Salomos Ordsprog 17
1 Bedre et stykke tørt brød med ro og fred enn et hus fullt av slakt med trette.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 En klok tjener får råde over en dårlig sønn, og iblandt brødrene får han del i arven.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 Der er digel for sølv og ovn for gull; men den som prøver hjertene, er Herren.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 Den onde akter på ondskaps lebe; løgneren lytter til ødeleggelses tunge.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 Den som spotter den fattige, håner hans skaper; den som gleder sig over ulykke, skal ikke bli ustraffet.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 De gamles krone er barnebarn, og barns pryd er deres fedre.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 Det sømmer sig ikke for dåren å tale store ord, enn mindre for den høibårne å tale løgn.
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 Gave er en edelsten i dens øine som får den; hvor den kommer, gjør den lykke.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 Den som dekker over overtredelse, søker kjærlighet; men den som ripper op en sak, skiller venn fra venn.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 Skjenn virker bedre på den forstandige enn hundre slag på dåren.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 En ond manns hu står bare til gjenstridighet, og en ubarmhjertig engel sendes imot ham.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 Bedre for en mann å møte en bjørn som ungene er tatt fra, enn en dåre i hans dårskap.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 Den som gjengjelder godt med ondt, fra hans hus skal ulykken ikke vike.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 Å begynne trette er som å åpne for vann; la da tretten fare, før den blir for voldsom!
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 Den som frikjenner en ugudelig, og den som domfeller en rettferdig, de er begge to en vederstyggelighet for Herren.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Hvad hjelper penger i dårens hånd til å kjøpe visdom, siden han er uten forstand?
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 En venn elsker alltid, og en bror fødes til hjelp i nød.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Et menneske som ikke har forstand, gir håndslag og går i borgen hos sin næste.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 Den som elsker trette, elsker synd; den som gjør sin dør høi, søker sin egen undergang.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 Den som er falsk i hjertet, finner intet godt, og den som er vrang i sin tale, faller i ulykke.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 Den som har en narr til sønn, får sorg av ham; en dåres far har ingen glede.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 Et glad hjerte gir god lægedom, men et nedslått mot tar margen fra benene.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 Den ugudelige tar gaver ut av barmen for å bøie rettens gang.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 Den forstandige har visdommen for øie, men dårens øine er ved jordens ende.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 En uforstandig sønn er en gremmelse for sin far og en bitter sorg for henne som fødte ham.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 Å straffe også den rettferdige er ikke godt; å slå edle menn er tvert imot all rett.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 Den som er sparsom med sine ord, er klok, og den koldsindige er en forstandig mann.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Også dåren aktes for klok når han tier, for vis når han holder sine leber lukket.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
