Salomos Ordsprog 16
1 Hjertets råd hører mennesket til, men fra Herren får tungen sitt svar.
Hjertets Raad er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
2 Alle en manns veier er rene i hans egne øine, men Herren veier åndene.
En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Aander.
3 Legg dine gjerninger på Herren, så skal dine råd ha fremgang.
Vælt dine Gerninger paa HERREN, saa skal dine Planer lykkes.
4 Herren har gjort hver ting til dens øiemed, også den ugudelige til straffens dag.
Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse ogsaa for Ulykkens Dag.
5 Enhver overmodig er en vederstyggelighet for Herren; visselig, en slik mann blir ikke ustraffet.
Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
6 Ved kjærlighet og trofasthet utsones misgjerning, og den som frykter Herren, holder sig fra det onde.
Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.
7 Når Herren har behag i en manns ferd, da gjør han at endog hans fiender holder fred med ham.
Naar HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
8 Bedre er lite med rettferdighet enn stor vinning med urett.
Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
9 Menneskets hjerte tenker ut sin vei, men Herren styrer hans gang.
Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
10 Guddoms-ord er på kongens leber; hans munn skal ikke forsynde sig når han dømmer.
Der er Gudsdom paa Kongens Læber, ej fejler hans Mund, naar han dømmer.
11 Rett vekt og rette vektskåler hører Herren til; alle vektstener i pungen er hans verk.
Ret Bismer og Vægtskaal er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.
12 Ugudelige gjerninger er en vederstyggelighet for konger; for ved rettferdighet blir tronen trygget.
Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
13 Rettferdige leber er til velbehag for konger, og den som taler det som rett er, elsker de.
Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
14 En konges vrede er dødens bud, men en vis mann stiller vreden.
Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
15 I lyset fra kongens åsyn er det liv, og hans nåde er som en sky med vårregn.
I Kongens Aasyns Lys er der Liv, som Vaarregnens Sky er hans Yndest.
16 Å vinne visdom - hvor meget bedre er det ikke enn gull! Og å vinne forstand er mere verdt enn sølv.
At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
17 De opriktiges vei er å holde sig fra det onde; den som akter på sin vei, bevarer sitt liv.
De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter paa sin Vej.
18 Forut for undergang går overmot, og forut for fall stolt mot.
Hovmod gaar forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
19 Det er bedre å være ydmyk sammen med dem som er i nød, enn å dele bytte med de overmodige.
Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
20 Den som akter på ordet, skal finne lykke, og den som setter sin lit til Herren, er salig.
Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa HERREN.
21 Den som er vis i hjertet, blir kalt forstandig, og lebers sødme fremmer lærdom.
Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
22 Klokskap er en livsens kilde for dem som eier den, men dårers straff er deres egen dårskap.
Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Daarskab er Daarers Tugt.
23 Den vises hjerte gjør hans munn forstandig og legger mere og mere lærdom på hans leber.
Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, paa Læberne lægger det øget Viden.
24 Milde ord er kostelig honning, søt for sjelen og en lægedom for kroppen.
Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
25 Mangen vei tykkes en mann rett, men enden på det er dødens veier.
Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
26 Arbeiderens sult arbeider for ham; for hans munn driver ham frem.
En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver paa ham.
27 En niding graver en ulykkesgrav, og på hans leber er det likesom en fortærende ild.
En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild paa hans Læber.
28 En falsk mann volder trette, og en øretuter skiller venn fra venn.
Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
29 En voldsmann forlokker sin næste og fører ham inn på en vei som ikke er god.
Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
30 Den som lukker sine øine for å tenke på svik, og den som kniper sine leber sammen, han har allerede fullført det onde.
Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
31 Grå hår er en fager krone; den finnes på rettferdighets vei.
Graa Haar er en dejlig Krone, den vindes paa Retfærds Vej.
32 Den langmodige er bedre enn en veldig helt, og den som styrer sitt sinn, er bedre enn den som inntar en by.
Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
33 I kappens fold rystes loddet, men avgjørelsen kommer alltid fra Herren.
I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
