Salomos Ordsprog 26
1 Som sne om sommeren og som regn i høsttiden, slik høver ære for en dåre.
Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.
2 Som spurven i fart, som svalen i flukt, slik er det med en uforskyldt forbannelse - den rammer ikke.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.
3 Svepe for hesten, tømme for asenet, og kjepp for dårers rygg!
En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.
4 Svar ikke dåren efter hans dårskap, forat du ikke selv skal bli ham lik!
Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.
5 Svar dåren efter hans dårskap, forat han ikke skal bli vis i egne øine!
Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.
6 Den som sender bud med en dåre, han hugger føttene av sig, han må tåle slem medfart.
Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.
7 Visne henger benene på den lamme og likeså ordsprog i munnen på dårer.
Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.
8 Lik den som legger sten i slyngen, er den som gir en dåre ære.
Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.
9 Som en torn i en drukken manns hånd, slik er et ordsprog i dårers munn.
Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
10 En mester får alt i stand, men den som leier en dåre, er lik den som leier en som går forbi.
Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
11 Lik hunden som vender tilbake til sitt eget spy, er en dåre som kommer igjen med sin dårskap.
Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
12 Ser du en mann som er vis i egne øine - det er mere håp for dåren enn for ham.
Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
13 Den late sier: Det er en løve på veien, en løve i gatene.
Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.
14 Døren dreier sig på sitt hengsel, og den late snur sig på sitt leie.
Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
15 Den late stikker sin hånd fatet; han gider ikke føre den tilbake til sin munn.
Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.
16 Den late er visere i egne øine enn syv som svarer med forstand.
Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
17 Lik den som tar fatt i øret på en hund som løper forbi, er den som lar sig egge til vrede over en trette som ikke kommer ham ved.
Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
18 Lik en gal mann som kaster ut brandpiler og skyter og dreper,
Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
19 er en mann som har sveket sin venn og så sier: Jeg spøker jo bare!
saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
20 Når det er forbi med veden, slukner ilden, og når det ingen øretuter er, stilles trette.
Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.
21 Som kull blir til glør, og som ved nærer ild, slik voldes kiv av en trettekjær mann.
Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
22 En øretuters ord er som velsmakende retter, og de trenger ned i hjertets indre.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
23 Lik et lerkar som er overdratt med bly-glette, er brennende leber sammen med et ondt hjerte.
Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
24 Med sine leber skaper den hatefulle sig til, men i sitt indre gjemmer han svik.
Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
25 Når han gjør sin røst blid, så tro ham ikke! For der er syv vederstyggeligheter i hans hjerte.
Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
26 Den hatefulle skjuler sig i svik, men hans ondskap blir åpenbar i forsamlingen.
Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
27 Den som graver en grav, skal falle i den, og den som velter en sten op, på ham skal den rulle tilbake.
Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
28 En løgnaktig tunge hater dem som den har knust, og en falsk munn volder fall.
En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
