Salomos Ordsprog 27
1 Ros dig ikke av den dag imorgen, for du vet ikke hvad dagen vil føde!
Okina e'inahu'za hugahue hunka kavufga rana osuo, na'ankure mago mago knamo'ma erino'ma e'nia zana ontahi'nane.
2 La en annen rose dig og ikke din egen munn, en fremmed og ikke dine egne leber!
Atregeno ru vahe'mo'za husga hunegantena, kagra'agura husga osuo. Rurega vahe'mo'za husga huganteho, kagra'a kavufga husga osuo.
3 Stenen er tung, og sanden veier meget, men dårens harme er tyngre enn begge.
Havemo'a kna higeno, kasepamo'a tusi'a knanentake hu'neanagi, neginagi vahe'mo'zama nehaza zamavu'zmavamo'a, ana tarega zana agatereno tusi'a knanentake hu'ne.
4 Vrede er fryktelig, og harme er som en flom; men hvem kan stå sig mot avind?
Rimpama ahe'zamo'a havizantfa higeno, asivazi zamo'a ti hageno eankna hugahianagi vahe'mofo zante'ma negeno arimpa haviza hu'zamo'a, tusia havizantfa hu'ne.
5 Åpenlys irettesettelse er bedre enn kjærlighet som skjules.
Havi avu'ava'ma hanigenkama amate huama huntenka azeri fatgo'ma hu'zamo'a, frakinkama avesima nentenka azeri fatgoma osanana zana agatere'ne.
6 Trofaste er vennens slag, men troløse er fiendens kyss.
Knampa kamo'ma kazeri fatgo hukuma katama kami'zamo'a, ha' vahekamo regavatga huno kagi'ma antako'ma hania avu'avara agatere'ne.
7 Den mette vraker honning, men for den sultne er alt bittert søtt.
Amu'ma hu'nesimo'a, tumemofo rima'a one atregahie. Hianagi agazanku'ma nehania vahe'mofona aka hu'nesia nezamo'agi, agitera haga hugahie.
8 Lik en spurv som flyver omkring borte fra sitt rede, er en mann som vanker om borte fra sitt hjem.
Nonkuma zamire'ma maniso'e osu vahe'mo'za, namamo'zama nozamire manirava osu kanke kankema hazankna nehaze.
9 Olje og røkelse gleder hjertet, og likeså en venns ømhet og opriktige råd.
Kavesima kanteno kavumroma ante'zamo'a, mnanentake masavemo'ene knare mnavovo zamo mnaviankna huno rone'amofo agu'a azeri muse hugahie.
10 Forlat ikke din venn og din fars venn, og kom ikke i din brors hus den dag du er i nød! En granne nær ved er bedre enn en bror langt borte.
Roneka'ane negafa rone'amofona kamefira huozamio. Hazenkema e'nerisunka kazama hinogura negafu nontega ovuo. Tava'onkare'ma nemanisimofo nontega vu'zamo'a, afete'ma mani'nenia nagafu nontegama vu'zana ageterene.
11 Vær vis, min sønn, og gled mitt hjerte, så jeg kan svare den som håner mig!
Mofavre'nimoka, ama' antahi'za e'nerigeno nagu'amo'a muse nehina, ana zamo'a knama nami'za huhaviza hunenantaza vahera kenona zamia huzamantegahie.
12 Den kloke ser ulykken og skjuler sig; de uerfarne går videre og må bøte.
Knare antahi'zama me'nesia vahe'mo'a hazenkema agrite'ma eku'ma haniazana ko negeno, maniganenigeno agateregahie. Hianagi knare antahi'zama omane vahe'mo'a, avua onkeno ana hazenkefina vuno ufregahie.
13 Ta hans klær, han har gått i borgen for en annen, og ta pant av ham for en fremmed kvinnes skyld!
Zamagenka antahinkama osu'nesana vahe'mo'za nofi'ma kagripinti hugahune hanagenka, amanea ozaminka nakre kuzmia avame zana erinege'za, ana nofi'ma hu'nesaza zana eme vakanegahie.
