Salomos Ordsprog 19

1 Bedre er en fattig som vandrer i ustraffelighet, enn en mann med falske leber, som tillike er en dåre.

Amunte omane vahe'ma mani'neno, maka zampima mani fatgoma hu'zamo'a, neginagi vahe'mo'ma akrehe krehe ageru'ma ruzana agatere'ne.

2 Også den som ikke bruker omtanke, går det ille, og den som er for snar på foten, treder feil.

Mago vahe'mo'ma keno antahino'ma osu'nesia zama hunaku'ma haniana, knarera osugahie. Iza'o ame'ama huno mago'zama hunaku'ma hanimo'a, ana zana eri haviza hugahie.

3 Menneskets egen dårskap ødelegger hans vei, men i sitt hjerte vredes han på Herren.

Mago'a vahe'mokizmi zamagri'a neginagi zamavu'zmava zamo zamazeri haviza nehige'za, Ra Anumzamofona zamarimpa ahenentaze.

4 Rikdom skaper mange venner, den fattige blir skilt fra sin venn.

Amunte'ma me'nea ne'mofona, rama'a knampa'a manigahaze. Hagi fenoma'a omane ne'mofona knampa'amo'za netraze.

5 Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal ikke komme unda.

Keagare'ma omati'nesia vahe'ma havigema huno huama'ma hunteno azama hanimo'a, knazana erigahie. Hagi havi kema hanimo'a, mizama'a erigahie.

6 Mange smigrer for den gavmilde, og enhver er venn med den som er rundhåndet.

Rama'a vahe'mo'za zamazama hania vahe arone manizanku zamave'nesie. Hagi maka vahe'mo'za muse zama nezami'za vahe'mofo rone nemanize.

7 Den fattiges frender hater ham alle; enda mere holder hans venner sig borte fra ham. Han jager efter ord som ikke er å finne.

Kagrima kamunte'ma omanesige'za, kafuhe'za kavesi ogantegahaze. Hagi knampa ka'amo'za mago'ane agatere'za zamavesra hugantegahaze. Kazama hanazegu'ma hakesanana, zamagra omanigahaze.

8 Den som vinner forstand, elsker sitt liv; den som holder fast ved visdom, finner lykke.

Kagrama knare antahi'zama erisunka, kagraka'agu avesinentane. Kagrama ama' antahi'zama azeri hampo'nama hanunka, knare hunka manigahane.

9 Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal omkomme.

Keagafima otisia vahe'ma havigema huno huama huntesia vahe'mo'a knaza erigahie. Hagi havigema hanaza vahe'mo'za frigahaze.

10 Vellevnet høver ikke for en dåre, enda mindre høver det for en træl å herske over fyrster.

Neginagi vahe'mo'za marerisa zampina manigara osu'naze. Kazokzo eri'za vahe'mo'ma kva vahe manino, kva (princes) vahe'ma kegava huntezamo'a, knarera osutfaza hu'ne.

11 Et menneskes klokskap gjør ham langmodig, og det er hans ære at han overser krenkelser.

Knare antahi'zama eri'nesia ne'mo'a, ame huno arimpa ohegosie. Hagi havizama huntesia zanku'ma agesama ontahisiana, husga huntegahaze.

12 En konges vrede er som løvens brøl, men hans yndest som dugg på urter.

Kini vahe'mofo rimpa he'zamo'a, laionimo rankrafa hiankna nehie. Hianagi vahe'ma zamavesinteno zamazama hu avu'ava zamo'a, trazante ata ko arunteankna nehie.

13 En uforstandig sønn er bare til ulykke for sin far, og en kvinnes tretter er et stadig takdrypp.

Mago ne'mofavremo'ma neginagi avu'avazama hiana, nefana tusi'a hazenke erinemie. Hagi mago ne'mofo a'mo'ma kefra nehuno, ke huvava hania a'mo'a, nomofo anuntupinti ko'arigeno varivri hiankna hugahie.

14 Hus og gods er en arv fra foreldre, men en forstandig kvinne er en gave fra Herren.

Negrera negafampinti none fenozanena erisanti haregahane. Hianagi Ra Anumzamoke, ama' antahi'zane a'ra kamigahie.

15 Dovenskap senker i dyp søvn, og den late skal hungre.

Feru vahe'moka kavu mase vava hugahane. Hagi eri'za e'ori vahe'moka ne'zanku frigahane.

