Salomos Ordsprog 29
1 En mann som er ofte straffet og allikevel gjør sin nakke stiv, vil i et øieblikk bli sønderbrutt, og der er ingen lægedom.
Ein mann som etter mykje refsing endå er ein stivnakke, vil brått verta broten ulækjeleg sund.
2 Når de rettferdige kommer til makten, gleder folket sig; men når en ugudelig mann hersker, sukker folket.
Når rettferdige aukar i tal, då gled seg folket, men når gudlaus mann kjem til styre, sukkar folket.
3 En mann som elsker visdom, gleder sin far; men den som holder vennskap med skjøger, øder sitt gods.
Den som elskar visdom, gled sin far, men den som gjeng i lag med skjøkjor, øyder eiga si.
4 En konge trygger sitt land ved rett; men en mann som tar imot gaver, bryter det ned.
Ein konge held landet sitt uppe med rett, men ein skattekrevjar legg det i øyde.
5 En mann som smigrer for sin næste, setter op et garn for hans fot.
Ein mann som smeikjer for næsten sin, breider ut eit net for føterne hans.
6 En ond manns misgjerning er en snare for ham, men den rettferdige skal juble og glede sig.
Ein vond manns misgjerd er snara for honom, men rettferdig mann fegnast og gled seg.
7 Den rettferdige tar sig av småfolks sak; den ugudelige skjønner sig ikke på noget.
Den rettferdige syter for stakarens sak, den gudlause hev ikkje greida på noko.
8 Spottere egger op byen, men vismenn stiller vreden.
Spottarar øser upp ein by, men vismenner stiller vreiden.
9 Når en vismann går i rette med en dåre, så blir dåren vred og ler, og der blir ingen ro.
Når vismann fører sak mot dåren, vert dåren sinna og lær, og kann’kje vera still.
10 De blodtørstige hater den ustraffelige, men de rettsindige søker å redde hans liv.
Dei blodfuse hatar ein skuldlaus mann, og stend dei ærlege etter livet.
11 All sin vrede lar dåren strømme ut, men den vise holder vreden tilbake og stiller den.
Alt sitt sinne slepper dåren ut, men vismannen døyver det til slutt.
12 Når en hersker akter på løgnens ord, blir alle hans tjenere ugudelige.
Agtar ein hovding på lygneord, er alle hans tenarar nidingar.
13 Den fattige og den som undertrykker ham, møtes; Herren gir begges øine deres lys.
Fatigmann og valdsmann råkast, Herren gjev deim båe augneljos.
14 En konge som dømmer småfolk rettferdig, hans trone står fast for alle tider.
Ein konge som dømer småfolk rett, hans kongsstol stend æveleg fast.
15 Ris og tukt gir visdom; men en gutt som er overlatt til sig selv, gjør sin mor skam.
Ris og age gjev visdom, men ein agelaus gut fører skam yver mor si.
16 Når de ugudelige får makt, får synden makt; men de rettferdige skal se deres fall med glede.
Når dei gudlause aukar, so aukar syndi, men dei rettferdige skal sjå med lyst på deira fall.
17 Tukt din sønn, så skal han bli dig til glede og vederkvege din sjel!
Aga son din, so vil han vera deg til hugnad og gjeva lostemat til sjæli di.
18 Uten åpenbaring blir folket tøilesløst; men lykkelig er den som holder loven.
Utan profetsyn vert folket vilt, men sæl er den som held lovi.
19 Ved ord lar en træl sig ikke tukte; for han skjønner dem nok, men adlyder dem ikke.
Med ord let trælen seg ikkje tukta, for han skynar deim vel, men bryr seg’kje um deim.
20 Har du sett en mann som forhaster sig i sine ord - det er mere håp for dåren enn for ham.
Ser du ein mann som er snar til å tala, dåren gjev større von enn han.
21 Forkjæler en sin træl fra ungdommen av, så vil han til sist være sønn i huset.
Kjæler du trælen upp frå hans ungdom, vil han vanvyrda deg til slutt.
22 Den som er snar til vrede, vekker trette, og en hastig mann gjør ofte det som er ondt.
Sinna mann valdar trætta, og brålyndt mann gjer mang ei misgjerd.
23 Et menneskes stolthet fører ham til fall, men den ydmyke vinner ære.
Mannsens ovmod fører til fall, men den audmjuke vinn seg æra.
24 Den som deler med en tyv, hater sitt liv; han hører opropet til ed og gir allikevel ingen oplysning.
Den som helar med tjuven, hatar sitt liv, han høyrer dei tek han i eid, men gjev ingi vitring.
25 Menneskefrykt fører i snare, men den som setter sin lit til Herren, han blir berget.
Manne-rædsla legg snaror, men den som lit på Herren, vert berga.
26 Mange søker en herskers yndest, men fra Herren kommer en manns rett.
Mange vil te seg fram for ein styrar, men frå Herren fær kvar mann sin rett.
27 En urettferdig mann er en vederstyggelighet for de rettferdige, og en vederstyggelighet for den ugudelige er den som lever rett.
Ein styggedom for rettferdige er ein urettferdig mann, og ein styggedom for den gudlause er den som fer ærleg fram.
