Salomos Ordsprog 19
1 Bedre er en fattig som vandrer i ustraffelighet, enn en mann med falske leber, som tillike er en dåre.
Ac wo kom in sukasrup ac suwohs, liki na in lalfon ac kikiap.
2 Også den som ikke bruker omtanke, går det ille, og den som er for snar på foten, treder feil.
Insienaung fin wangin etauk, tia ma wo se; ac orekma in sulaklak ku in sot ongoiya nu sum.
3 Menneskets egen dårskap ødelegger hans vei, men i sitt hjerte vredes han på Herren.
Kutu mwet uh sifacna kunauselosla ke orekma lalfon lalos, na toko elos sis nu fin LEUM GOD.
4 Rikdom skaper mange venner, den fattige blir skilt fra sin venn.
Mwet kasrup uh fisrasr in konauk mwet kawuk puspis, a upa mwet sukasrup uh in sruokya mwet kawuk pu lalos.
5 Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal ikke komme unda.
Kom fin fahk kas kikiap ye mutun nununku, kom ac fah kaiyuk, na ac wangin inkanek in kaingla lom.
6 Mange smigrer for den gavmilde, og enhver er venn med den som er rundhåndet.
Mwet nukewa srike in eis ohi sin mwet fulat; ac mwet nukewa kena in kawuk nu sin mwet ma ac kitaung mwe sang nu selos.
7 Den fattiges frender hater ham alle; enda mere holder hans venner sig borte fra ham. Han jager efter ord som ikke er å finne.
Sie mwet sukasrup ac pilesreyuk sin sou lal, ac mwet kawuk lal ac pilesral yohk liki. Pacl el sokolos elos wangin.
8 Den som vinner forstand, elsker sitt liv; den som holder fast ved visdom, finner lykke.
Kom oru sie ma wo nu sum sifacna ke kom lotela ma nukewa ma kom ku. Esamya ma kom lotela uh, na kom ac fah kapkapak.
9 Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal omkomme.
Wangin sie su kaskas kikiap ye mutun nununku ku in kaingkunla kai nu sel. Pwayena lah el ac muta in ongoiya.
10 Vellevnet høver ikke for en dåre, enda mindre høver det for en træl å herske over fyrster.
Tiana fal tuh sie mwet lalfon in yolyak mwe kasrup yorol, oayapa tia fal mwet kohs in leum fin mwet wal fulat.
11 Et menneskes klokskap gjør ham langmodig, og det er hans ære at han overser krenkelser.
Kom fin sie mwet etu, kom ac ku in kutong kasrkusrak lom. Mwet fin oru ma koluk nu sum, ac arulana wo kom in tia lohang nu kac.
12 En konges vrede er som løvens brøl, men hans yndest som dugg på urter.
Kasrkusrak lun sie tokosra oana ngutngut lun soko lion, ac kulang lal oana woiyen af uh ke kahkla uh.
13 En uforstandig sønn er bare til ulykke for sin far, og en kvinnes tretter er et stadig takdrypp.
Sie wen lalfon ku in aksukapasyela papa tumal, ac wowon lun mutan kial uh oana kof tultul su tia tui.
14 Hus og gods er en arv fra foreldre, men en forstandig kvinne er en gave fra Herren.
Sie mukul ku in usrui lohm ac mani sin papa tumal, tuh LEUM GOD mukena ku in sang sie mutan lalmwetmet kial.
15 Dovenskap senker i dyp søvn, og den late skal hungre.
Kom fin alsrangesr na ac lungse mutul, kom ac masrinsral.
16 Den som holder budet, holder sig selv i live; den som ikke akter på sin ferd, skal miste sitt liv.
Kom in liyaung ma sap lun God, na ac fah loes moul lom; kom fin pilesru, kom ac misa.
17 Den som forbarmer sig over den fattige, låner til Herren, og Herren skal gjengjelde ham hans velgjerning.
Kom fin sang mwe sang nu sin mwet sukasrup, ac oapana ke kom sang nu sin LEUM GOD, ac El ac fah folokin nu sum.
18 Tukt din sønn, for det er ennu håp; men la dig ikke drive til å drepe ham!
Kai tulik nutum ke kom srakna ku in kifasul. Kom fin tia, kom sifacna oakiya inkanek in ongoiya nu selos.
19 Den hvis vrede er stor, bør bøte; for dersom du hjelper ham, får du gjøre det atter og atter.
Sie mwet fin mongkeke, lela elan sifacna akfalyela ma koluk el orala. Kom fin molella, kom ac enenu in sifilpa molella.
20 Hør på råd og ta imot tukt, så du kan bli vis til slutt!
Kom fin porongo kas in kasru nu sum ac engan in eis kas in luti, na sie len kom ac fah lalmwetmet.
21 Det er mange tanker i en manns hjerte, men Herrens råd skal få fremgang.
Mwet uh ku in pu kain in ma puspis; tusruktu ma lungse lun LEUM GOD pa ac orek uh.
22 Et menneskes miskunnhet er hans glede, og en fattig er lykkeligere enn en stormann som lyver.
Mwe mwekin se pa in rapku; mwet sukasrup uh wo liki mwet kikiap.
23 Herrens frykt fører til liv, og mett får en gå til hvile uten å bli hjemsøkt med ulykke.
Akfulatye LEUM GOD na ac fah loes moul lom, ac kom ac fah inse misla ac tia fosrnga.
24 Den late stikker sin hånd i fatet, men fører den ikke engang tilbake til sin munn.
Lupan alsrangesr lun kutu mwet uh oru elos srunga sifacna srukak mwe mongo nu inwalulos.
25 Slå spotteren, så vil den uforstandige bli klok; vis den forstandige til rette, så vil han komme til innsikt og kunnskap.
Mwet aksruksruk uh fal in kaiyuk tuh in mwe luti nu sin mwet sulalkung. Kom fin lalmwetmet, kom ac eis etauk ke pacl kaiyuk kom.
26 Den som bruker vold mot sin far og jager sin mor bort, er en dårlig, en skamløs sønn.
Sie mwet su oru koluk nu sin papa tumal ku lusla nina kial liki lohm sel, fah mwe mwekin lulap.
27 Hold op, min sønn, med å høre på formaning, når du allikevel bare forviller dig bort fra kunnskaps ord!
Wen nutik, pacl se kom tui in eis mwe lutlut, kom ac sa na in mulkunla ma kom lotela tari.
28 Et ugudelig vidne spotter det som rett er, og de gudløses munn sluker urett.
Wangin nununku suwohs ku in orek sie mwet loh fin sulela ku sel in akkolukye sie mwet. Mwet koluk uh lungse na ma koluk.
29 Straffedommer er fastsatt for spotterne og pryl for dårers rygg.
Pwayena lah mwet aksruksruk lalfon uh ac pulakin sringsring.
