Salomos Ordsprog 12
1 Den som elsker tukt, elsker kunnskap; men den som hater refselse, er dum.
Mikoko hilala ty mpitea lafa, fe gege ty malaiñ-endake;
2 Den gode får nåde hos Herren, men den svikefulle mann fordømmer han.
Hanjo fañisohañe am’ Iehovà ty matarike, fe hafà’e ty mpikinia.
3 Ugudelighet hjelper intet menneske til å stå støtt, men de rettferdiges rot rokkes ikke.
Tsy mahafioreñe ondaty ty halo-tserehañe, fe tsy hasiotse ty vaha’o vañoñeo.
4 En god hustru er sin manns krone, men en dårlig er som råttenhet i hans ben.
Sabakan-engem-bali’e ty rakemba soa, fe hoe hamomohañe an-taola’e ao ty mahasalatse.
5 De rettferdige tenker bare på det som rett er; de ugudeliges råd er svik.
To ty fivetsevetse’ o vantañeo; fe mitarik’ an-dama ty fanoroa’ o lo-tserekeo.
6 De ugudelige taler alltid om å lure efter blod, men de opriktiges munn frelser dem.
Famandroñan-dio ty entam-bola’ o raty tserekeo, fe hañaha ty vañoñe o saontsi’eo.
7 De ugudelige kastes over ende, og så er de ikke mere; men de rettferdiges hus står fast.
Rotsaheñe o lo-tserekeo le tsy eo, fe hijadoñe ty anjomba’ o mahitio.
8 En mann roses alt efter som han har forstand, men den hvis hjerte er forvendt, blir til forakt.
O hihi’eo ty anambezañe ondatio, fe ho sirikaeñe ty mengok’ an-troke.
9 Bedre er en småkårsmann som har en tjener, enn en som vil være storkar, men ikke har brød.
Hàmake t’ie mirè-batañe, naho manaña mpitoroñe raike, ta t’ie mieva ho bey fe tsy aman-kaneñe.
10 Den rettferdige har omsorg for sin buskap, men den ugudeliges hjerte er hårdt.
Haoñe’ ty vantañe ty fiai’ i bibi’ey, fe fampisoañañe avao ty tretre’ i rati-tserekey.
11 Den som dyrker sin jord, mettes med brød; men den som jager efter tomme ting, er uten forstand.
Ho enen-kaneñe ty mpiava’ i tane’ey, fe po-hilala ty mañeañe ty tsy vente’e.
12 Den ugudelige attrår det som er en snare for de onde; men de rettferdige gir Gud fast rot.
Tsikirihe’ o rati-tserekeo ty fikopahan-karatiañe, fe mamokatse ty vaha’ o vantañeo.
13 I lebenes synd ligger en ond snare, men den rettferdige kommer ut av trengsel.
Fandrihe’ ty fiolàn-tsoñi’e ty lahiaga, fe hibolititse amy haloviloviañey ty vañoñe.
14 Av sin munns frukt mettes en mann med godt, og hvad et menneskes hender har gjort, det gjengjeldes ham.
Mahaenen-kasoa t’indaty ty vokam-palie’e, vaho himpoly ama’ ondaty o fitoloñam-pità’eo.
15 Dårens vei er rett i hans egne øine, men den som hører på råd, er vis.
Mahity amo maso’eo ty gege, fe mijanjim-panoroañe ty mahihitse.
16 Dårens vrede blir kjent samme dag, men den som skjuler krenkelser, er klok.
Fohiñe aniany ty filoa-tiña’ i dagola, fe lembefe’ i mahihitse ty mahasalatse.
17 Den som er ærlig i sine ord, taler sannhet, men et falskt vidne taler svik.
Mampiboake havantañañe ty mikofòke hatò, fe famañahiañe ty manara-bande.
18 Mange taler tankeløse ord, som stikker likesom sverd; men de vises tunge er lægedom.
Eo ty manoantoañe an-drehake, hoe fitomboham-pibara, fe minday fijanganañe ty famele’ o mahihitseo.
19 Sannhets lebe blir fast for all tid, men falskhets tunge bare et øieblikk.
Hijadoñe nainai’e ty fivimbin-katò, fe aniany avao ty lelan-dremborake.
20 Det er svik i deres hjerte som smir ondt; men de som råder til fred, får glede.
Famañahiañe ty an-tro’ o mpikililio, fe haehake t’ie mpifampilongo.
21 Det rammer ikke den rettferdige noget ondt, men de ugudelige får ulykke i fullt mål.
Tsy mizò raty ty vantañe, fe lifo-kasotriañe ty tsereheñe.
22 Falske leber er en vederstyggelighet for Herren, men de som går frem med ærlighet, er ham til velbehag.
Tiva am’ Iehovà ty soñy mandañitse, fe no’e o mitoloñe am-pigahiñañeo.
23 Et klokt menneske skjuler det han vet, men dårers hjerte roper ut sin dårskap.
Mañaja hihitse ty hendre, fe mitazataza hagegeañe ty tron-dagola.
24 Den flittiges hånd kommer til å styre, men lathet blir træl.
Hifeleke ty fità’ o mahimbañeo, vaho hondevozeñe ty taña migebañe.
25 Sorg i en manns hjerte trykker det ned, men et godt ord gleder det.
Mampidrodretse ty arofo’ ondaty ty fivazobazorañe ama’e ao, fe mampanintsiñe aze ty talily soa.
26 Den rettferdige veileder sin næste, men de ugudeliges vei fører dem vill.
Manoro an-drañe’e ty vantañe, fe mampivike o lo-tserekeo ty lala’iareo.
27 Lathet steker ikke sin fangst, men flid er en kostelig skatt for et menneske.
Tsy atono’ i tembo ty nitsatsà’e; fe vara ami’ty mpifanehake o hanaña’eo.
28 På rettferds sti er liv, og en ryddet vei fører ikke til døden.
Tendrek’ an-dalam-bantañe ty haveloñe, vaho tsy aman-kavetrahañe i oloñolo’ey.
