Salomos Ordsprog 22
1 Et godt navn er mere verdt enn stor rikdom; å være godt likt er bedre enn sølv og gull.
Vahe'mo'ma knare kagi'ma kami'zamo'a, rama'a fenoma ante'zana agatere'ne. Hagi vahe'mo'ma kagri'ma kavesigante zamo'a, goline silvanena agatere'ne.
2 Rik og fattig møtes; Herren har skapt dem begge.
Feno vahe'ene amunte omane vahe'enena, Ra Anumzamo ana tarega vahera tro huzanantege'ne mani'na'e.
3 Den kloke ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøte.
Antahi ankere antahi'zane vahe'mo'a, hazenke zama ne-esigeno'a negeno maniganesigeno agateregahianagi, knare antahizama omane vahe'mo'a, hazenkema fore'ma nehanigeno'a, negeno vuno ana hazenkezana erino knazampina manigahie.
4 Lønn for saktmodighet og gudsfrykt er rikdom og ære og liv.
Agra'a avufga anteramino nemanino, Ra Anumzamofonku'ma koro hunteno, agorga'ama mani'zamo'a, rama'a fenoza nentesankeno kagia husga nehanagenka, za'za kna manigahane.
5 Torner og snarer er der på den falskes vei; den som varer sitt liv, holder sig borte fra dem.
Akrahe krahe avu'ava ene vahe'ma nevaza kampina, ave'ave zane vahe'ma azeri kukone me'ne. Hianagi iza'o agra'ama kegavama himo'a afete nemanie.
6 Lær den unge den vei han skal gå! Så viker han ikke fra den, selv når han blir gammel.
Mofavreka'a knare kante'ma vu'za rempi humigeno knare kante nevuno, rama hanuno'a, ana avu'avara atreno rukrehe osino.
7 Den rike hersker over de fattige, og låntageren blir långiverens træl.
Feno vahe'mo'za zamunte omne vahera, kegava hunezamantaze. Hagi zagoma nofi'ma nehaza vahe'mo'za zago'ama nofi'ma haza ne'mofo kazokazo eri'za vahe nemanize.
8 Den som sår urett, skal høste ondt, og med hans vredes ris skal det være forbi.
Kefozama krinenimo'a, henka ne'zama'a hazenke'za kafigahie. Hagi vahe'ma zamazeri havizama nehia himamu'amo'a, vagaregahie.
9 Den som har et godt hjerte, blir velsignet fordi han gav den fattige av sitt brød.
Iza'o zamunte'ma omane naga'ma muse zampinti'ma ne'zama zamisia vahera, Ra Anumzamo'a asomu huzamantegahie.
10 Jag spotteren bort! Så går tretten med, og kiv og skam hører op.
Kehu haviza hu vahera zamahe anati atrenkeno, vahe'ma huhavizama hu'zane, ha'ma hu'zane, fragema hu'zana vagareno.
11 Den som elsker hjertets renhet, og hvis tale er tekkelig, han har kongen til venn.
Agu'amo'ma agru nehanigeno, fru kema huzanku avenesisimo'a, kini ne'mofo rone'a manigahie.
12 Herrens øine verner den forstandige, men han gjør den troløses ord til intet.
Ra Anumzamo'a antahi'zama erizante avu'a anteno kegava nehianagi, hazenke vahe'mofo kea erinetre.
13 Den late sier: Det er en løve der ute, jeg kunde bli drept midt på gaten.
Feru vahe'mo'a amanage nehie, megi'a laioni mani'neankino, vanuana nahe frigahie huno nehie.
14 Fremmed kvinnes munn er en dyp grav; den Herren er vred på, faller i den.
Savri a'mofo agipinti'ma ne-ea kemo'a, muri kankna hu'ne, izano Ra Anumzamo'ma arimpa hentesimo'a, ana muri kampi tamigahie.
