Salomos Ordsprog 17
1 Bedre et stykke tørt brød med ro og fred enn et hus fullt av slakt med trette.
Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
2 En klok tjener får råde over en dårlig sønn, og iblandt brødrene får han del i arven.
Klog Træl bliver Herre over daarlig Søn og faar lod og del mellem Brødre.
3 Der er digel for sølv og ovn for gull; men den som prøver hjertene, er Herren.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
4 Den onde akter på ondskaps lebe; løgneren lytter til ødeleggelses tunge.
Den onde hører paa onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
5 Den som spotter den fattige, håner hans skaper; den som gleder sig over ulykke, skal ikke bli ustraffet.
Hvo Fattigmand spotter, haaner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
6 De gamles krone er barnebarn, og barns pryd er deres fedre.
De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
7 Det sømmer sig ikke for dåren å tale store ord, enn mindre for den høibårne å tale løgn.
Ypperlig Tale er ej for en Daare, end mindre da Løgn for den, som er ædel.
8 Gave er en edelsten i dens øine som får den; hvor den kommer, gjør den lykke.
Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
9 Den som dekker over overtredelse, søker kjærlighet; men den som ripper op en sak, skiller venn fra venn.
Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
10 Skjenn virker bedre på den forstandige enn hundre slag på dåren.
Bedre virker Skænd paa forstandig end hundrede Slag paa en Taabe.
11 En ond manns hu står bare til gjenstridighet, og en ubarmhjertig engel sendes imot ham.
Den onde har kun Genstridighed for, men et skaanselsløst Bud er udsendt imod ham.
12 Bedre for en mann å møte en bjørn som ungene er tatt fra, enn en dåre i hans dårskap.
Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Taabe udi hans Daarskab.
13 Den som gjengjelder godt med ondt, fra hans hus skal ulykken ikke vike.
Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14 Å begynne trette er som å åpne for vann; la da tretten fare, før den blir for voldsom!
At yppe Strid er at aabne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15 Den som frikjenner en ugudelig, og den som domfeller en rettferdig, de er begge to en vederstyggelighet for Herren.
At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16 Hvad hjelper penger i dårens hånd til å kjøpe visdom, siden han er uten forstand?
Hvad hjælper Penge i Taabens Haand til at købe ham Visdom, naar Viddet mangler?
17 En venn elsker alltid, og en bror fødes til hjelp i nød.
Ven viser Kærlighed naar som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Et menneske som ikke har forstand, gir håndslag og går i borgen hos sin næste.
Mand uden Vid giver Haandslag og gaar i Borgen for Næsten.
19 Den som elsker trette, elsker synd; den som gjør sin dør høi, søker sin egen undergang.
Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attraa Fald.
20 Den som er falsk i hjertet, finner intet godt, og den som er vrang i sin tale, faller i ulykke.
Ej finder man Lykke, naar Hjertet er vrangt, man falder i Vaade, naar Tungen er falsk.
21 Den som har en narr til sønn, får sorg av ham; en dåres far har ingen glede.
Den, der avler en Taabe, faar Sorg, Daarens Fader er ikke glad.
22 Et glad hjerte gir god lægedom, men et nedslått mot tar margen fra benene.
Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.
23 Den ugudelige tar gaver ut av barmen for å bøie rettens gang.
Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
24 Den forstandige har visdommen for øie, men dårens øine er ved jordens ende.
Visdom staar den forstandige for Øje, Taabens Blik er ved Jordens Ende.
25 En uforstandig sønn er en gremmelse for sin far og en bitter sorg for henne som fødte ham.
Taabelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
26 Å straffe også den rettferdige er ikke godt; å slå edle menn er tvert imot all rett.
At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.
27 Den som er sparsom med sine ord, er klok, og den koldsindige er en forstandig mann.
Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
28 Også dåren aktes for klok når han tier, for vis når han holder sine leber lukket.
Selv Daaren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
