< Salomos Ordsprog 21 >
1 Kongens hjerte er som bekker i Herrens hånd, han bøier det dit han vil.
Tima eriante fatgo'ma higeno kama'are vu fatgo hiankna huno, Ra Anumzamo'a kini vahe'mofo agu'agesa azeri antefatgo nehigeno, Agri avesite nevie.
2 Alle en manns veier er rette i hans egne øine, men Herren veier hjertene.
Vahe'mo'za maka zamavu'zamava'ma nehaza zankura, fatgo avu'avaza nehune hu'za hugahazanagi, Ra Anumzamoke zamagu'a refako huno nezamage.
3 Å gjøre rett og skjel er mere verdt for Herren enn offer.
Ra Anumzamofo avurera fatgo avu'ava zane, fatgo huno refako hu'zamo'a, Kresramanama vu zana agatere'ne.
4 Stolte øine og overmodig hjerte - de ugudeliges lampe blir dem til synd.
Vahe'ma ke fenkamite zane, avufga ra hu'zamo'a, nena raga'a rentesiana kumire.
5 Den flittiges tanker fører bare til vinning, men hastverk bare til tap.
Knare huno antahintahima retro huteno, hanavetino eri'zama eri'zamo'a, rama'aza erifore hugahie. Hianagi ame'ama hu'zamo'a, amunte omane vahe manigahie.
6 Rikdom som vinnes ved svikefull tunge, er et pust som blir borte i luften, og den fører til døden.
Havigereti eri fenomo'a, hampogino kirga hiankna huno fanane nehuno, frikante kavreno vugahie.
7 De ugudeliges vold skal rykke dem selv bort, fordi de ikke vilde gjøre det som rett er.
Kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mokizmi hazenke'zamo'a, zamavazu huno zamazeri haviza hugahie. Na'ankure zamagra fatgo zamavu'zamava huzankura, zamavesra hunentaze.
8 Skyldtynget manns vei er kroket, men den renes ferd er ærlig.
Hazenke zamima me'nea vahe'mo'za mani fatgo hu'za nomanize. Hianagi hazenke zamima omane vahe'mo'za fatgo avu'avate nemanize.
9 Bedre å bo i et hjørne på taket enn med trettekjær kvinne i felles hus.
Fra vazivava a'ene mago nompi omanino, agraku'ma nomofo fegu'a mani'zamo'a, knare hu'ne.
10 Den ugudeliges sjel har lyst til det onde; hans næste finner ikke barmhjertighet hos ham.
Kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za, kefozama huzankuke zamave'nesie. Ana nehu'za tava'ozmire'ma nemaniza vahera zamazeri haviza nehaze.
11 Når du straffer en spotter, blir den uforstandige vis, og når du lærer en vis, tar han imot kunnskap.
Vahe'ma huhaviza'ma hu vahe'ma kanoma amiza azeri fatgoma hazageno'a, antahi ama' osu vahe'mo'za nege'za ama' antahi'zana erigahaze. Hianagi knare antahi'zama eri'nesaza vahe'mo'za zamazeri fatgohu kema zamasamisage'za mago'ene antahi'zana erigahaze.
12 Den Rettferdige gir akt på den ugudeliges hus; han styrter de ugudelige i ulykke.
Ra Anumzamo'a fatgo hu'neankino, kefo vahe'mo'ma noma'afima hia avu'ava'zana keno antahino nehiankino, ana vahera zamazeri haviza hugahie.
13 Den som lukker sitt øre for den fattiges skrik, han skal selv rope, men ikke få svar.
Mago vahe'mo'ma amunte omane vahe'mofo kezanke'ma antahi omisimofona, agrama mago zanku'ma upama hu'neno kezatisige'za antahi omigahaze.
14 En gave i lønndom stiller vrede, og en hemmelig foræring stiller stor harme.
Rimpama hegante'nesia vahe'ma oku'ama musezama ami'zamo'a arimpa ahegante'nesia zana eri fru hugahane.
15 Det er en glede for den rettferdige å gjøre rett, men en redsel for dem som gjør urett.
Vahe'mo'ma fatgo huno refako hu avu'ava'ma hanigeno'a, fatgo vahe'mo'za muse hugahaze. Hianagi kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za, tusi koro hugahaze.
16 Det menneske som forviller sig fra klokskaps vei, skal havne blandt dødningene.
Mago'mo'ma antahi ama'ma hu antahi'zamofo kama atreno havifima vanimo'a, frino ko'ma fri'naza vahe'ene umanigahie.