15 Dårskap er bundet fast til den unges hjerte; tuktens ris driver den bort.
Mofavremofo agu'afina negi'nagi avu'avazamo avitegahianagi, kanoma amino azeri fatgoma hu'zamo ana avu'ava zampintira azeri arukrahe hugahie.
16 Å undertrykke den fattige tjener bare til å øke hans gods; å gi til den rike volder ham bare tap.
Fenozami mago'ane eri rama'a hunaku'ma zamunte omane vahe kna zamiza zamazeri haviza nehaza vahe'ene, feno vahe'ma musezama nezamiza vahe'mokizmia, zamuntera omanegahie.
17 Bøi ditt øre til og hør på vismenns ord og vend ditt hjerte til min kunnskap!
Knare antahi'zane vahe'mofo kere kagesa antenka antahise nehunka, nagrama rempima hugamisuaza huo.
18 For det er godt at du bevarer dem i ditt indre, og at de alle henger fast ved dine leber.
Na'ankure anankemo'a knare hu'neankinka kagu'afi erintenankeno ana kemo'a, kagitera me'ne'na kea hutere hugahane.
19 Forat du skal sette din lit til Herren, lærer jeg dig idag, nettop dig.
Nagra menina rempi hunegamugu, nentahinka Ra Anumzamofonte kagranena kamentinti huo.
20 Har jeg ikke skrevet for dig kjernesprog med råd og kunnskap
Nagra 30'a knare kegaga krentegantenofina, kavumro kene, antahiza eri zamofo naneke kregaminoankinka,
21 for å kunngjøre dig det som rett er, sannhets ord, så du kan svare dem som sender dig, med sanne ord?
ama ana kereti tamage kea rempi hunka antahinenka, iza'o tamage kegu'ma hugantenigenka e'nesamofona fatgo'are kenona ome asamigahane.
22 Røv ikke fra en fattig, fordi han er fattig, og tred ikke armingen ned i byporten!
Zamunte omane vahe'mokizmi zana ohanareho, na'ankure zamagra zamunte omane vahe mani'naze. Hagi zamunte omanesige'zama atupama hu'nesaza vahera, keagarera zamavarenteta zamazeri havizana osiho.
23 For Herren skal føre deres sak, og han skal ta deres liv som tar noget fra dem.
Na'ankure Ra Anumzamo'a, zamunte omane vahera zamahokeno zamazeri havizama hanaza vahe'mokizmia, zamazeri haviza hugahie.
24 Hold dig ikke til venns med en som er snar til vrede, og gi dig ikke i lag med en hastig mann,
Arimpa hevava vahera rone huonto, ame huno rimpahe vahe'enena tagro oto,
25 forat du ikke skal lære dig til å gå på hans veier og få satt en snare for ditt liv!
ru ana vahe zamavu'zamava enerisankeno, kukomo kazeriankna huno kagu'a kazeri haviza hugahie.
26 Vær ikke blandt dem som gir håndslag, dem som borger for gjeld!
Mago vahera huvempa hunka mago'za hugantegahue osuo. Hagi ru vahe'mo'ma nofi'ma hu'nesigenka, ana nofi'ma hu'nea zana nagra vakanentegahue hunka osuo.
27 Når du intet har å betale med, hvorfor skal de da ta din seng bort under dig?
Anama nofi'ma hu'nesaza zama apa osesanke'za miko zanka'ane, tafe'ma masinkama nemasesana zanena eri vagaregahaze.
28 Flytt ikke det gamle grenseskjell som dine fedre har satt!
Tamagehe'mo'za ko'ma re'nenaza kanagi kana, akasi kantutretma rumofo mopa eri havia osiho.
29 Ser du en mann som er duelig i sin gjerning - han kan komme til å tjene konger; han kommer ikke til å tjene småfolk.
Eri'zama eri antahi'zama eri'nea ne'mofo eri'zana negano? Agra kini vahe'mokizmi eri'za vahe nemanino, agi omane vahe'mofo eri'za vahera omanigahie.
