Salomos Ordsprog 22
1 Et godt navn er mere verdt enn stor rikdom; å være godt likt er bedre enn sølv og gull.
Edin pa yɛ sene ahonya bebrebe; sɛ wɔbɛdi wo ni yɛ sene dwetɛ anaa sikakɔkɔɔ.
2 Rik og fattig møtes; Herren har skapt dem begge.
Ɔdefoɔ ne ohiani wɔ adeɛ baako, Awurade ne wɔn nyinaa Yɛfoɔ.
3 Den kloke ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøte.
Onitefoɔ hunu amanehunu a ɛreba na ɔhinta ne ho, nanso atetekwaa kɔ nʼanim kɔnya amane.
4 Lønn for saktmodighet og gudsfrykt er rikdom og ære og liv.
Ahobrɛaseɛ ne Awurade suro ma ahonya ne animuonyam ne nkwa.
5 Torner og snarer er der på den falskes vei; den som varer sitt liv, holder sig borte fra dem.
Nkasɛɛ ne mfidie wɔ amumuyɛfoɔ akwan so, nanso deɛ ɔbɔ ne kra ho ban no mmɛn ho.
6 Lær den unge den vei han skal gå! Så viker han ikke fra den, selv når han blir gammel.
Kyerɛ abɔfra ɛkwan a ɔmfa so, na sɛ ɔnyini a ɔremfiri so.
7 Den rike hersker over de fattige, og låntageren blir långiverens træl.
Adefoɔ di ahiafoɔ so, na boseagyeni yɛ deɛ ɔde fɛm ɔsomfoɔ.
8 Den som sår urett, skal høste ondt, og med hans vredes ris skal det være forbi.
Deɛ ɔdua amumuyɛsɛm no twa ɔhaw na wɔbɛsɛe nʼabufuhyeɛ abaa.
9 Den som har et godt hjerte, blir velsignet fordi han gav den fattige av sitt brød.
Ɔyamyɛfoɔ bɛnya nhyira ɛfiri sɛ ɔne ahiafoɔ kyɛ nʼaduane.
10 Jag spotteren bort! Så går tretten med, og kiv og skam hører op.
Pam ɔfɛdifoɔ na basabasayɛ nso bɛkɔ; ntɔkwa ne atɛnnidie to atwa.
11 Den som elsker hjertets renhet, og hvis tale er tekkelig, han har kongen til venn.
Obi a ɔdɔ akoma a emu teɛ na ne kasa ho yɛ nyam bɛnya ɔhene afa no adamfo.
12 Herrens øine verner den forstandige, men han gjør den troløses ord til intet.
Awurade ani wɛn nimdeɛ, na ɔsɛe ɔtorofoɔ nsɛm.
13 Den late sier: Det er en løve der ute, jeg kunde bli drept midt på gaten.
Ɔkwadwofoɔ ka sɛ, “Gyata bi wɔ mfikyire hɔ!” anaasɛ, “Wɔbɛkum me wɔ mmɔntene so.”
14 Fremmed kvinnes munn er en dyp grav; den Herren er vred på, faller i den.
Ɔbaa waresɛefoɔ anomu yɛ amena donkudonku; deɛ ɔhyɛ Awurade abufuo ase no bɛtɔ mu.
15 Dårskap er bundet fast til den unges hjerte; tuktens ris driver den bort.
Agyimisɛm kyekyere abɔfra akoma ho, nanso ntenesoɔ abaa bɛpamo akɔ akyiri.
16 Å undertrykke den fattige tjener bare til å øke hans gods; å gi til den rike volder ham bare tap.
Obi bɛsisi ohiani de apɛ ahonya anaa ɔbɛkyɛ ɔdefoɔ adeɛ, ne nyinaa de no kɔ ohia mu.
17 Bøi ditt øre til og hør på vismenns ord og vend ditt hjerte til min kunnskap!
Yɛ aso na tie anyansasɛm yi; fa wʼakoma di me nkyerɛkyerɛ akyi,
18 For det er godt at du bevarer dem i ditt indre, og at de alle henger fast ved dine leber.
ɛfiri sɛ ɛyɛ sɛ wokora saa nsɛm yi wɔ wʼakoma mu, na ne nyinaa ada wʼano.
19 Forat du skal sette din lit til Herren, lærer jeg dig idag, nettop dig.
Sɛdeɛ wode wo ho bɛto Awurade so, merekyerɛkyerɛ wo ɛnnɛ, aane wo.
20 Har jeg ikke skrevet for dig kjernesprog med råd og kunnskap
Mentwerɛɛ mmɛ aduasa mmaa wo, deɛ ɛyɛ afotusɛm ne nimdeɛ,
21 for å kunngjøre dig det som rett er, sannhets ord, så du kan svare dem som sender dig, med sanne ord?
a ɛkyerɛkyerɛ wo nokorɛ ne deɛ akyinnyeɛ nni ho, sɛdeɛ wobɛnya mmuaeɛ pa ama deɛ ɔsomaa woɔ no anaa?
22 Røv ikke fra en fattig, fordi han er fattig, og tred ikke armingen ned i byporten!
Mmɔ ahiafoɔ korɔno, sɛ wɔyɛ ahiafoɔ enti, na nnsisi wɔn a wɔnni bie wɔ asɛnniiɛ,
23 For Herren skal føre deres sak, og han skal ta deres liv som tar noget fra dem.
ɛfiri sɛ Awurade bɛdi wɔn asɛm ama wɔn na wafom afa wɔn a wɔfom ahiafoɔ fa.
24 Hold dig ikke til venns med en som er snar til vrede, og gi dig ikke i lag med en hastig mann,
Mfa obi a ne bo ha no adamfo, na mmfa wo ho mmɔ deɛ ne bo nkyɛre fu,
25 forat du ikke skal lære dig til å gå på hans veier og få satt en snare for ditt liv!
anyɛ saa a, wobɛsua nʼakwan na woakɔtɔ afidie mu.
26 Vær ikke blandt dem som gir håndslag, dem som borger for gjeld!
Ɛnyɛ deɛ ɔde ne nsa hyɛ krataa ase di agyinamu, anaasɛ deɛ ɔdi akagyinamu;
27 Når du intet har å betale med, hvorfor skal de da ta din seng bort under dig?
na sɛ wonni deɛ wɔde tua a wɔbɛhwan wo mpa mpo afiri wʼase.
28 Flytt ikke det gamle grenseskjell som dine fedre har satt!
Ntutu tete aboɔ a wɔde ato hyeɛ; deɛ wo nananom de sisii hɔ no.
29 Ser du en mann som er duelig i sin gjerning - han kan komme til å tjene konger; han kommer ikke til å tjene småfolk.
Wohunu odwumayɛfoɔ a ne nsa akokwa nʼadwuma ho anaa? Ahemfo anim na ɔbɛsom, na ɔrensom wɔ mpapahwekwaa anim.
