< Salomos Ordsprog 23 >
1 Når du sitter til bords med en fyrste, da skal du nøie akte på hvem du har for dig,
Když sedneš k jídlu se pánem, pilně šetř, co jest před tebou.
2 og sette en kniv på din strupe, hvis du er grådig.
Jinak vrazil bys nůž do hrdla svého, byl-li bys lakotný.
3 Vær ikke lysten efter hans fine retter, for det er mat som kan svike!
Nežádej lahůdek jeho, nebo jsou pokrm oklamavatelný.
4 Gjør dig ikke møie for å bli rik, la sådan klokskap fare!
Neusiluj, abys zbohatl; od opatrnosti své přestaň.
5 Når du vender dine øine mot rikdommen, så er den borte. For den gjør sig visselig vinger, lik en ørn som flyver mot himmelen.
K bohatství-liž bys obrátil oči své? Poněvadž v náhle mizí; nebo sobě zdělalo křídla podobná orličím, a zaletuje k nebi.
6 Et ikke den misunneliges brød, og vær ikke lysten efter hans fine mat!
Nejez chleba člověka závistivého, a nežádej lahůdek jeho.
7 For som han tenker i sin sjel, så er han; et og drikk, sier han til dig, men hans hjerte er ikke med dig.
Nebo jak on sobě tebe váží v mysli své, tak ty pokrmu toho. Díť: Jez a pí, ale srdce jeho není s tebou.
8 Den matbit som du har ett, den vil du spy ut, og du har spilt dine vakre ord.
Skyvu svou, kterouž jsi snědl, vyvrátíš, a zmaříš slova svá utěšená.
9 Tal ikke for dårens ører, for han forakter dine forstandige ord!
Před bláznem nemluv, nebo pohrdne opatrností řečí tvých.
10 Flytt ikke det gamle grenseskjell, og kom ikke inn på farløses marker!
Nepřenášej mezníku starodávního, a na pole sirotků nevcházej.
11 For deres løser er sterk, han skal føre deres sak mot dig.
Silnýť jest zajisté ochránce jejich; onť povede při jejich proti tobě.
12 Bøi ditt hjerte til tukt og dine ører til kunnskaps ord!
Zaveď k učení mysl svou, a uši své k řečem umění.
13 La ikke den unge være uten tukt! Når du slår ham med riset, skal han ikke dø.
Neodjímej od mladého kázně; nebo umrskáš-li jej metlou, neumřeť.
14 Du slår ham med riset, men du frelser hans sjel fra dødsriket. (Sheol )
Ty metlou jej mrskávej, a tak duši jeho z pekla vytrhneš. (Sheol )
15 Min sønn! Er ditt hjerte vist, så skal også mitt hjerte glede sig,
Synu můj, bude-li moudré srdce tvé, veseliti se bude srdce mé všelijak ve mně;
16 og jeg skal juble i mitt indre når dine leber taler det som rett er.
A plésati budou ledví má, když mluviti budou rtové tvoji pravé věci.
17 La ikke ditt hjerte være nidkjært mot syndere, men alltid nidkjært for Herrens frykt!
Nechť nezávidí srdce tvé hříšníku, ale raději choď v bázni Hospodinově celý den.
18 Sannelig, det er en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.
Nebo poněvadž jest odplata, naděje tvá nebude podťata.
19 Hør, min sønn, og bli vis og la ditt hjerte gå bent frem på veien!
Slyš ty, synu můj, a buď moudrý, a naprav na cestu srdce své.
20 Vær ikke blandt vindrikkere, blandt dem som fråtser i kjøtt!
Nebývej mezi pijány vína, ani mezi žráči masa.
21 For drankeren og fråtseren blir fattig, og søvn klær mannen i filler.
Nebo opilec a žráč zchudne, a ospánlivost v hadry obláčí.
22 Hør på din far, som gav dig livet, og forakt ikke din mor når hun er blitt gammel!
Poslouchej otce svého, kterýž tě zplodil, aniž pohrdej matkou svou, když se zstará.
23 Kjøp sannhet og selg den ikke, kjøp visdom og tukt og forstand!
Pravdy nabuď, a neprodávej jí, též moudrosti, umění a rozumnosti.
24 Den rettferdiges far skal juble; den som får en vis sønn, skal glede sig over ham.
Náramně bývá potěšen otec spravedlivého, a ten, kdož zplodil moudrého, veselí se z něho.
25 La din far og din mor glede sig, og la henne som fødte dig, juble!
Nechať se tedy veselí otec tvůj a matka tvá, a ať pléše rodička tvá.
26 Min sønn! Gi mig ditt hjerte, og la dine øine ha lyst til mine veier!
Dej mi, synu můj, srdce své, a oči tvé cest mých ať ostříhají.
27 For skjøgen er en dyp grav, og den fremmede kvinne en trang brønn;
Nebo nevěstka jest jáma hluboká, a studnice těsná žena cizí.
28 ja, hun ligger på lur som en røver, og hun øker tallet på de troløse blandt menneskene.
Onať také jako loupežník úklady činí, a zoufalce na světě rozmnožuje.
29 Hvem roper: Akk? Hvem roper: Ve? Hvem har trette? Hvem har klage? Hvem har sår for ingen ting? Hvem har røde øine?
Komu běda? komu ouvech? komu svady? komu křik? komu rány darmo? komu červenost očí?
30 De som sitter lenge oppe ved vinen, de som kommer for å prøve den krydrede drikk.
Těm, kteříž se zdržují na víně; těm, kteříž chodí, aby vyhledali strojené víno.
31 Se ikke til vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i begeret, hvor lett den går ned!
Nehleď na víno rdící se, že vydává v koflíku záři svou, a přímo vyskakuje.
32 Til sist biter den som en slange og hugger som en huggorm;
Naposledy jako had uštípne, a jako štír ušťkne.
33 dine øine vil se efter fremmede kvinner, og ditt hjerte tale forvendte ting,
Oči tvé hleděti budou na cizí, a srdce tvé mluviti bude převrácené věci,
34 og du blir lik en som sover midt ute på havet, lik en som sover i toppen av en mast.
A budeš jako ten, kterýž spí u prostřed moře, a jako ten, kterýž spí na vrchu sloupu bárky.
35 Du vil si: De banket mig, det gjorde ikke ondt; de støtte mig, jeg kjente det ikke. Når skal jeg våkne? Jeg vil se å få tak i enda mere.
Díš: Zbili mne, a nestonal jsem, tloukli mne, a nečil jsem; když procítím, dám se zase v to.