Salomos Ordsprog 24
1 Vær ikke misunnelig på onde mennesker, og ha ikke lyst til å være med dem!
Nenásleduj lidí zlých, aniž žádej bývati s nimi.
2 For deres hjerte tenker bare på å ødelegge, og deres leber taler ulykke.
Nebo o zhoubě přemýšlí srdce jejich, a rtové jejich o trápení mluví.
3 Ved visdom bygges et hus, og ved forstand blir det trygget,
Moudrostí vzdělán bývá dům, a rozumností upevněn.
4 og ved kunnskap fylles kammerne med all slags kostelig og herlig gods.
Skrze umění zajisté pokojové naplněni bývají všelijakým zbožím drahým a utěšeným.
5 En vis mann er sterk, og en kyndig mann øker sin kraft.
Muž moudrý jest silný, a muž umělý přidává síly.
6 Du skal søke veiledning når du fører krig; hvor det er mange rådgivere, er det frelse.
Nebo skrze rady opatrné svedeš bitvu, a vysvobození skrze množství rádců.
7 Visdom er for høi for dåren; i byporten lukker han ikke sin munn op.
Vysoké jsou bláznu moudrosti; v bráně neotevře úst svých.
8 Den som tenker ut onde råd, blir kalt en renkesmed.
Kdo myslí zle činiti, toho nešlechetným nazovou.
9 Dårskaps råd er synd, og en spotter er en vederstyggelighet blandt folk.
Zlé myšlení blázna jest hřích, a ohavnost lidská posměvač.
10 Viser du dig motløs på trengselens dag, så er din kraft ringe.
Budeš-li se lenovati ve dni ssoužení, špatná bude síla tvá.
11 Frels dem som hentes til døden, og hold tilbake dem som føres skjelvende bort til retterstedet!
Vytrhuj jaté k smrti; nebo od těch, ješto se chýlí k zabití, což bys se zdržel?
12 Når du sier: Se, vi visste ikke noget om det, mon da ikke han skjønner det, han som veier hjertene, og han som gir akt på din sjel, mon ikke han vet det og gjengjelder enhver efter hans gjerninger?
Díš-li: Aj, nevěděli jsme o tom: zdaliž ten, jenž zpytuje srdce, nerozumí, a ten, kterýž jest strážce duše tvé, nezná, a neodplatí každému podlé skutků jeho?
13 Et honning, min sønn, for den er god, og fin honning er søt for din gane!
Synu můj, jez med, nebo dobrý jest, a plást sladký dásním tvým.
14 Akt visdommen like så gagnlig for din sjel! Har du funnet den, så er det en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.
Tak umění moudrosti duši tvé. Jestliže ji najdeš, onať bude mzda, a naděje tvá nebude vyťata.
15 Lur ikke som en ugudelig på den rettferdiges bolig, ødelegg ikke hans hjem!
Nečiniž úkladů, ó bezbožníče, příbytku spravedlivého, a nekaz odpočinutí jeho.
16 For syv ganger faller den rettferdige og står op igjen, men de ugudelige kastes over ende når ulykken kommer.
Nebo ač sedmkrát padá spravedlivý, však zase povstává, bezbožníci pak padají ve zlém.
17 Når din fiende faller, må du ikke glede dig, og når han snubler, må ikke ditt hjerte fryde sig,
Když by padl nepřítel tvůj, neraduj se, a když by klesl, nechať nepléše srdce tvé,
18 forat ikke Herren skal se det og mislike det, så han vender sin vrede fra ham.
Aby snad nepopatřil Hospodin, a nelíbilo by se to jemu, a odvrátil by od něho hněv svůj.
19 La ikke din vrede optendes over de onde, bli ikke harm over de ugudelige!
Nehněvej se příčinou zlostníků, aniž následuj bezbožných.
20 For de onde har ingen fremtid, de ugudeliges lampe slukner.
Nebo zlý nebude míti odplaty; svíce bezbožných zhasne.
21 Frykt Herren, min sønn, og kongen! Med folk som setter sig op mot dem, må du ikke ha noget å gjøre;
Boj se Hospodina, synu můj, i krále, a k neustavičným se nepřiměšuj.
22 for ulykken kommer brått over dem, og ødeleggelsen fra dem begge - hvem kjenner den?
Nebo v náhle nastane bída jejich, a pomstu obou těch kdo zná?
23 Også disse ordsprog er av vismenn: Dommeren bør ikke gjøre forskjell på folk.
Také i toto moudrým náleží: Přijímati osobu v soudu není dobré.
24 Den som sier til den skyldige: Du er uskyldig, ham vil folkeslagene forbanne, ham vil folkene ønske ondt over;
Toho, kdož říká bezbožnému: Spravedlivý jsi, klnouti budou lidé, a v ošklivost jej vezmou národové.
25 men dem som straffer ham, skal det gå vel, og lykke og velsignelse skal komme over dem.
Ale kteříž kárají, budou potěšeni, a přijde na ně požehnání dobrého.
26 Kyss på leber gir den som svarer med rette ord.
Bude líbati rty toho, kdož mluví slova pravá.
27 Fullfør din gjerning der ute og gjør den ferdig på marken! Siden kan du bygge ditt hus.
Nastroj vně dílo své, a sprav je sobě na poli; potom také vystavíš dům svůj.
28 Vær ikke vidne mot din næste uten årsak! Eller skulde du gjøre svik med dine leber?
Nebývej svědkem všetečným proti bližnímu svému, aniž lahodně namlouvej rty svými.
29 Si ikke: Som han har gjort mot mig, således vil jeg gjøre mot ham; jeg vil gjengjelde enhver efter hans gjerninger.
Neříkej: Jakž mi učinil, tak mu učiním; odplatím muži tomu podlé skutku jeho.
30 Jeg kom gående forbi en lat manns mark, et uforstandig menneskes vingård,
Přes pole muže lenivého šel jsem, a přes vinici člověka nemoudrého,
31 og se, den var helt overgrodd med tistler; nesler skjulte dens bunn, og stengjerdet om den var revet ned.
A aj, porostlo všudy trním, přikryly všecko kopřivy, a ohrada kamenná její byla zbořená.
32 Og jeg, jeg blev det var, jeg gav akt på det; jeg så det og tok lærdom av det:
A vida to, posoudil jsem toho; vida, vzal jsem to k výstraze.
33 Sier du: La mig ennu sove litt, blunde litt, folde mine hender litt og hvile -
Maličko pospíš, maličko zdřímeš, maličko složíš ruce, abys poležel,
34 så kommer armoden over dig som en landstryker, og nøden som en mann med skjold.
V tom přijde jako pocestný chudoba tvá, a nouze tvá jako muž zbrojný.