16 Den som holder budet, holder sig selv i live; den som ikke akter på sin ferd, skal miste sitt liv.

Iza'o kasegema amage'antesimo'a knare huno manigahie. Hagi iza'o Ra Anumzamofo avu'ava'ma amefi'ma humisimo'a, frigahie.

17 Den som forbarmer sig over den fattige, låner til Herren, og Herren skal gjengjelde ham hans velgjerning.

Iza'o amunte omane vahe'ma knare avu'ava'ma hunentemo'a, Ra Anumzamofo anara hunente. Hagi agrama hania avu'avamofo avamente, mizana amigahie.

18 Tukt din sønn, for det er ennu håp; men la dig ikke drive til å drepe ham!

Mofavre kamofona azeri fatgoma hugama hu'nesire, avumarora antenka azeri fatgo huo. Hagi azeri fatgoma osnanana, frinogu kave'nesie.

19 Den hvis vrede er stor, bør bøte; for dersom du hjelper ham, får du gjøre det atter og atter.

Hantaka huno'ma arimpa ahe vahe'mo'a, hazenke'a erigahie. Na'ankure kagrama aza hunka eri amane hanankeno'a, henka ana ne'mo'a anazana nehinkenka aza huvava hugahane.

20 Hør på råd og ta imot tukt, så du kan bli vis til slutt!

Kavumro antesia kema nentahinka, kazeri fatgoma hania kema avaririsunka, mani so'e hunka vugahane.

21 Det er mange tanker i en manns hjerte, men Herrens råd skal få fremgang.

Vahe'mo'a rama'a zanku antahi'zana eri retro huno hugahue hugahianagi, Ra Anumzamo'ma antahino fore hugahie hu'nesia zamoke fore hugahie.

22 Et menneskes miskunnhet er hans glede, og en fattig er lykkeligere enn en stormann som lyver.

Ra zama me'neana huvempama hunte'nesia kere, amage'ma anteno mani'zane. Hagi amunte omane vahe'ma mani'zamo'a, havige vahera agatere'ne.

23 Herrens frykt fører til liv, og mett får en gå til hvile uten å bli hjemsøkt med ulykke.

Ra Anumzamofonku'ma koro'ma hunteno agorga'ama mani'zamo'a, kavreno knare mani'zante vugahie. Hagi iza'o e'inahu'ma hanimo'a, mago'zankura korera osuno knare huno manigahie.

24 Den late stikker sin hånd i fatet, men fører den ikke engang tilbake til sin munn.

Eri'za e'ori feru vahe'mo'a, ne'za nenaku tafepi azana antesigeno vugahianagi, ana ne'zana agipina erinteno onegahie.

25 Slå spotteren, så vil den uforstandige bli klok; vis den forstandige til rette, så vil han komme til innsikt og kunnskap.

Vahe'ma huhaviza nehania vahe'ma azerinka sefu'ma amisankeno'a, knare antahi'zama omane vahe'mo'za nege'za, knare avu'avara amage antegahaze. Hianagi knare antahi'zama me'nea vahe'ma azeri fatgo hanankeno'a, mago'ane antahi'zana erigahie.

26 Den som bruker vold mot sin far og jager sin mor bort, er en dårlig, en skamløs sønn.

Mago mofavremo'ma nefa'ma neheno, nererama nompinti'ma ahenati atresia mofavremo'a, tusi'a agazeza erino naga'afina eme antegahie.

27 Hold op, min sønn, med å høre på formaning, når du allikevel bare forviller dig bort fra kunnskaps ord!

Kavumro'ma antesianke'ma ontahi'sanana, e'i knare antahi'zamofo kana atrenka havifi vugahane.

28 Et ugudelig vidne spotter det som rett er, og de gudløses munn sluker urett.

Havige hu vahe'mo'ma havigema huno keagafima omati'nea vahe'ma huama'ma hunte'zamo'a, keagama antahi trara kiza zokago zankna nehuno, havi avu'ava zana ne'za nazankna nehaze.

29 Straffedommer er fastsatt for spotterne og pryl for dårers rygg.

Vahe'ma huhavizama hunezmantaza vahe'mokizmi'a, mizazmia ko tro huzmantegeno me'neanki'za erigahaze. Nehanage'za neginagima hanaza vahera, kanonkeve zamigahaze.