Salomos Ordsprog 26

1 Som sne om sommeren og som regn i høsttiden, slik høver ære for en dåre.

Kakor sneg poleti in kakor dež ob času žetve, tako se čast ne poda bedaku.

2 Som spurven i fart, som svalen i flukt, slik er det med en uforskyldt forbannelse - den rammer ikke.

Kakor ptica s potepanjem, kakor lastovka z letenjem, tako prekletstvo brez razloga ne bo prišlo.

3 Svepe for hesten, tømme for asenet, og kjepp for dårers rygg!

Bič za konja, uzda za osla in palica za hrbet bedaka.

4 Svar ikke dåren efter hans dårskap, forat du ikke selv skal bli ham lik!

Bedaku ne odgovori glede na njegovo neumnost, da ne bi bil tudi ti podoben njemu.

5 Svar dåren efter hans dårskap, forat han ikke skal bli vis i egne øine!

Odgovori bedaku glede na njegovo neumnost, da on ne bi bil moder v svoji lastni domišljavosti.

6 Den som sender bud med en dåre, han hugger føttene av sig, han må tåle slem medfart.

Kdor pošilja sporočilo po roki bedaka, si odseka stopala in pije škodo.

7 Visne henger benene på den lamme og likeså ordsprog i munnen på dårer.

Nogi hromega nista enaki; takšna je prispodoba v ustih bedakov.

8 Lik den som legger sten i slyngen, er den som gir en dåre ære.

Kakor kdor poveže kamen v pračo, tak je, kdor daje čast bedaku.

9 Som en torn i en drukken manns hånd, slik er et ordsprog i dårers munn.

Kakor gre trn v roko pijanca, taka je prispodoba v ustih bedakov.

10 En mester får alt i stand, men den som leier en dåre, er lik den som leier en som går forbi.

Velik Bog, ki je ustvaril vse stvari, nagrajuje tako bedaka kakor prestopnike.

11 Lik hunden som vender tilbake til sitt eget spy, er en dåre som kommer igjen med sin dårskap.

Kakor se pes vrača k svojemu izbljuvku, tako se bedak vrača k svoji neumnosti.

12 Ser du en mann som er vis i egne øine - det er mere håp for dåren enn for ham.

Ali vidiš modrega človeka v njegovi lastni domišljavosti? Več upanja je za bedaka kakor zanj.

13 Den late sier: Det er en løve på veien, en løve i gatene.

Len človek pravi: » Tam je lev na poti, lev je na ulicah.«

14 Døren dreier sig på sitt hengsel, og den late snur sig på sitt leie.

Kakor se vrata obračajo na svojih tečajih, tako se leni na svoji postelji.

15 Den late stikker sin hånd fatet; han gider ikke føre den tilbake til sin munn.

Leni skriva svojo roko v svojem naročju, žalosti ga, da jo ponovno prinese k svojim ustom.

16 Den late er visere i egne øine enn syv som svarer med forstand.

Lenuh je modrejši v svoji lastni domišljavosti, kakor sedem mož, ki lahko izkažejo razlog.

17 Lik den som tar fatt i øret på en hund som løper forbi, er den som lar sig egge til vrede over en trette som ikke kommer ham ved.

Kdor gre mimo in se vmešava v prepir, ki mu ne pripada, je podoben tistemu, ki psa zgrabi za ušesa.

18 Lik en gal mann som kaster ut brandpiler og skyter og dreper,

Kakor zmešan človek, ki meče kose tlečega lesa, puščice in smrt,

19 er en mann som har sveket sin venn og så sier: Jeg spøker jo bare!

tak je človek, ki zavaja svojega bližnjega in pravi: »Ali nisem na zabavi?«

20 Når det er forbi med veden, slukner ilden, og når det ingen øretuter er, stilles trette.

Kjer ni nobenega lesa, tam ogenj poide. Tako, kjer ni tožljivca, prepir preneha.

21 Som kull blir til glør, og som ved nærer ild, slik voldes kiv av en trettekjær mann.

Kakor je oglje za vročo žerjavico in drva za ogenj, tako je prepirljiv človek za podžiganje prepira.

22 En øretuters ord er som velsmakende retter, og de trenger ned i hjertets indre.

Besede tožljivca so kakor rane in gredo navzdol v najnotranjejše dele trebuha.

23 Lik et lerkar som er overdratt med bly-glette, er brennende leber sammen med et ondt hjerte.

Goreče ustnice in zlobno srce sta podobna črepinji, pokriti s srebrovo žlindro.

24 Med sine leber skaper den hatefulle sig til, men i sitt indre gjemmer han svik.

Kdor sovraži, prikriva s svojimi ustnicami in znotraj sebe shranjuje prevaro;

25 Når han gjør sin røst blid, så tro ham ikke! For der er syv vederstyggeligheter i hans hjerte.

kadar govori lepo, mu ne verjemi, kajti sedem ogabnosti je v njegovem srcu.

26 Den hatefulle skjuler sig i svik, men hans ondskap blir åpenbar i forsamlingen.

Čigar sovraštvo je pokrito s prevaro, bo njegova zlobnost razkazana pred celotno skupnostjo.

27 Den som graver en grav, skal falle i den, og den som velter en sten op, på ham skal den rulle tilbake.

Kdorkoli koplje jamo, bo padel vanjo, in kdor vali kamen, se bo le-ta vrnil nadenj.

28 En løgnaktig tunge hater dem som den har knust, og en falsk munn volder fall.

Lažniv jezik sovraži tiste, ki so prizadeti z njim in prilizovanje ust dela propad.