Salomos Ordsprog 24
1 Vær ikke misunnelig på onde mennesker, og ha ikke lyst til å være med dem!
Hamootatti hin hinaafin; garee isaanii taʼuus hin hawwin;
2 For deres hjerte tenker bare på å ødelegge, og deres leber taler ulykke.
garaan isaanii hammina malataatii; hidhiin isaaniis rakkina odeessa.
3 Ved visdom bygges et hus, og ved forstand blir det trygget,
Manni ogummaadhaan ijaarama; hubannaadhaanis jabeeffamee dhaabama;
4 og ved kunnskap fylles kammerne med all slags kostelig og herlig gods.
kutaawwan isaas, beekumsaan, qabeenya gatii guddaatii fi miidhagaadhaan guutamu.
5 En vis mann er sterk, og en kyndig mann øker sin kraft.
Ogeessi humna guddaa qaba; beekaan namaa immoo jabina itti dabalata;
6 Du skal søke veiledning når du fører krig; hvor det er mange rådgivere, er det frelse.
waraana banuuf qajeelfama, moʼannaa argachuudhaaf immoo gorsitoota hedduu si barbaachisa.
7 Visdom er for høi for dåren; i byporten lukker han ikke sin munn op.
Gowwaa irraa ogummaan akka malee ol fagoo dha; inni karra duratti afaan isaa hin saaqqatu.
8 Den som tenker ut onde råd, blir kalt en renkesmed.
Namni hammina malu, “Maltee” jedhama.
9 Dårskaps råd er synd, og en spotter er en vederstyggelighet blandt folk.
Malli gowwummaa cubbuu dha; namoonnis qoostuu ni balfu.
10 Viser du dig motløs på trengselens dag, så er din kraft ringe.
Ati yoo gaafa rakkinaa laafte, jabinni kee dhugumaanuu xinnaa dha!
11 Frels dem som hentes til døden, og hold tilbake dem som føres skjelvende bort til retterstedet!
Warra gara duʼaatti geeffamaa jiran duʼa jalaa baasi; warra ajjeefamuuf qopheeffamanis oolchi.
12 Når du sier: Se, vi visste ikke noget om det, mon da ikke han skjønner det, han som veier hjertene, og han som gir akt på din sjel, mon ikke han vet det og gjengjelder enhver efter hans gjerninger?
Yoo ati, “Nu waan kana homaa hin beekne” jette, inni yaada namaa madaalu sun hin hubatuu? Kan lubbuu kee eegu sun waan kana hin beekuu? Inni nama hundaaf akkuma hojii isaatti gatii hin kennuu?
13 Et honning, min sønn, for den er god, og fin honning er søt for din gane!
Yaa ilma ko, dammi waan gaarii taʼeef nyaadhu; nadhiin dammaa sitti ni miʼaawa.
14 Akt visdommen like så gagnlig for din sjel! Har du funnet den, så er det en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.
Akka ogummaan lubbuu keetti miʼaawu illee beeki; ati yoo isa argatte fuul duratti abdii qabda; abdiin kees hin citu.
15 Lur ikke som en ugudelig på den rettferdiges bolig, ødelegg ikke hans hjem!
Akka nama seeraan hin bulleetti mana nama qajeelaa riphxee hin eeggatin; mana jireenya isaas hin saamin.
16 For syv ganger faller den rettferdige og står op igjen, men de ugudelige kastes over ende når ulykken kommer.
Namni qajeelaan yeroo torba kufu iyyuu, deebiʼee ni kaʼaatii; namni hamaan garuu yeroo balaan itti dhufutti ni gufata.
17 Når din fiende faller, må du ikke glede dig, og når han snubler, må ikke ditt hjerte fryde sig,
Yeroo diinni kee kufutti hin ililchin; yeroo inni gufatuttis garaan kee hin gammadin;
18 forat ikke Herren skal se det og mislike det, så han vender sin vrede fra ham.
yoo kanaa achii Waaqayyo waan kanatti ni gaddaatii; dheekkamsa isaas isa irraa deebisa.
19 La ikke din vrede optendes over de onde, bli ikke harm over de ugudelige!
Ati sababii jalʼootaatiif aariidhaan hin gubatin; hamootattis hin hinaafin.
20 For de onde har ingen fremtid, de ugudeliges lampe slukner.
Namni jalʼaan fuul duratti abdii hin qabuutii; ibsaan hamootaas ni dhaama.
21 Frykt Herren, min sønn, og kongen! Med folk som setter sig op mot dem, må du ikke ha noget å gjøre;
Yaa ilma ko, Waaqayyoo fi mootii sodaadhu; finciltootattis hin makamin;
22 for ulykken kommer brått over dem, og ødeleggelsen fra dem begge - hvem kjenner den?
badiisni akkuma tasaa isaanitti dhufaatii; balaa isaan lachuu fidan eenyutu beeka?
23 Også disse ordsprog er av vismenn: Dommeren bør ikke gjøre forskjell på folk.
Kunneenis jechoota ogeessaa ti: Murtii kennuu irratti nama wal caalchisuun gaarii miti:
24 Den som sier til den skyldige: Du er uskyldig, ham vil folkeslagene forbanne, ham vil folkene ønske ondt over;
Kan nama yakka qabuun, “Ati balleessaa hin qabdu” jedhu kam iyyuu namni isa abaara; sabnis isa balaaleffata.
25 men dem som straffer ham, skal det gå vel, og lykke og velsignelse skal komme over dem.
Warri nama yakka hojjetu ifatan garuu ni gammadu; eebbi guddaanis ni dhufaaf.
26 Kyss på leber gir den som svarer med rette ord.
Deebiin qajeelaan, akkuma hidhii dhungachuu ti.
27 Fullfør din gjerning der ute og gjør den ferdig på marken! Siden kan du bygge ditt hus.
Hojii kee kan diidaa raawwadhuutii lafa qotiisaa kees qopheeffadhu; ergasii mana kee ijaarradhu.
28 Vær ikke vidne mot din næste uten årsak! Eller skulde du gjøre svik med dine leber?
Sababii tokko malee ollaa keetti dhugaa hin baʼin yookaan hidhii keetiin hin gowwoomsin.
29 Si ikke: Som han har gjort mot mig, således vil jeg gjøre mot ham; jeg vil gjengjelde enhver efter hans gjerninger.
Ati, “Waanuma inni na godhe anis isa nan godha; waan inni hojjeteefis gatii isaa nan deebisa” hin jedhin.
30 Jeg kom gående forbi en lat manns mark, et uforstandig menneskes vingård,
Ani lafa qotiisaa nama dhibaaʼaa keessa baʼee, iddoo dhaabaa wayinii nama qalbii hin qabnee keessas darbe;
31 og se, den var helt overgrodd med tistler; nesler skjulte dens bunn, og stengjerdet om den var revet ned.
qoraattiin lafa hunda guuteera; laftis aramaadhaan fudhatameera; dallaan dhagaas diigameera.
32 Og jeg, jeg blev det var, jeg gav akt på det; jeg så det og tok lærdom av det:
Ani argeen waan sana qalbeeffadhe; waanan arge sana irraas barumsa nan argadhe:
33 Sier du: La mig ennu sove litt, blunde litt, folde mine hender litt og hvile -
hirriba xinnaa; mugaatii xinnaa; xinnoo harka walitti marachuu;
34 så kommer armoden over dig som en landstryker, og nøden som en mann med skjold.
hiyyummaanis akkuma hattuutti, deegummaanis akkuma loltuu hidhateetti sitti dhufa.
