Salomos Ordsprog 29
1 En mann som er ofte straffet og allikevel gjør sin nakke stiv, vil i et øieblikk bli sønderbrutt, og der er ingen lægedom.
Kom fin likkekelana ke pacl mwet uh aksuwosye kom, sie len kom ac musalla ac tia ku in sifil tuyak.
2 Når de rettferdige kommer til makten, gleder folket sig; men når en ugudelig mann hersker, sukker folket.
Sie mwet suwoswos fin leum, na mwet nukewa ac engan. Sie mwet sesuwos fin leum, na mwet nukewa asor.
3 En mann som elsker visdom, gleder sin far; men den som holder vennskap med skjøger, øder sitt gods.
Kom fin aksaokye lalmwetmet, na papa tomom el ac engan sum. Ma lalfon se in sisla mani ke mutan kosro su kukakin mano.
4 En konge trygger sitt land ved rett; men en mann som tar imot gaver, bryter det ned.
Sie tokosra su suk ma suwohs, mutunfacl sel ac fah arulana ku; a el fin nunku na ke mani, el ac kunausla mutunfacl sel.
5 En mann som smigrer for sin næste, setter op et garn for hans fot.
Kom fin aklukukye kawuk lom an, kom sifacna oakiya sie mwe kwasrip nu sum.
6 En ond manns misgjerning er en snare for ham, men den rettferdige skal juble og glede sig.
Mwet koluk uh sifacna sremla in ma koluk lalos, a mwet suwoswos elos on ac engan.
7 Den rettferdige tar sig av småfolks sak; den ugudelige skjønner sig ikke på noget.
Mwet wo elos kalem ke enenu lun mwet sukasrup, a mwet koluk elos tiana nunku ke ma inge.
8 Spottere egger op byen, men vismenn stiller vreden.
Mwet folkas uh ku in akfohsyauk siti nufon se. Elos su lalmwetmet ku in akmisyela.
9 Når en vismann går i rette med en dåre, så blir dåren vred og ler, og der blir ingen ro.
Ke sie mwet lalmwetmet el usak sie mwet lalfon nu in nununku, mwet lalfon sac ac israsr ac wowoyak ke kas in sufan nu sel.
10 De blodtørstige hater den ustraffelige, men de rettsindige søker å redde hans liv.
Mwet akmas uh kwase mwet ma oru ma suwohs, a mwet suwoswos elos ac suk in loango moul lun mwet suwohs.
11 All sin vrede lar dåren strømme ut, men den vise holder vreden tilbake og stiller den.
Mwet lalfon uh mongsa, a mwet lalmwetmet elos muteng ac ku in kutong.
12 Når en hersker akter på løgnens ord, blir alle hans tjenere ugudelige.
Sie mwet leum fin lohang nu ke kas kikiap, mwet pwapa lal nukewa ac fah kikiap.
13 Den fattige og den som undertrykker ham, møtes; Herren gir begges øine deres lys.
Mwet sukasrup ac mwet su akkeokyalos elos oana sie in lumah se inge: LEUM GOD pa oru elos in ku in liye.
14 En konge som dømmer småfolk rettferdig, hans trone står fast for alle tider.
Sie tokosra fin oaru in liyaung suwohs lun mwet sukasrup, el ac fah leum ke pacl loeleos.
15 Ris og tukt gir visdom; men en gutt som er overlatt til sig selv, gjør sin mor skam.
Ma wowo se in kai ac aksuwosye sie tulik. Fin filfilla elan oru lungse lal sifacna, ac fah mwe mwekin nu sin nina kial.
16 Når de ugudelige får makt, får synden makt; men de rettferdige skal se deres fall med glede.
Ke pacl mwet koluk uh kol, ma koluk ac yokelik. Tusruktu mwet suwoswos ac fah moul ac liye ke mwet inge tila kol.
17 Tukt din sønn, så skal han bli dig til glede og vederkvege din sjel!
Kai wen nutum, ac kom ac fah insewowo sel pacl nukewa. El ac fah tiana akmwekinye kom.
18 Uten åpenbaring blir folket tøilesløst; men lykkelig er den som holder loven.
Sie mutunfacl ma tia lohang nu ke kolyuk lun God ac fohsak. Insewowo elos su liyaung ma sap lun God!
19 Ved ord lar en træl sig ikke tukte; for han skjønner dem nok, men adlyder dem ikke.
Kom tia ku in kai sie mwet kulansap ke kas mukena. El ac ku in kalem kac, tuh el ac tiana lohang nu kac.
20 Har du sett en mann som forhaster sig i sine ord - det er mere håp for dåren enn for ham.
Yohk finsrak lasr nu ke sie mwet lalfon, liki sie mwet ingunyar in sramsram.
21 Forkjæler en sin træl fra ungdommen av, så vil han til sist være sønn i huset.
Kom fin sang nu sin mwet kulansap lom ma nukewa ma el lungse ke el srikyak, sie len el ac sruokya ma lom nukewa.
22 Den som er snar til vrede, vekker trette, og en hastig mann gjør ofte det som er ondt.
Mwet mongsa uh purakak akukuin ac lokoalok pacl nukewa.
23 Et menneskes stolthet fører ham til fall, men den ydmyke vinner ære.
Filang lun sie mwet ac fah akmwekinyal; ac kom fin inse pusisel, ac akfulatyeyuk kom.
24 Den som deler med en tyv, hater sitt liv; han hører opropet til ed og gir allikevel ingen oplysning.
Sie mwet kasru lun mwet pisrapasr el pwanma mwe lokoalok nu sel sifacna. El fin fahkak ma pwaye ye mutun nununku, el ac fah eis kai. Ac el fin wikin, na ac fah selngawiyuk el.
25 Menneskefrykt fører i snare, men den som setter sin lit til Herren, han blir berget.
Sie mwe sensen in nunku ke ma mwet uh nunku keim; tuh kom fin lulalfongi in LEUM GOD, kom ac tiana sensen.
26 Mange søker en herskers yndest, men fra Herren kommer en manns rett.
Mwet nukewa lungse suk ohi sin mwet leum uh, a LEUM GOD mukena ku in sot nununku suwohs.
27 En urettferdig mann er en vederstyggelighet for de rettferdige, og en vederstyggelighet for den ugudelige er den som lever rett.
Mwet suwoswos uh kwase mwet koluk, ac mwet koluk kwase pac mwet suwoswos.
