Salomos Ordsprog 13

1 En vis sønn hører på sin fars tilrettevisning, men en spotter hører ikke på irettesettelse.

Miantoke ty lafan-drae’e ty ajaja karafito, fe tsy mañaon-trevoke ty mpiteratera.

2 Av sin munns frukt nyter en mann godt, men de troløses hu står til vold.

Ty havokaran-tsaontsi’ ondatio ro ikama’e raha mafiry, fe tsihavokarañe ty fañiria’ o mpitroboo.

3 Den som vokter sin munn, bevarer sitt liv; den som lukker sine leber vidt op, ham blir det til ulykke.

Mahatan-kavelo ty mahambeñe ty falie’e; mianto ka ty mampidañadaña fivimby.

4 Den late attrår og får intet, men de flittige næres rikelig.

Tea-haneñe ty votroo, fe tsy mahazo; ho anjañeñe ka ty mavitrike.

5 Den rettferdige hater løgnaktige ord, men den ugudelige gjør det som ondt og skammelig er.

Malain-dremborake ty vañoñe, fe manao ty hameñarañe naho hasalarañe ty lahiaga.

6 Rettferdighet verner den som lever ustraffelig, men ugudelighet feller den som gjør synd.

Mahambeñe i an-dalam-bantañey ty havañonañe, fe mamotsake ty mpanan-kakeo o hatsivokarañeo.

7 Den ene ter sig som en rik mann og har dog slett ingen ting, og den andre ter sig som en fattig mann og har dog meget gods.

Eo ty miamoke ho mpañefoefo fe poi’e; eo ka ty manao ho rarake f’ie mpañaleale.

8 En manns rikdom er løsepenger for hans liv, men den fattige er det ingen som truer.

Mahajebañe ty fiai’ ondaty o vara’eo, fe tsy mañaom-pañembàñañe ty rarake.

9 De rettferdiges lys skinner lystig, men de ugudeliges lampe slukner.

Mirebeke ty failo’ o vantañeo, fe hakipeke ty jiro’ i lahiaga.

10 Ved overmot voldes bare trette, men hos dem som lar sig råde, er visdom.

Fifandierañe avao ty ente’ ty fibohabohañe, fe hihitse ty rambese’ ty mañaom-bere.

11 Lett vunnet rikdom minker, men den som samler litt efter litt, øker sitt gods.

Mikepake ty vara niazo an-tsata koake, fa mampitombo ka ty mitromake hanontoña’e.

12 Langvarig venting gjør hjertet sykt, men et opfylt ønske er et livsens tre.

Mampikoretse arofo ty fitamañe nihànkañe, fe hataen-kaveloñe ty salala niheneke.

13 Den som forakter ordet, ødelegger sig selv; men den som frykter budet, han får lønn.

Hanaña’ i tsaray songo ty manirìka aze, fe ho tambezeñe ty mañeveñe amo lilio.

14 Den vises lære er en livsens kilde, ved den slipper en fra dødens snarer.

Figoangoañan-kavelo ty Fañòha’ o mahihitseo hiholiara’e o fandrin-kavilasio.

15 Ved god forstand vinner en menneskenes yndest, men de troløses vei er hård.

Tendreke fañisohañe ty hilala soa, fe tomoantoañe ty lala’ o manao bodongeroo.

16 Hver den som er klok, går frem med forstand, men en dåre utbreder dårskap.

Hene mitoloñe an-kilala ze hendre, fe hagegeañe ty aboa’ i dagolay.

17 Et ugudelig sendebud faller i ulykke, men et trofast bud er lægedom.

Mivariñ’an-dama ty irake vìlañe, fe fijanganañe ty mpihitrike migahiñe.

18 Armod og skam får den som ikke vil vite av tukt; men den som akter på refselse, blir æret.

Hararahañe naho hasalarañe ty hizò ty tsi-mañaon-dafa, iasiañe ka ty miantok’ endake.

19 Opfylt ønske er søtt for sjelen, men å holde sig fra det onde er en vederstyggelighet for dårer.

Mamy an-troke ty fisalalàñe heneke, fe mamparitsike i dagola ty isitaha’e ty raty.

20 Søk omgang med de vise, og du skal bli vis; men dårers venn går det ille.

Miha-mahihitse te miharo lia ami’ty mahihitse, f’ie halovilovy te mpiami’ty gege.

21 Ulykke forfølger syndere, men rettferdige lønnes med godt.

Tokoen-kasotriañe ty aman-kakeo, fe firaoraoañe ty anambezañe o vantañeo.

22 Den gode efterlater arv til barnebarn, men synderens gods er gjemt til den rettferdige.

Mampandova amo anan’ ana’eo ty vañoñe, fe mihaja ho a o vantañeo ty vara’ o piaroteñeo.

23 De fattiges nyland gir meget føde; men mangen rykkes bort fordi han ikke gjør det som rett er.

Bey ty havokarañe an-tane-hoba’ i rarakey, fe ifaopaoha’ ty tsy-hatò.

24 Den som sparer sitt ris, hater sin sønn; men den som elsker ham, tukter ham tidlig.

Malaiñ-anake ty mampipoke fikiso, fe mikoko aze ty mipiso am-pahimbañañe.

25 Den rettferdige eter så han blir mett, men de ugudeliges buk blir tom.

Mahaeneñe ty tro’e ty mahakama’ i vantañey, fe kefoke ty fisafoa’ i lahiaga.