14 Den som velsigner sin venn med høi røst tidlig om morgenen, ham skal det regnes som en forbannelse.
Mago ne'mo'ma nanterama'afima kezatino, so'egane huno'ma haniana, vahe'ma sifna aheankna hugahie.
15 Et stadig takdrypp på en regndag og en trettekjær kvinne ligner hverandre.
Ke fra nehuno kema huvavama nehia a'mo'a, nomo trovari huvava hiankna nehie.
16 Den som holder på henne, holder på vind, og hans høire hånd griper i olje.
E'ina hu kna a'nema zamazeri ante fatgohu kema zamasamia zamo'a, zaho'ma azeriankna nehuno, masave fre'nea azanteti azerigeno arugraru vaziankna hugahie.
17 Jern skjerpes ved jern, og en mann slipes ved å omgås andre.
Aenireti'ma, aenima kane'agonama nehiankna huno, vahe'mo'a, vahe'mofo antahintahia azeri fatgo hugahie.
18 Den som passer sitt fikentre, får ete dets frukt, og den som tar vare på sin herre, blir æret.
Fiki zafama kegava hanimo'a, raga'a tagino negahie. Hagi iza'o kva'amofoma kegava huntesimo'a, ra agi agra erigahie.
19 Likesom ansikt speiler sig mot ansikt i vannet, så finner det ene menneske sitt hjerte igjen hos det andre.
Timpima kvugosama kanankna huno, kavukava'ma hanazamo'a kagu'afima me'neaza eri ama nehie.
20 Dødsriket og avgrunnen blir ikke mette, og menneskenes øine blir heller ikke mette. (Sheol h7585)
Fri vahe kuma'mo'ene, fri vahe'mo'za avi'ma notazankna huno, vahe'mofo zamavenesia zamo'a zamura nosie. (Sheol h7585)
21 Digel er for sølv og ovn for gull, og en mann prøves efter det han roser.
Koline, silvama azeri agruma hunakura, tusi'a tevefi kre'za negazanagi, vahe'mofoma reheno negeana ragima amizanteti reheno nege.
22 Om du støter dåren i morteren med støteren midt iblandt grynene, så viker hans dårskap allikevel ikke fra ham.
Neginagi vahe'mofona neginagi avu'ava atresiegura, havereti witima refuzafupeno hona'a hareankna hunka zmahegahananagi, ana neginagi zamavu'zamava'ma nehaza zampintira, zamazeri otregahane.
23 Du bør nøie kjenne dine fårs utseende; ha omsorg for din buskap!
Memene, sipisipi afukamo'zama nemaniza nomaniza zamia rezaganenka ke so'e hunka negenka, kagu'areti hunka kegava huzamanto.
24 For gods varer ikke til evig tid, og en krone ikke gjennem alle slekter.
Na'ankure, fenozamo'a mevava osanigeno, ragima eri'zamo'a mago naga nofitera meno ovugahie.
25 Når høiet er borte, og det unge gress kommer til syne, og fjellgresset samles inn,
Trazama akafri atresigeno'ma kasefa hagesigeno agonaregati trazana erinoma ufresigeno'a,
26 så har du lam til klær og bukker til å kjøpe aker for,
sipisipi afu'mo'zane meme afu'mo'za nenesageno, sipisipi afumofona azoka'aretira kukena hatino nentanino, meme afura mopama mizasega'are zagorera atreno zagoa erigahie.
27 og du har gjetemelk nok til føde for dig og ditt hus og til livsophold for dine piker.
Hagi meme afumofo ami rima'a, rama'a me'nenkeno agrane noma'afima nemaniza naga'amo'zane nenesageno, kazokzo eri'za mofane'amo'za nesazama'anena megahie.
