Salomos Ordsprog 23
1 Når du sitter til bords med en fyrste, da skal du nøie akte på hvem du har for dig,
Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
2 og sette en kniv på din strupe, hvis du er grådig.
og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
3 Vær ikke lysten efter hans fine retter, for det er mat som kan svike!
Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
4 Gjør dig ikke møie for å bli rik, la sådan klokskap fare!
Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
5 Når du vender dine øine mot rikdommen, så er den borte. For den gjør sig visselig vinger, lik en ørn som flyver mot himmelen.
Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
6 Et ikke den misunneliges brød, og vær ikke lysten efter hans fine mat!
Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
7 For som han tenker i sin sjel, så er han; et og drikk, sier han til dig, men hans hjerte er ikke med dig.
Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Den matbit som du har ett, den vil du spy ut, og du har spilt dine vakre ord.
Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
9 Tal ikke for dårens ører, for han forakter dine forstandige ord!
Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
10 Flytt ikke det gamle grenseskjell, og kom ikke inn på farløses marker!
Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
11 For deres løser er sterk, han skal føre deres sak mot dig.
Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
12 Bøi ditt hjerte til tukt og dine ører til kunnskaps ord!
Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
13 La ikke den unge være uten tukt! Når du slår ham med riset, skal han ikke dø.
Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 Min sønn! Er ditt hjerte vist, så skal også mitt hjerte glede sig,
Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
16 og jeg skal juble i mitt indre når dine leber taler det som rett er.
og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
17 La ikke ditt hjerte være nidkjært mot syndere, men alltid nidkjært for Herrens frykt!
Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
18 Sannelig, det er en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.
Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
19 Hør, min sønn, og bli vis og la ditt hjerte gå bent frem på veien!
Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
20 Vær ikke blandt vindrikkere, blandt dem som fråtser i kjøtt!
Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
21 For drankeren og fråtseren blir fattig, og søvn klær mannen i filler.
Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
22 Hør på din far, som gav dig livet, og forakt ikke din mor når hun er blitt gammel!
Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
23 Kjøp sannhet og selg den ikke, kjøp visdom og tukt og forstand!
Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
24 Den rettferdiges far skal juble; den som får en vis sønn, skal glede sig over ham.
Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
25 La din far og din mor glede sig, og la henne som fødte dig, juble!
Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
26 Min sønn! Gi mig ditt hjerte, og la dine øine ha lyst til mine veier!
Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
27 For skjøgen er en dyp grav, og den fremmede kvinne en trang brønn;
Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
28 ja, hun ligger på lur som en røver, og hun øker tallet på de troløse blandt menneskene.
Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
29 Hvem roper: Akk? Hvem roper: Ve? Hvem har trette? Hvem har klage? Hvem har sår for ingen ting? Hvem har røde øine?
Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
30 De som sitter lenge oppe ved vinen, de som kommer for å prøve den krydrede drikk.
De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
31 Se ikke til vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i begeret, hvor lett den går ned!
Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
32 Til sist biter den som en slange og hugger som en huggorm;
Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
33 dine øine vil se efter fremmede kvinner, og ditt hjerte tale forvendte ting,
dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
34 og du blir lik en som sover midt ute på havet, lik en som sover i toppen av en mast.
og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
35 Du vil si: De banket mig, det gjorde ikke ondt; de støtte mig, jeg kjente det ikke. Når skal jeg våkne? Jeg vil se å få tak i enda mere.
„De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.”
