Salomos Ordsprog 13
1 En vis sønn hører på sin fars tilrettevisning, men en spotter hører ikke på irettesettelse.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
2 Av sin munns frukt nyter en mann godt, men de troløses hu står til vold.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
3 Den som vokter sin munn, bevarer sitt liv; den som lukker sine leber vidt op, ham blir det til ulykke.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
4 Den late attrår og får intet, men de flittige næres rikelig.
Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 Den rettferdige hater løgnaktige ord, men den ugudelige gjør det som ondt og skammelig er.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 Rettferdighet verner den som lever ustraffelig, men ugudelighet feller den som gjør synd.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 Den ene ter sig som en rik mann og har dog slett ingen ting, og den andre ter sig som en fattig mann og har dog meget gods.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 En manns rikdom er løsepenger for hans liv, men den fattige er det ingen som truer.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
9 De rettferdiges lys skinner lystig, men de ugudeliges lampe slukner.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
10 Ved overmot voldes bare trette, men hos dem som lar sig råde, er visdom.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
11 Lett vunnet rikdom minker, men den som samler litt efter litt, øker sitt gods.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
12 Langvarig venting gjør hjertet sykt, men et opfylt ønske er et livsens tre.
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 Den som forakter ordet, ødelegger sig selv; men den som frykter budet, han får lønn.
Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
14 Den vises lære er en livsens kilde, ved den slipper en fra dødens snarer.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
15 Ved god forstand vinner en menneskenes yndest, men de troløses vei er hård.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 Hver den som er klok, går frem med forstand, men en dåre utbreder dårskap.
Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
17 Et ugudelig sendebud faller i ulykke, men et trofast bud er lægedom.
Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Armod og skam får den som ikke vil vite av tukt; men den som akter på refselse, blir æret.
Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
19 Opfylt ønske er søtt for sjelen, men å holde sig fra det onde er en vederstyggelighet for dårer.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
20 Søk omgang med de vise, og du skal bli vis; men dårers venn går det ille.
Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
21 Ulykke forfølger syndere, men rettferdige lønnes med godt.
Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
22 Den gode efterlater arv til barnebarn, men synderens gods er gjemt til den rettferdige.
Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 De fattiges nyland gir meget føde; men mangen rykkes bort fordi han ikke gjør det som rett er.
Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 Den som sparer sitt ris, hater sin sønn; men den som elsker ham, tukter ham tidlig.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 Den rettferdige eter så han blir mett, men de ugudeliges buk blir tom.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
