Salomos Ordsprog 27
1 Ros dig ikke av den dag imorgen, for du vet ikke hvad dagen vil føde!
Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
2 La en annen rose dig og ikke din egen munn, en fremmed og ikke dine egne leber!
Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
3 Stenen er tung, og sanden veier meget, men dårens harme er tyngre enn begge.
Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Daarers Galde.
4 Vrede er fryktelig, og harme er som en flom; men hvem kan stå sig mot avind?
Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan staa for den?
5 Åpenlys irettesettelse er bedre enn kjærlighet som skjules.
Hellere aabenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
6 Trofaste er vennens slag, men troløse er fiendens kyss.
Vennehaands Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
7 Den mette vraker honning, men for den sultne er alt bittert søtt.
Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
8 Lik en spurv som flyver omkring borte fra sitt rede, er en mann som vanker om borte fra sitt hjem.
Som Fugl, der maa fly fra sin Rede, er Mand, der maa fly fra sit Hjem:
9 Olje og røkelse gleder hjertet, og likeså en venns ømhet og opriktige råd.
Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
10 Forlat ikke din venn og din fars venn, og kom ikke i din brors hus den dag du er i nød! En granne nær ved er bedre enn en bror langt borte.
Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gaa ej til din Broders Hus paa din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Haanden end Broder i det fjerne.
11 Vær vis, min sønn, og gled mitt hjerte, så jeg kan svare den som håner mig!
Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
12 Den kloke ser ulykken og skjuler sig; de uerfarne går videre og må bøte.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder,
13 Ta hans klær, han har gått i borgen for en annen, og ta pant av ham for en fremmed kvinnes skyld!
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
14 Den som velsigner sin venn med høi røst tidlig om morgenen, ham skal det regnes som en forbannelse.
Den, som aarle højlydt velsigner sin Næste, han faar det regnet for Banden.
15 Et stadig takdrypp på en regndag og en trettekjær kvinne ligner hverandre.
Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
16 Den som holder på henne, holder på vind, og hans høire hånd griper i olje.
den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
17 Jern skjerpes ved jern, og en mann slipes ved å omgås andre.
Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
18 Den som passer sitt fikentre, får ete dets frukt, og den som tar vare på sin herre, blir æret.
Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
19 Likesom ansikt speiler sig mot ansikt i vannet, så finner det ene menneske sitt hjerte igjen hos det andre.
Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slaar Menneskehjerte Menneske i Møde.
20 Dødsriket og avgrunnen blir ikke mette, og menneskenes øine blir heller ikke mette. (Sheol h7585)
Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
21 Digel er for sølv og ovn for gull, og en mann prøves efter det han roser.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
22 Om du støter dåren i morteren med støteren midt iblandt grynene, så viker hans dårskap allikevel ikke fra ham.
Om du knuste en Daare i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Daarskab veg dog ej fra ham.
23 Du bør nøie kjenne dine fårs utseende; ha omsorg for din buskap!
Mærk dig, hvorledes dit Smaakvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
24 For gods varer ikke til evig tid, og en krone ikke gjennem alle slekter.
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
25 Når høiet er borte, og det unge gress kommer til syne, og fjellgresset samles inn,
er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
26 så har du lam til klær og bukker til å kjøpe aker for,
da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
27 og du har gjetemelk nok til føde for dig og ditt hus og til livsophold for dine piker.
Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
