Salomos Ordsprog 23
1 Når du sitter til bords med en fyrste, da skal du nøie akte på hvem du har for dig,
Kom fin wi sie mwet fulat muta mongo, esam akwoya lah su el uh.
2 og sette en kniv på din strupe, hvis du er grådig.
Kom finne ke mongo yohk, kom eis na lupa fal.
3 Vær ikke lysten efter hans fine retter, for det er mat som kan svike!
Nimet oasroasr nu ke mwe mongo yuyu el kite kom kac. Sahp el oru in mwe srike kom.
4 Gjør dig ikke møie for å bli rik, la sådan klokskap fare!
Kom in lalmwetmet, ac tia kemkatula in suk mwe kasrup.
5 Når du vender dine øine mot rikdommen, så er den borte. For den gjør sig visselig vinger, lik en ørn som flyver mot himmelen.
Mani lom uh ku in wanginla ke kitin pacl na — oana in oasr posohksok kac, na sohkla oana sie eagle.
6 Et ikke den misunneliges brød, og vær ikke lysten efter hans fine mat!
Nimet mongo yurin sie mwet srowohsr, ku mwel mwe mongo yuyu el oru.
7 For som han tenker i sin sjel, så er han; et og drikk, sier han til dig, men hans hjerte er ikke med dig.
El ac fahk mu, “Fahsru eis pac kutu mongo uh,” tusruktu el tia fahk ke inse pwaye. Nunak lal siena.
8 Den matbit som du har ett, den vil du spy ut, og du har spilt dine vakre ord.
Kom ac wihtacla ma kom kangla, ac kusen eyeinse lom uh wanginla sripa.
9 Tal ikke for dårens ører, for han forakter dine forstandige ord!
Nimet srike in sramsram in lalmwetmet nu sin sie mwet lalfon; el tia ku in eis in nunku kac.
10 Flytt ikke det gamle grenseskjell, og kom ikke inn på farløses marker!
Nimet mokle sie masrol matu, ku eisla acn lun mwet mukaimtal.
11 For deres løser er sterk, han skal føre deres sak mot dig.
LEUM GOD El ac loangelos ke ku lal, ac aolulos in sramsram lain kom.
12 Bøi ditt hjerte til tukt og dine ører til kunnskaps ord!
Porongo mwet luti lom, ac sang kuiyom in lutlut.
13 La ikke den unge være uten tukt! Når du slår ham med riset, skal han ikke dø.
Nimet alolo in kai sie tulik. Sie sringsring fal ac tia unilya,
a ma ac molela moul lal. (Sheol h7585)
15 Min sønn! Er ditt hjerte vist, så skal også mitt hjerte glede sig,
Tulik nutik, kom fin sun lalmwetmet, nga ac arulana insewowo.
16 og jeg skal juble i mitt indre når dine leber taler det som rett er.
Nga ac arulana engan ke nga lohng kom fahk kas lalmwetmet.
17 La ikke ditt hjerte være nidkjært mot syndere, men alltid nidkjært for Herrens frykt!
Nimet sok sin mwet koluk, a kom in akfulatye LEUM GOD pacl nukewa.
18 Sannelig, det er en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.
Fin ouinge, kom ac fah sun finsrak nukewa lom.
19 Hør, min sønn, og bli vis og la ditt hjerte gå bent frem på veien!
Tulik nutik, porongeyu. Kom in lalmwetmet ac nunak akloalya ke ouiyen moul lom.
20 Vær ikke blandt vindrikkere, blandt dem som fråtser i kjøtt!
Nimet kupasr nu sin mwet nim wain yokla ac kainmongo.
21 For drankeren og fråtseren blir fattig, og søvn klær mannen i filler.
Mwet lungse nimnim ac mwet kainmongo elos ac sukasrup. Fin pwayena ma kom oru pa mongo ac motul, ac tia paht na kom nukum nuknuk mihsasa.
22 Hør på din far, som gav dig livet, og forakt ikke din mor når hun er blitt gammel!
Porongo papa tomom — funu tia el, kom lukun wangin. Ke pacl se nina kiom el matuoh, akkalemye srui lom nu sel.
23 Kjøp sannhet og selg den ikke, kjøp visdom og tukt og forstand!
Pwaye, lalmwetmet, lutlut, ac etauk — ma inge kewa fal kom in moli, tusruktu kom in tia kukakunla, mweyen ma inge arulana saok.
24 Den rettferdiges far skal juble; den som får en vis sønn, skal glede sig over ham.
Mwe insewowo nu sin sie papa tulik natul fin lalmwetmet ac moul suwohs.
25 La din far og din mor glede sig, og la henne som fødte dig, juble!
Oru ma ac akinsewowoye papa tomom ac nina kiom. Kom fin oru ouinge, nina kiom el ac arulana engan.
26 Min sønn! Gi mig ditt hjerte, og la dine øine ha lyst til mine veier!
Wen nutik, lohang akwoya, ac lela moul luk in mwe srikasrak nu sum.
27 For skjøgen er en dyp grav, og den fremmede kvinne en trang brønn;
Mutan kosro su eis molin kosro lalos, ac mutan koluk uh, elos sie kwasrip nu ke misa.
28 ja, hun ligger på lur som en røver, og hun øker tallet på de troløse blandt menneskene.
Elos soanekom oana mwet pisrapasr, ac oru mukul puspis in tia pwaye nu sin mutan kialos.
29 Hvem roper: Akk? Hvem roper: Ve? Hvem har trette? Hvem har klage? Hvem har sår for ingen ting? Hvem har røde øine?
Su oasr ongoiya yoro? Su oasr asor yoro? Su amei ac lungse anwuk finne wangin sripa? Su srusrala atronmuta?
30 De som sitter lenge oppe ved vinen, de som kommer for å prøve den krydrede drikk.
Elos su muta paht ke wain uh, ac elos su kar mwe nim ku.
31 Se ikke til vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i begeret, hvor lett den går ned!
Nimet lela wain uh in srifekomla, finne srusra ac saromrom in cup uh, ac arulana wo emah ke kom ac ukumya uh.
32 Til sist biter den som en slange og hugger som en huggorm;
Ke lotutang tok ah, kom ac pula mu oana soko wet pwasin el ngaliskomi.
33 dine øine vil se efter fremmede kvinner, og ditt hjerte tale forvendte ting,
Motom ac liye ma sakirik, ac nunak lom ac kaskas lom ac fah tia kalem.
34 og du blir lik en som sover midt ute på havet, lik en som sover i toppen av en mast.
Kom ac pula mu kom kalkal meoa — ikwot ikme oana ke kom muta elucng ke kwesu in oak uh.
35 Du vil si: De banket mig, det gjorde ikke ondt; de støtte mig, jeg kjente det ikke. Når skal jeg våkne? Jeg vil se å få tak i enda mere.
Na kom ac fahk, “Oasr mwet puokyu, nga tia pula. Oasr mwet uniyu tuh nga tiana esam. Efu ku nga kofla in tukakek? Nga enenu sie pac mwe nim ah.”