17 Fattig blir den som elsker glade dager; den som elsker vin og olje, blir ikke rik.
Knare ne'zama neneno, tima neno musehu zanku'ma mika zupama avesivava hanimo'a, zago'amo'a vagaresigeno amunte omane vahe manigahie.
18 Den ugudelige blir løsepenge for den rettferdige, og den troløse kommer i de opriktiges sted.
Fatgo avu'ava'ma nehaza vahetema hazenkema esiana, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za zamagri nona eri'za ana hazenkea erigahaze. Hagi hazenke vahe'mo'za fatgo vahe'mofo nona eri'za knazana erigahaze.
19 Bedre å bo i et øde land enn hos en arg og trettekjær kvinne.
Mago ne'mo'ma kehakare nehuno, rimpa hevava nehania a'amofoma atreno ka'ma kopima umanisiana knare hugahie.
20 Kostelige skatter og olje er det i den vises hus, men dåren gjør ende på det.
Ama' antahi'zama eri'nesia ne'mo'a, knare feno zantamine olivi masavena noma'afina erivitegahie. Hianagi neginagi antahi'zane vahe'mo'za, mika fenozazmia atre vaganeraze.
21 Den som jager efter rettferdighet og miskunnhet, han skal finne liv, rettferdighet og ære.
Mago vahe'mo'ma fatgo avu'avazane vahe'ma avesinte avu'ava'ma hankavetino avaririsimo'a, knare nomani'zanki, fatgo avu'ava'ene ra agine erigahie.
22 Den vise inntar de veldiges by og river ned det vern som den satte sin lit til.
Ama' antahi'zane ne'mo'a, hanave vahe'mokizmi rankumara ha' huzamanteno e'nerino, hanave vihugu'ma amuha'ma hunemiza vihua tapage hutregahie.
23 Den som varer sin munn og sin tunge, frir sitt liv fra trengsler.
Iza'o kema hu'zampima agi'ene aganefu'nanema kegavama hanimo'a, hazenkea e'origahie.
24 Den som er overmodig og opblåst, kalles en spotter; han farer frem i ustyrlig overmot.
Vahe'ma huhavizama huzamante vahe'mo'a, avufga ra nehuno, vahera zamage fenkami netreno, agra'a avufga erisga hu'zanke nehie.
25 Den lates attrå dreper ham, fordi hans hender nekter å arbeide.
Eri'za e'ori feru vahe'mo'a mika zama eri'zankura avesi avesi nehuno, frigahie. Na'ankure agra azana eri avako huno, eri'zana e'ori'ne.
26 Hele dagen attrår og attrår han, men den rettferdige gir og sparer ikke.
Feru ne'mo'a mika'zama eri'zankura antahi vava nehie. Hianagi fatgo ne'mo'a agra'agura ontahino, mika fenozana vahera nezamie.
27 De ugudeliges offer er en vederstyggelighet, og enda mere når de bærer det frem og har ondt i sinne!
Kefo avu'ava ene vahe'mo'ma kresramnama nevia zankura, Ra Anumzamo'a agoteno avesra hunenteankino, kefo zamagu'zamage'sareti'ma eri'za aza vahera mago'ane agatereno avesra hunezamante.
28 Et løgnaktig vidne skal omkomme, men en mann som hører efter, skal alltid få tale.
Keagama refako hu trate'ma havigema huno hu ama'ma huntesimo'a, frigahie. Hianagi tamage kema hanimofona, ana agenke'amo'a mevava huno vugahie.
29 En ugudelig mann ter sig frekt, men den opriktige går sin vei rett frem.
Kefo avu'ava'ma hu vahe'mo'a, havige huno nagra knare vahe mani'noe nehie. Hianagi fatgo vahe'mo'za zamagesa antahi so'e hute'za kana nevaze.
30 Det finnes ingen visdom og ingen forstand og intet råd mot Herren.
Ama' antahi'zana eri'nenka, antahi ama'ma hu antahi'zana erigahananagi, Ra Anumzamofoma ha'ma rente'sanana ana antahi zankamo'a amne zankna hugahie.
31 Hesten gjøres ferdig for stridens dag, men seieren hører Herren til.
Ha'ma hu'zana hosi afura azeri retro hugahazanagi, ha'ma azerigatere zana, Ra Anumzamofontegati egahie.