar flyte over av most.
Då vert dine lødor rikleg fyllte, og safti renn yver i persorne dine.
11 Min sønn! Forakt ikke Herrens tukt og vær ikke utålmodig når han refser dig!
Son min, ei du vanvyrde Herrens age, og ver ikkje leid for hans refsing!
12 For den Herren elsker, ham refser han, som en far refser den sønn han har kjær.
For Herren agar den han elskar, som ein far med den son han hev kjær.
13 Salig er det menneske som har funnet visdom, det menneske som vinner forstand;
Sæl den mann som hev funne visdom, og den mann som vinn seg vit!
14 for det er bedre å vinne den enn å vinne sølv, og det utbytte den gir, er bedre enn gull.
For det er betre å kjøpa visdom enn sylv, og den vinning han gjev, er betre enn gull.
15 Den er kosteligere enn perler, og alle dine skatter kan ikke lignes med den.
Dyrare er han enn perlor, av alle dine skattar er ingen som han.
16 Langt liv har den i sin høire hånd, rikdom og ære i sin venstre.
Langt liv hev han i høgre handi, og i vinstre rikdom og æra.
17 Dens veier er fagre veier, og alle dens stier fører til lykke.
Hans vegar er hugnads-vegar, og alle hans stigar er velferd.
18 Den er et livsens tre for dem som griper den, og hver den som holder fast på den, må prises lykkelig.
Han er livsens tre for deim som grip han, og dei som held han fast, er sæle.
19 Herren grunnfestet jorden med visdom; han bygget himmelen med forstand.
Med visdom hev Herren grunnfest jordi, med vit hev han laga himmelen.
20 Ved hans kunnskap vellet de dype vann frem, og ved den lar skyene dugg dryppe ned.
Ved hans kunnskap fossa vatnet or djupi, og frå skyerne dryp det dogg.
21 Min sønn! La dem ikke vike fra dine øine, bevar visdom og klokskap!
Son min! Slepp ikkje augo av deim, tak vare på visdom og ettertanke!
22 Så skal de være liv for din sjel og pryd for din hals.
So skal dei vera liv for sjæli di og prydnad um halsen din.
23 Da skal du vandre din vei trygt og ikke støte din fot.
Då vandrar du trygt din veg og støyter ikkje din fot.
24 Når du legger dig, skal du ikke frykte, og når du har lagt dig, skal din søvn være søt.
Når du legg deg, so kvekk du’kje upp, men du ligg og søv so godt.
25 Da trenger du ikke å være redd for uventet skrekk, eller for uværet når det kommer over de ugudelige!
Du skal ikkje ottast for bråstøkk, eller uver som yver ugudlege kjem.
26 For Herren skal være din tillit, og han skal bevare din fot fra å fanges.
For Herren skal vera di tiltru, og han skal vara din fot frå snara.
27 Nekt ikke de trengende din hjelp, når det står i din makt å gi den!
Haldt ei burte det gode frå deim som treng det, når det stend i di magt å gjeva det!
28 Si ikke til din næste: Gå bort og kom igjen, jeg skal gi dig imorgen - når du kan gjøre det straks!
Seg ikkje til grannen din: «Gakk og kom att! Eg skal gjeva deg i morgon» - når du hev det no!
29 Legg ikke op onde råd mot din næste, når han kjenner sig trygg hos dig!
Tenk ikkje på vondt mot grannen din, når han bur trygt hjå deg!
30 Trett ikke med et menneske uten årsak, når han ikke har gjort dig noget ondt!
Trætta ikkje med nokon utan grunn, når han ei hev gjort deg vondt!
31 Misunn ikke en voldsmann, og velg ikke nogen av alle hans veier!
Ovunda ikkje ein valdsmann, og vel ikkje nokon av alle hans vegar!
32 For en falsk mann er en vederstyggelighet for Herren, men med de opriktige har han fortrolig samfund.
For den falske er ei gruv for Herren, men med ærlege hev han umgang.
33 Herrens forbannelse er over den ugudeliges hus, men de rettferdiges bolig velsigner han.
Herrens forbanning er i huset hjå den gudlause, men heimen åt rettferdige velsignar han.
34 Spotterne spotter han, men de ydmyke gir han nåde.
Gjeld det spottarar, so spottar han, men dei audmjuke gjev han nåde.
35 De vise arver ære, men dårene får skam til lønn.
Vismenner erver æra, men dårer ber med seg skam til løn.
