Salomos Ordsprog 24
1 Vær ikke misunnelig på onde mennesker, og ha ikke lyst til å være med dem!
Mègabiã ŋu ame vɔ̃ɖiwo o, mègadi woƒe hamenɔnɔ o
2 For deres hjerte tenker bare på å ødelegge, og deres leber taler ulykke.
elabena woƒe dzi ɖoa nu tovo eye woƒe nuyiwo ƒoa nu tso nu gbegblẽ wɔwɔ ŋuti.
3 Ved visdom bygges et hus, og ved forstand blir det trygget,
Nunya wotsɔna tua xɔe eye gɔmesese wotsɔna ɖoa egɔme anyie,
4 og ved kunnskap fylles kammerne med all slags kostelig og herlig gods.
to sidzedze me wotsɔa nu nyui tɔxɛ siwo mebɔ o kple kesinɔnu nyuiwo yɔa woƒe xɔwo mee.
5 En vis mann er sterk, og en kyndig mann øker sin kraft.
Ŋusẽ gã aɖe le nunyala si eye ame si si gɔmesese le la dzia eƒe ŋusẽ ɖe edzi.
6 Du skal søke veiledning når du fører krig; hvor det er mange rådgivere, er det frelse.
Èhiã nufiame hafi adze aʋa eye hafi dziɖuɖu nava la, èhiã aɖaŋuɖola geɖewo.
7 Visdom er for høi for dåren; i byporten lukker han ikke sin munn op.
Nunya kɔ boo na bometsila akpa; le amehawo dome, le agbo nu la, nya aɖeke mele esi wòagblɔ o.
8 Den som tenker ut onde råd, blir kalt en renkesmed.
Ame si ɖo vɔ̃ be yeawɔ lae woyɔna be ame vɔ̃ɖi.
9 Dårskaps råd er synd, og en spotter er en vederstyggelighet blandt folk.
Bometsinuwo ɖoɖo nye nu vɔ̃ eye amewo tsria fewuɖula.
10 Viser du dig motløs på trengselens dag, så er din kraft ringe.
Ne èʋuʋu le xaxaɣi la, aleke wò ŋusẽ mehele sue o?
11 Frels dem som hentes til døden, og hold tilbake dem som føres skjelvende bort til retterstedet!
Ɖe ame siwo wokplɔ yina wuwu ge eye xɔ na ame siwo le yiyim sɔgɔsɔgɔ yina ɖe ku me.
12 Når du sier: Se, vi visste ikke noget om det, mon da ikke han skjønner det, han som veier hjertene, og han som gir akt på din sjel, mon ikke han vet det og gjengjelder enhver efter hans gjerninger?
Ne ègblɔ be, “Míenya naneke tso nu sia ŋuti o” la, ɖe ame si daa dziwo kpɔ la menyae oa? Ɖe wòle nyanya na ame si kpɔa wò agbe ta? Ɖe maɖo eteƒe na ame sia ame ɖe nu si wòwɔ la nu oa?
13 Et honning, min sønn, for den er god, og fin honning er søt for din gane!
Vinye, no anyitsi elabena enyo; anyitsi tso anyito me avivi le wò nu me.
14 Akt visdommen like så gagnlig for din sjel! Har du funnet den, så er det en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.
Nyae hã be, nunya avivi wò luʋɔ nu; ne èke ɖe eŋu la, mɔkpɔkpɔ li na wò hena etsɔ si gbɔna eye wò mɔkpɔkpɔ mazu dzodzro o.
15 Lur ikke som en ugudelig på den rettferdiges bolig, ødelegg ikke hans hjem!
Mègade xa ɖe ame dzɔdzɔe ƒe aƒe ŋu o, mègava ha enɔƒe o
16 For syv ganger faller den rettferdige og står op igjen, men de ugudelige kastes over ende når ulykken kommer.
elabena togbɔ be ame dzɔdzɔe adze anyi zi adre hã la, agafɔ gake ame vɔ̃ɖiwo ya la, dzɔgbevɔ̃e ahe wo aƒu anyi.
