Salomos Ordsprog 28
1 De ugudelige flyr uten at nogen forfølger dem; men de rettferdige er trygge som ungløven.
Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
2 For et lands frafalls skyld blir dets fyrster mange; men når menneskene er kloke og førstandige, så lever fyrsten lenge.
Ved Voldsmands Brøde opstaar Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
3 En fattig mann som undertrykker småfolk, er et regn som skyller bort kornet, så der ikke blir brød.
En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
4 De som ikke følger loven, priser de ugudelige, men de som holder loven, strider mot dem.
Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er paa Krigsfod med dem.
5 Onde mennesker skjønner ikke hvad rett er, men de som søker Herren, skjønner alt.
Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
6 Bedre er en fattig som vandrer i ustraffelighet, enn en falsk som vandrer på to veier, selv om han er rik.
Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.
7 Den som følger loven, er en forstandig sønn; men den som holder vennskap med svirebrødre, gjør sin far skam.
Forstandig Søn tager Vare paa Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
8 Den som øker sitt gods ved rente og ved overmål, han samler for den som forbarmer sig over de fattige.
Hvo Velstand øger ved Aager og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
9 Om en vender sitt øre bort og ikke vil høre loven, er endog hans bønn en vederstyggelighet.
Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
10 Den som fører de opriktige vill på en ond vei, skal falle i sin egen grav; men de ustraffelige skal arve det som godt er.
Leder man retsindige vild paa onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
11 En rik mann er vis i sine egne øine; men en fattig som er forstandig, gjennemskuer ham.
Rigmand tykkes sig viis, forstandig Smaamand gennemskuer ham.
12 Når de rettferdige jubler, er alt herlighet og glede; men når de ugudelige kommer sig op, må en lete efter folk.
Naar retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
13 Den som skjuler sine misgjerninger, har ingen lykke, men den som bekjenner dem og vender sig fra dem, finner miskunnhet.
At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Naade.
14 Salig er det menneske som alltid frykter; men den som forherder sitt hjerte, faller i ulykke.
Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
15 En brølende løve, en omfarende bjørn, slik er en ugudelig hersker over et fattig folk.
En brølende Løve, en graadig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
16 Du fyrste som er fattig på forstand og rik på vold! De som hater urettferdig vinning, skal leve lenge.
Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv faar den, der hader Rov.
17 Et menneske som trykkes av blodskyld, er på flukt like til sin grav; ingen må holde på ham.
Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er paa Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
18 Den som lever ustraffelig, skal frelses; men den falske, som vandrer på to veier, skal falle på den ene.
Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som gaar Krogveje, falder i Graven.
19 Den som dyrker sin jord, mettes med brød; men den som jager efter tomme ting, mettes med armod.
Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
20 En trofast mann får rik velsignelse; men den som haster efter å bli rik, han blir ikke ustraffet.
Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgaar ej Straf.
21 Å gjøre forskjell på folk er ikke rett, men mangen mann forsynder sig for et stykke brøds skyld.
At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
22 Den misunnelige haster engstelig efter gods og vet ikke at mangel skal komme over ham.
Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
23 Den som irettesetter et menneske, skal siden finne mere yndest enn den som gjør sin tunge glatt.
Den, der revser, faar Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
24 Den som plyndrer sin far og sin mor og sier: Det er ingen synd, han er en stallbror til ødeleggeren.
Stjæle fra Forældre og nægte, at det er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
25 Den havesyke vekker trette; men den som setter sin lit til Herren, skal trives.
Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler paa HERREN, kvæges.
26 Den som setter sin lit til sin forstand, han er en dåre; men den som vandrer i visdom, han blir frelst.
Den, der stoler paa sit Vid, er en Taabe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
27 Den som gir til den fattige, skal ikke lide mangel; men den som lukker sine øine, får mange forbannelser.
Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
28 Når de ugudelige kommer sig op, skjuler folk sig; men når de omkommer, blir der mange rettferdige.
Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; naar de omkommer, bliver de retfærdige mange.
