Salomos Ordsprog 18
1 Den egensindige følger bare sin egen lyst; mot alle kloke råd viser han tenner.
Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
2 Dåren bryr sig ikke om å være forstandig, men vil bare vise hvad han tenker i sitt hjerte.
Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3 Når den ugudelige kommer, kommer også forakt, og med skammen følger spott.
Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
4 Ordene i en manns munn er dype vann, visdoms kilde er en fremvellende bekk.
Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
5 Det er ille å gi den skyldige medhold, å bøie retten for den rettferdige.
Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
6 Dårens leber volder trette, og hans munn roper efter pryl.
Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Dårens munn er til ulykke for ham selv, og hans leber er en snare for hans liv.
Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
8 En øretuters ord er som velsmakende retter, og de trenger ned i hjertets indre.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
9 Den som er lat i sin gjerning, er også en bror til ødeleggeren.
Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
10 Herrens navn er et fast tårn; til det løper den rettferdige og blir berget.
Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
11 Den rikes gods er hans festning og som en høi mur i hans egen tanke.
Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
12 Forut for fall ophøier en manns hjerte sig, men ydmykhet går forut for ære.
Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
13 Når en svarer før han hører, da blir det til dårskap og skam for ham.
Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
14 En manns mot kan holde ham oppe i hans sykdom; men et nedslått mot - hvem kan bære det?
En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
15 Den forstandiges hjerte kjøper kunnskap, og de vises øre søker kunnskap.
Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
16 Et menneskes gave gir ham rum og fører ham frem for store herrer.
Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
17 Den som taler først i en rettsstrid, synes å ha rett; men så kommer motparten og gransker hans ord.
Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
18 Loddet gjør ende på tretter og skiller mellem de mektige.
Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
19 En bror som en har gjort urett mot, er vanskeligere å vinne enn en festning, og trette med ham er som en bom for en borg.
En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
20 Ved frukten av en manns munn mettes hans buk; med sine lebers grøde blir han mettet.
En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
21 Død og liv er i tungens vold, og hver den som gjerne bruker den, skal ete dens frukt.
Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
22 Den som har funnet en hustru, har funnet lykke og fått en nådegave av Herren.
Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
23 I ydmyke bønner taler den fattige, men den rike svarer med hårde ord.
Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
24 En mann med mange venner går det ille; men der er venner som henger fastere ved en enn en bror.
En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