17 Når din fiende faller, må du ikke glede dig, og når han snubler, må ikke ditt hjerte fryde sig,
Mègakpɔ dziɖuɖu ƒe dzidzɔ ne wò futɔ dze anyi o, eye ne ekli nu la, dzi megadzɔ wò o,
18 forat ikke Herren skal se det og mislike det, så han vender sin vrede fra ham.
elabena Yehowa akpɔe, eye madze eŋu o, eye wòaɖe eƒe dziku ɖa le edzi.
19 La ikke din vrede optendes over de onde, bli ikke harm over de ugudelige!
Mègadzo nyanyanya le ame vɔ̃ɖiwo ta alo aʋã ŋu ŋutasẽla o,
20 For de onde har ingen fremtid, de ugudeliges lampe slukner.
elabena mɔkpɔkpɔ aɖeke meli na ame vɔ̃ɖi ɖe etsɔ si gbɔna ŋuti o eye woatsi ŋutasẽlawo ƒe akaɖi.
21 Frykt Herren, min sønn, og kongen! Med folk som setter sig op mot dem, må du ikke ha noget å gjøre;
Vinye, vɔ̃ Yehowa kple fia la eye mègade aglãdzelawo dzi o
22 for ulykken kommer brått over dem, og ødeleggelsen fra dem begge - hvem kjenner den?
elabena ame eve mawo ana gbegblẽ naƒo ɖe wo dzi kpoyi eye ame kae nya dzɔgbevɔ̃e si woate ŋu ahe vɛ?
23 Også disse ordsprog er av vismenn: Dommeren bør ikke gjøre forskjell på folk.
Esiawo hã nye nunyalawo ƒe nyagbɔgblɔwo: Akpa ɖeka dzi dede le ʋɔnudɔdrɔ̃ me menyo o.
24 Den som sier til den skyldige: Du er uskyldig, ham vil folkeslagene forbanne, ham vil folkene ønske ondt over;
Ame si agblɔ na fɔɖila be, “Mèdze agɔ o” la, amewo ado ɖiŋu nɛ eye dukɔwo anyɔ ŋui.
25 men dem som straffer ham, skal det gå vel, og lykke og velsignelse skal komme over dem.
Ke eme anyo na ame siwo abu fɔ agɔdzela eye yayra gãwo ava wo ameawo dzi.
26 Kyss på leber gir den som svarer med rette ord.
Nyaŋuɖoɖo ɖe ɖoɖo nu le abe nugbugbɔ ene.
27 Fullfør din gjerning der ute og gjør den ferdig på marken! Siden kan du bygge ditt hus.
Wu wò gotadɔwo nu eye nàdzra wò agble me ɖo, ema megbe la, tu wò xɔ.
28 Vær ikke vidne mot din næste uten årsak! Eller skulde du gjøre svik med dine leber?
Mègaɖu ɖasefo ɖe hawòvi ŋu dzodzro alo atsɔ wò nuyiwo aka aʋatsoe o.
29 Si ikke: Som han har gjort mot mig, således vil jeg gjøre mot ham; jeg vil gjengjelde enhver efter hans gjerninger.
Mègagblɔ be, “Mele ewɔ ge nɛ abe ale si wòwɔe ɖe ŋutinye ene, mele eteƒe ɖo ge na ŋutsu sia ɖe nu si wòwɔ la ta” o.
30 Jeg kom gående forbi en lat manns mark, et uforstandig menneskes vingård,
Meto kuviatɔ kple ame manyanu ƒe waingble ŋu yi;
31 og se, den var helt overgrodd med tistler; nesler skjulte dens bunn, og stengjerdet om den var revet ned.
ŋu vu tsyɔ afi sia afi, gbe to ɖe eme katã eye kpekpɔ la kaka le eŋu.
32 Og jeg, jeg blev det var, jeg gav akt på det; jeg så det og tok lærdom av det:
Metsɔ nye dzi ɖo nu si mekpɔ la ŋu eye mesrɔ̃ nu tso nu si mekpɔ la me.
33 Sier du: La mig ennu sove litt, blunde litt, folde mine hender litt og hvile -
Dɔ alɔ̃ vie, dɔ akɔlɔ̃e sẽe, ŋlɔ wò abɔwo nàdzudzɔ vie,
34 så kommer armoden over dig som en landstryker, og nøden som en mann med skjold.
tete ahedada aƒo ɖe dziwò abe adzodala ene, eye hiã abe aʋakalẽtɔ si bla akpa ene.
