Salomos Ordsprog 27
1 Ros dig ikke av den dag imorgen, for du vet ikke hvad dagen vil føde!
Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
2 La en annen rose dig og ikke din egen munn, en fremmed og ikke dine egne leber!
Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
3 Stenen er tung, og sanden veier meget, men dårens harme er tyngre enn begge.
Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
4 Vrede er fryktelig, og harme er som en flom; men hvem kan stå sig mot avind?
Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
5 Åpenlys irettesettelse er bedre enn kjærlighet som skjules.
Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
6 Trofaste er vennens slag, men troløse er fiendens kyss.
Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
7 Den mette vraker honning, men for den sultne er alt bittert søtt.
En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
8 Lik en spurv som flyver omkring borte fra sitt rede, er en mann som vanker om borte fra sitt hjem.
Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
9 Olje og røkelse gleder hjertet, og likeså en venns ømhet og opriktige råd.
Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
10 Forlat ikke din venn og din fars venn, og kom ikke i din brors hus den dag du er i nød! En granne nær ved er bedre enn en bror langt borte.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
11 Vær vis, min sønn, og gled mitt hjerte, så jeg kan svare den som håner mig!
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12 Den kloke ser ulykken og skjuler sig; de uerfarne går videre og må bøte.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13 Ta hans klær, han har gått i borgen for en annen, og ta pant av ham for en fremmed kvinnes skyld!
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
14 Den som velsigner sin venn med høi røst tidlig om morgenen, ham skal det regnes som en forbannelse.
Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
15 Et stadig takdrypp på en regndag og en trettekjær kvinne ligner hverandre.
Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
16 Den som holder på henne, holder på vind, og hans høire hånd griper i olje.
Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
17 Jern skjerpes ved jern, og en mann slipes ved å omgås andre.
Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
18 Den som passer sitt fikentre, får ete dets frukt, og den som tar vare på sin herre, blir æret.
Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
19 Likesom ansikt speiler sig mot ansikt i vannet, så finner det ene menneske sitt hjerte igjen hos det andre.
Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
20 Dødsriket og avgrunnen blir ikke mette, og menneskenes øine blir heller ikke mette. (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
21 Digel er for sølv og ovn for gull, og en mann prøves efter det han roser.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22 Om du støter dåren i morteren med støteren midt iblandt grynene, så viker hans dårskap allikevel ikke fra ham.
Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
23 Du bør nøie kjenne dine fårs utseende; ha omsorg for din buskap!
Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
24 For gods varer ikke til evig tid, og en krone ikke gjennem alle slekter.
Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
25 Når høiet er borte, og det unge gress kommer til syne, og fjellgresset samles inn,
Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
26 så har du lam til klær og bukker til å kjøpe aker for,
Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27 og du har gjetemelk nok til føde for dig og ditt hus og til livsophold for dine piker.
Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
