Salomos Ordsprog 16
1 Hjertets råd hører mennesket til, men fra Herren får tungen sitt svar.
Karoorri garaa kan namaa ti; deebiin arrabaa garuu Waaqayyo biraa dhufa.
2 Alle en manns veier er rene i hans egne øine, men Herren veier åndene.
Nama tokko karaan isaa hundi qulqulluu itti fakkaata; yaada namaa garuu Waaqayyotu madaala.
3 Legg dine gjerninger på Herren, så skal dine råd ha fremgang.
Waan hojjettu hunda Waaqayyotti kennadhu; karoorri kees siif milkaaʼa.
4 Herren har gjort hver ting til dens øiemed, også den ugudelige til straffens dag.
Waaqayyo waan hunda kaayyoo ofii isaatiif hojjeta; hamoota iyyuu guyyaa badiisaatiif qopheessa.
5 Enhver overmodig er en vederstyggelighet for Herren; visselig, en slik mann blir ikke ustraffet.
Namni of tuulu kam iyyuu fuula Waaqayyoo duratti balfamaa dha; dhugumaan inni utuu hin adabamin hin hafu.
6 Ved kjærlighet og trofasthet utsones misgjerning, og den som frykter Herren, holder sig fra det onde.
Namni jaalalaa fi amanamummaadhaan araara cubbuu argata; Waaqayyoon sodaachuudhaanis hammina irraa cita.
7 Når Herren har behag i en manns ferd, da gjør han at endog hans fiender holder fred med ham.
Yoo karaan namaa Waaqayyoon gammachiise, inni akka diinonni isaas nagaan isa wajjin jiraatan ni godha.
8 Bedre er lite med rettferdighet enn stor vinning med urett.
Galii guddaa jalʼinaan argatan mannaa waan xinnoo qajeelummaan argatan wayya.
9 Menneskets hjerte tenker ut sin vei, men Herren styrer hans gang.
Namni garaa isaa keessatti karaa isaa karoorfata; Waaqayyo garuu tarkaanfii isaa illee ni murteessa.
10 Guddoms-ord er på kongens leber; hans munn skal ikke forsynde sig når han dømmer.
Hidhiin mootii hooda dubbata; afaan isaa illee murtii hin jalʼisu.
11 Rett vekt og rette vektskåler hører Herren til; alle vektstener i pungen er hans verk.
Madaallii fi safartuun qajeelaan kan Waaqayyoo ti; ulfinni korojoo keessa jiru hundinuu hojii isaa ti.
12 Ugudelige gjerninger er en vederstyggelighet for konger; for ved rettferdighet blir tronen trygget.
Sababii teessoon qajeelummaadhaan jabaatee dhaabatuuf mootonni waan hamaa hojjechuu ni balfu.
13 Rettferdige leber er til velbehag for konger, og den som taler det som rett er, elsker de.
Mootonni afaan dhugaa dubbatutti ni gammadu; isaan nama dhugaa dubbatu ni jaallatu.
14 En konges vrede er dødens bud, men en vis mann stiller vreden.
Dheekkamsi mootii ergamaa duʼaa ti; namni ogeessi garuu ni qabbaneessa.
15 I lyset fra kongens åsyn er det liv, og hans nåde er som en sky med vårregn.
Jireenyi ifa fuula mootii keessa jira; surraan isaa akkuma duumessa bokkaa arfaasaa ti.
16 Å vinne visdom - hvor meget bedre er det ikke enn gull! Og å vinne forstand er mere verdt enn sølv.
Ogummaa argachuun warqee caala; hubannaa argachuunis meetii caala!
17 De opriktiges vei er å holde sig fra det onde; den som akter på sin vei, bevarer sitt liv.
Daandiin nama tolaa hammina irraa fagoo dha; namni karaa isaa eegus jireenya isaa eeggata.
18 Forut for undergang går overmot, og forut for fall stolt mot.
Of tuuluun badiisaan dura, of bokoksuunis kufaatiin dura deema.
19 Det er bedre å være ydmyk sammen med dem som er i nød, enn å dele bytte med de overmodige.
Warra of tuulu wajjin boojuu qooddachuu mannaa, hafuuraan gad of qabanii warra cunqurfame wajjin jiraachuu wayya.
20 Den som akter på ordet, skal finne lykke, og den som setter sin lit til Herren, er salig.
Namni gorsa fudhatu kam iyyuu ni milkaaʼa; kan Waaqayyoon amanatus eebbifamaa dha.
21 Den som er vis i hjertet, blir kalt forstandig, og lebers sødme fremmer lærdom.
Namni garaadhaan ogeessa taʼe qalbeeffataa jedhama; dubbiin miʼaawu immoo gorsa dabala.
22 Klokskap er en livsens kilde for dem som eier den, men dårers straff er deres egen dårskap.
Hubannaan nama isa qabuuf madda jireenyaa ti; gowwummaan garuu gowwootatti adabbii fida.
23 Den vises hjerte gjør hans munn forstandig og legger mere og mere lærdom på hans leber.
Garaan nama ogeessaa arraba isaa qajeelcha; afaan isaas gorsa dabala.
24 Milde ord er kostelig honning, søt for sjelen og en lægedom for kroppen.
Dubbiin nama gammachiisu dhaaba dammaa ti; inni lubbuutti ni miʼaawa; lafees ni fayyisa.
25 Mangen vei tykkes en mann rett, men enden på det er dødens veier.
Karaan qajeelaa namatti fakkaatu tokko jira; dhuma irratti garuu duʼatti nama geessa.
26 Arbeiderens sult arbeider for ham; for hans munn driver ham frem.
Fedhiin hojjetaan tokko nyaataaf qabu hojiif isa kakaasa; beelaʼuun isaas ittuma cima.
27 En niding graver en ulykkesgrav, og på hans leber er det likesom en fortærende ild.
Namni faayidaa hin qabne hammina malata; haasaan isaas akkuma ibidda waa gubuu ti.
28 En falsk mann volder trette, og en øretuter skiller venn fra venn.
Namni jalʼaan lola kakaasa; hamattuun immoo michoota walitti dhiʼaatan gargar baafti.
29 En voldsmann forlokker sin næste og fører ham inn på en vei som ikke er god.
Namni jeequmsaan deemu ollaa isaa gowwoomsee karaa jalʼaatti isa geessa.
30 Den som lukker sine øine for å tenke på svik, og den som kniper sine leber sammen, han har allerede fullført det onde.
Namni ija qisu jalʼina karoorfata; kan hidhii ciniinnatu immoo hammina fida.
31 Grå hår er en fager krone; den finnes på rettferdighets vei.
Arriin gonfoo ulfinaa ti; innis karaa qajeelaadhaan argama.
32 Den langmodige er bedre enn en veldig helt, og den som styrer sitt sinn, er bedre enn den som inntar en by.
Goota waraanaa irra nama obsa qabu, nama magaalaa tokko boojiʼee fudhatu irra kan of qabu wayya.
33 I kappens fold rystes loddet, men avgjørelsen kommer alltid fra Herren.
Ixaan gudeeda irratti buufama; murtoon isaa garuu guutumaan guutuutti Waaqayyo biraa dhufa.
