Salomos Ordsprog 23
1 Når du sitter til bords med en fyrste, da skal du nøie akte på hvem du har for dig,
Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
2 og sette en kniv på din strupe, hvis du er grådig.
og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
3 Vær ikke lysten efter hans fine retter, for det er mat som kan svike!
Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
4 Gjør dig ikke møie for å bli rik, la sådan klokskap fare!
Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
5 Når du vender dine øine mot rikdommen, så er den borte. For den gjør sig visselig vinger, lik en ørn som flyver mot himmelen.
Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
6 Et ikke den misunneliges brød, og vær ikke lysten efter hans fine mat!
Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
7 For som han tenker i sin sjel, så er han; et og drikk, sier han til dig, men hans hjerte er ikke med dig.
thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Den matbit som du har ett, den vil du spy ut, og du har spilt dine vakre ord.
Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
9 Tal ikke for dårens ører, for han forakter dine forstandige ord!
Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
10 Flytt ikke det gamle grenseskjell, og kom ikke inn på farløses marker!
Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
11 For deres løser er sterk, han skal føre deres sak mot dig.
thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
12 Bøi ditt hjerte til tukt og dine ører til kunnskaps ord!
Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
13 La ikke den unge være uten tukt! Når du slår ham med riset, skal han ikke dø.
Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
du slaar ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 Min sønn! Er ditt hjerte vist, så skal også mitt hjerte glede sig,
Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
16 og jeg skal juble i mitt indre når dine leber taler det som rett er.
og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
17 La ikke ditt hjerte være nidkjært mot syndere, men alltid nidkjært for Herrens frykt!
Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
18 Sannelig, det er en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.
en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
19 Hør, min sønn, og bli vis og la ditt hjerte gå bent frem på veien!
Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
20 Vær ikke blandt vindrikkere, blandt dem som fråtser i kjøtt!
Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
21 For drankeren og fråtseren blir fattig, og søvn klær mannen i filler.
thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22 Hør på din far, som gav dig livet, og forakt ikke din mor når hun er blitt gammel!
Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23 Kjøp sannhet og selg den ikke, kjøp visdom og tukt og forstand!
Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24 Den rettferdiges far skal juble; den som får en vis sønn, skal glede sig over ham.
Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 La din far og din mor glede sig, og la henne som fødte dig, juble!
din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 Min sønn! Gi mig ditt hjerte, og la dine øine ha lyst til mine veier!
Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 For skjøgen er en dyp grav, og den fremmede kvinne en trang brønn;
Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
28 ja, hun ligger på lur som en røver, og hun øker tallet på de troløse blandt menneskene.
ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 Hvem roper: Akk? Hvem roper: Ve? Hvem har trette? Hvem har klage? Hvem har sår for ingen ting? Hvem har røde øine?
Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
30 De som sitter lenge oppe ved vinen, de som kommer for å prøve den krydrede drikk.
De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
31 Se ikke til vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i begeret, hvor lett den går ned!
Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
32 Til sist biter den som en slange og hugger som en huggorm;
men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
33 dine øine vil se efter fremmede kvinner, og ditt hjerte tale forvendte ting,
dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
34 og du blir lik en som sover midt ute på havet, lik en som sover i toppen av en mast.
du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
35 Du vil si: De banket mig, det gjorde ikke ondt; de støtte mig, jeg kjente det ikke. Når skal jeg våkne? Jeg vil se å få tak i enda mere.
»De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
