Salomos Ordsprog 24
1 Vær ikke misunnelig på onde mennesker, og ha ikke lyst til å være med dem!
Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
2 For deres hjerte tenker bare på å ødelegge, og deres leber taler ulykke.
Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
3 Ved visdom bygges et hus, og ved forstand blir det trygget,
Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
4 og ved kunnskap fylles kammerne med all slags kostelig og herlig gods.
og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
5 En vis mann er sterk, og en kyndig mann øker sin kraft.
En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
6 Du skal søke veiledning når du fører krig; hvor det er mange rådgivere, er det frelse.
Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
7 Visdom er for høi for dåren; i byporten lukker han ikke sin munn op.
Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
8 Den som tenker ut onde råd, blir kalt en renkesmed.
Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
9 Dårskaps råd er synd, og en spotter er en vederstyggelighet blandt folk.
Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
10 Viser du dig motløs på trengselens dag, så er din kraft ringe.
Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
11 Frels dem som hentes til døden, og hold tilbake dem som føres skjelvende bort til retterstedet!
Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
12 Når du sier: Se, vi visste ikke noget om det, mon da ikke han skjønner det, han som veier hjertene, og han som gir akt på din sjel, mon ikke han vet det og gjengjelder enhver efter hans gjerninger?
Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
13 Et honning, min sønn, for den er god, og fin honning er søt for din gane!
Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
14 Akt visdommen like så gagnlig for din sjel! Har du funnet den, så er det en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.
lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
15 Lur ikke som en ugudelig på den rettferdiges bolig, ødelegg ikke hans hjem!
Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
16 For syv ganger faller den rettferdige og står op igjen, men de ugudelige kastes over ende når ulykken kommer.
Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
17 Når din fiende faller, må du ikke glede dig, og når han snubler, må ikke ditt hjerte fryde sig,
Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
18 forat ikke Herren skal se det og mislike det, så han vender sin vrede fra ham.
at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
19 La ikke din vrede optendes over de onde, bli ikke harm over de ugudelige!
Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
20 For de onde har ingen fremtid, de ugudeliges lampe slukner.
Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
21 Frykt Herren, min sønn, og kongen! Med folk som setter sig op mot dem, må du ikke ha noget å gjøre;
Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
22 for ulykken kommer brått over dem, og ødeleggelsen fra dem begge - hvem kjenner den?
Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
23 Også disse ordsprog er av vismenn: Dommeren bør ikke gjøre forskjell på folk.
Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
24 Den som sier til den skyldige: Du er uskyldig, ham vil folkeslagene forbanne, ham vil folkene ønske ondt over;
Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
25 men dem som straffer ham, skal det gå vel, og lykke og velsignelse skal komme over dem.
Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26 Kyss på leber gir den som svarer med rette ord.
Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
27 Fullfør din gjerning der ute og gjør den ferdig på marken! Siden kan du bygge ditt hus.
Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
28 Vær ikke vidne mot din næste uten årsak! Eller skulde du gjøre svik med dine leber?
Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
29 Si ikke: Som han har gjort mot mig, således vil jeg gjøre mot ham; jeg vil gjengjelde enhver efter hans gjerninger.
Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
30 Jeg kom gående forbi en lat manns mark, et uforstandig menneskes vingård,
Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
31 og se, den var helt overgrodd med tistler; nesler skjulte dens bunn, og stengjerdet om den var revet ned.
og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
32 Og jeg, jeg blev det var, jeg gav akt på det; jeg så det og tok lærdom av det:
Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
33 Sier du: La mig ennu sove litt, blunde litt, folde mine hender litt og hvile -
At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
34 så kommer armoden over dig som en landstryker, og nøden som en mann med skjold.
saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
