< Salomos Ordsprog 20 >
1 Vinen er en spotter, sterk drikk volder støi, og hver den som raver av den, blir ikke vis.
Sruhila ke mwe nim ku ac oru kom in wowon ac orekma lalfon. Sruhi uh orala sie mwet in lalfonla.
2 Den redsel en konge vekker, er som løvens brøl; den som gjør ham vred, spiller sitt liv.
Kom in sangeng ke kasrkusrak lun sie tokosra oana ke kom sangeng ke ngutngut lun soko lion. Kom fin akkasrkusrakye sie tokosra, kom sifacna eiskomyang nu ke misa.
3 Det er en ære for en mann at han holder sig borte fra trette, men enhver dåre viser tenner.
Mwet lalfon uh pa sripauk akukuin uh. Ac fah kaksakinyuk elos su tia wi akukuin.
4 Om vinteren vil den late ikke pløie, derfor søker han forgjeves efter grøde om høsten.
Sie mwet ima su alsrangesr in plao in pacl fal la, fah tia kosrani fahko.
5 Tankene i en manns hjerte er et dypt vann, men en forstandig mann drar det op.
Nunak ma oan insien sie mwet, oana kof in sie luf loal; a mwet oasr etauk yoro ku in aketeya in kalem.
6 Mange mennesker roper høit, hver om sin kjærlighet; men hvem finner vel en trofast mann?
Pus na mwet fahk pwaye ac oaru la, tusruktu su selos ku in akpwayeye?
7 Den rettferdige vandrer i ustraffelighet; lykkelige er hans barn efter ham.
Insewowo tulik su papa tumalos oru ma pwaye ac suwohs.
8 En konge som sitter på sitt dommersete, sikter og skiller ut alt ondt med sine øine.
Sie tokosra su muta ke nien nununku, el ac ku in akilen ma koluk ke el liye.
9 Hvem kan si: Jeg har renset mitt hjerte, jeg er fri for min synd?
Ya oasr sie mwet ku in fahk na pwaye lah nasnas insial ac wanginla ma koluk lal?
10 To slags vektstener og to slags mål - begge deler er en vederstyggelighet for Herren.
LEUM GOD El srunga mwe paun kikiap ac mwe srikasrak sesuwos.
11 Allerede den unge gutt viser ved sine gjerninger om hans ferd vil bli ren og rett.
Finne tulik srisrik se, ac kalem ouiyal ke ma el oru; kom ku in akilen lah el suwohs ac wo.
12 Øret som hører, og øiet som ser - Herren har skapt dem begge to.
LEUM GOD El ase mutasr tuh kut in liye, ac sracsr tuh kut in lohng.
13 Elsk ikke søvn, forat du ikke skal bli fattig! Lukk dine øine op, så får du brød nok å ete.
Kom fin sisla pacl lom in motul, kom ac sukasrup. Oru kom in kafofo, na ac fah oasr sunun mwe mongo nom.
14 Dårlig, dårlig! sier kjøperen; men når han går bort, roser han sig.
Mwet moul ke iwen kuka uh torkaskas pacl nukewa mu yokla molin mwe kuka uh, a ke el som el konkin mu srik molin ma el moli uh.
15 Det er nok gull og perler i mengde, men kyndige leber er en kostelig ting.
Kas lalmwetmet uh yohk sripa liki gold ac mwe yun saok.
16 Ta hans klær, han har gått i borgen for en annen, og ta pant av ham for fremmedes skyld!
Sie mwet su wulela in fosrngakin soemoul lun sie mwetsac el lalfon, na fal elan sang nuknuk lal sifacna in mwe akpwaye nu ke soemoul el wuleang kac.
17 Brød vunnet ved svik smaker mannen søtt, men siden blir hans munn full av småsten.
Ma kom eisla ke inkanek sesuwos ac ku in mwe engan nu sum oana sie mwe mongo na yuyu, tuh ac tia paht toko na ac oana sie oalu sessesla ke fikar.
18 Planer får fremgang ved rådslagning; søk veiledning også når du fører krig!
Suk kas in kasru wo, na ma kom oru ac fah fahla wo. Nimet sroang nu ke mweun fin soenna oasr pwapa.
19 Den som går omkring som baktaler, åpenbarer hemmeligheter, og med den som er åpenmunnet, skal du ikke ha noget å gjøre.
Sie mwet lesrik tia ku in okanla ma lukma. Nimet fototo nu yurin mwet oalinkas.
20 Den som banner sin far og sin mor, hans lampe skal slukne i belgmørke.
Kom fin selngawi papa tomom ku nina kiom, moul lom ac fah oana sie lam kunla in lohsr uh.
21 En arv som en fra først av har revet til sig, blir til sist uten velsignelse.
Fin fisrasr eisyen mwe kasrup lom an, ac fah srik woiya nu sum.
22 Si ikke: Jeg vil gjengjelde med ondt! Bi på Herren, og han skal frelse dig!
Nimet sifacna foloksak ke ma koluk. Tupan ac lulalfongi in LEUM GOD, ac El fah aksuwosyela.
23 To slags vektstener er en vederstyggelighet for Herren, og falsk vekt er noget ondt.
LEUM GOD El tia lungse mwe paun ac mwe srikasrak sesuwos.
24 Herren styrer mannens skritt; hvorledes skulde et menneske skjønne sin vei?
LEUM GOD El oakiya tari inkanek lasr uh, na sie mwet el ac etu fuka inkanek lun moul lal sifacna?
25 Det er farlig for et menneske at han i tankeløshet vier noget til Gud og først bakefter overveier sine løfter.
Nunkala akwoya meet liki kom wulela in oru sie mwe kisa nu sin God. Sahp kom ac auli kac tok.
26 En vis konge skiller ut de ugudelige og lar hjulet gå over dem.
Sie tokosra lalmwetmet el ac konauk lah su orala ma koluk uh, na el fah sang kai nu sel ke wangin pakomuta.
27 Menneskets ånd er en Herrens lampe; den ransaker alle lønnkammerne i hans indre.
LEUM GOD El ase ngunasr, su oana sie kalem saromrom ma tolak nunak lukma nukewa lasr.
28 Miskunnhet og sanndruhet er en vakt om kongen, og han støtter sin trone ved miskunnhet.
Sie tokosra fah mutana in wal lal ke lusenna pacl el oru ma pwaye, suwohs, ac fal.
29 De unges pryd er deres kraft, og de gamles ære er de grå hår.
Wolana lun mwet fusr pa ku in mano lalos, ac oasku lun mwet matu pa aunsuf fiaya lalos.
30 Et tuktemiddel for de onde er buler og sår og slag, som trenger inn i hjertets indre.
Kutu pacl uh kaiyuk upa ku in ekulla ouiyen moul koluk lasr uh.