Salomos Ordsprog 22
1 Et godt navn er mere verdt enn stor rikdom; å være godt likt er bedre enn sølv og gull.
Paiaeñe mandikoatse ty vara jabajaba ty añarañe soa, vaho ambone’ ty volafoty naho ty volamena ty fañisohañe.
2 Rik og fattig møtes; Herren har skapt dem begge.
Ty ihambaña’ ty mpañefoefo naho ty rarake: songa sata’ Iehovà Andrianamboatse.
3 Den kloke ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøte.
Mizò hankañe ty maharendreke vaho mipalitse, fe misorok’ avao ty seretse vaho liloveñe.
4 Lønn for saktmodighet og gudsfrykt er rikdom og ære og liv.
Ty tambem-piambaneañe naho ty fañeveñañe am’ Iehovà, ro vara naho hasiñe vaho haveloñe.
5 Torner og snarer er der på den falskes vei; den som varer sitt liv, holder sig borte fra dem.
An-dala’ ty mengoke ty fatike naho ty fandrike; ihankaña’ ty mahambem-piaiñe.
6 Lær den unge den vei han skal gå! Så viker han ikke fra den, selv når han blir gammel.
Anaro ty ajaja ty lala’ homba’e, le tsy handriha’e te bey.
7 Den rike hersker over de fattige, og låntageren blir långiverens træl.
Fehè’ ty mpañaleale ty rarake, ondevo’ ty mampisongo ty mpisongo.
8 Den som sår urett, skal høste ondt, og med hans vredes ris skal det være forbi.
Handrofotse haemberañe ty mitongy hatsivokarañe, vaho hipoke ty kobain-kaboseha’e.
9 Den som har et godt hjerte, blir velsignet fordi han gav den fattige av sitt brød.
Soa tata ty matarike, amy te andiva’e mahakama ty rarake.
10 Jag spotteren bort! Så går tretten med, og kiv og skam hører op.
Soiho añe o mpañìnjeo, le hibioñe ty mah’ankoheke; hijihetse ka ty sotasota naho inje.
11 Den som elsker hjertets renhet, og hvis tale er tekkelig, han har kongen til venn.
Rañe’ ty mpanjàka ty mpikoko arofo-malio vaho rei-tave ty saontsi’e.
12 Herrens øine verner den forstandige, men han gjør den troløses ord til intet.
Mihaja hilala o fihaino’ Iehovào, fe havalintsingora’e ty fivola’ o mpamañahio.
13 Den late sier: Det er en løve der ute, jeg kunde bli drept midt på gaten.
Hoe ty votro: Liona ty alafe ao! havetra’e an-dalañe ey iraho.
14 Fremmed kvinnes munn er en dyp grav; den Herren er vred på, faller i den.
Kadaha laleke ty vava’ i tsimirirañey; mihotrak’ ao ze iviñera’ Iehovà.
15 Dårskap er bundet fast til den unges hjerte; tuktens ris driver den bort.
Mifehefehe an-tro’ ty ajalahy ao ty hagegeañe, f’ie anoe’ ty kobaim-pandilovañe soike.
16 Å undertrykke den fattige tjener bare til å øke hans gods; å gi til den rike volder ham bare tap.
Songa mahararake ty famorekekeañe o rarakeo hanontonan-teña, naho ty fanolorañe ami’ty mpañaleale.
17 Bøi ditt øre til og hør på vismenns ord og vend ditt hjerte til min kunnskap!
Atokilaño ty ravembia’o naho janjiño ty fitaro’ o mahihitseo; vaho itsakoreo o fañòhakoo,
18 For det er godt at du bevarer dem i ditt indre, og at de alle henger fast ved dine leber.
Toe mahasoa azo te hampireketa’o, soa t’ie ho veka’e am-pivimbi’o.
19 Forat du skal sette din lit til Herren, lærer jeg dig idag, nettop dig.
Soa te hatokisa’o t’Iehovà, ty nampaharendrehako azo anindroany, eka ihe ‘nio!
20 Har jeg ikke skrevet for dig kjernesprog med råd og kunnskap
Tsy fa nanokirako famereañe naho fampandrendrehañe telopolo?
21 for å kunngjøre dig det som rett er, sannhets ord, så du kan svare dem som sender dig, med sanne ord?
hampalangesañe ama’o ty hiti’e naho ty hatò, hahatoiña’o an-katò ty nañirak’azo.
22 Røv ikke fra en fattig, fordi han er fattig, og tred ikke armingen ned i byporten!
Ko kamere’o o rarakeo amy te poie, ko demohe’o an-dalambey eo ty mpisotry;
23 For Herren skal føre deres sak, og han skal ta deres liv som tar noget fra dem.
fa mihalaly ho a iareo t’Iehovà; vaho ho tavane’e ty fiai’ ze mitavañe am’iereo.
24 Hold dig ikke til venns med en som er snar til vrede, og gi dig ikke i lag med en hastig mann,
Ko mirañetse amo mandoviakeo, vaho ko mirekets’amy t’indaty miforoforo.
25 forat du ikke skal lære dig til å gå på hans veier og få satt en snare for ditt liv!
kera ho zatse o sata’eo, vaho hifehefehe am-pandrik’ ao ty fiai’o.
26 Vær ikke blandt dem som gir håndslag, dem som borger for gjeld!
Ko mpiamo mpanò-tañañe ndra miantoke mpisongoo.
27 Når du intet har å betale med, hvorfor skal de da ta din seng bort under dig?
Naho tsy ama’o ty hañavaha’o aze, akore te hasinto’e i tihy ambane’oy?
28 Flytt ikke det gamle grenseskjell som dine fedre har satt!
Ko avi’o ty vorovoro haehae najadon-droae’oo,
29 Ser du en mann som er duelig i sin gjerning - han kan komme til å tjene konger; han kommer ikke til å tjene småfolk.
Mahaoniñe ondaty mavitrike am-pitoloña’e hao irehe? ho mpitorom-panjàka re, tsy hijohañe aolo’ o tsotrao.
