< Salomos Ordsprog 12 >
1 Den som elsker tukt, elsker kunnskap; men den som hater refselse, er dum.
Azerinte fatgohu kegu'ma avesintemo'a, ama' antahi'zamofonku avesinente. Hianagi azeri ante fatgohu kegu'ma avesrama hunte'mo'a, neginagi vahe mani'ne.
2 Den gode får nåde hos Herren, men den svikefulle mann fordømmer han.
Knare zamavu'zamava'ma nehaza vahera, Ra Anumzamo'a avesi nezamanteanagi, havi zamavu'zmava'ma hunaku'ma retroma nehaza vahera, Ra Anumzamo'a haviza hu'naze huno huzmantegahie.
3 Ugudelighet hjelper intet menneske til å stå støtt, men de rettferdiges rot rokkes ikke.
Kefozama hanaza zantetira mani'zazmia retrora osugahaze. Hianagi fatgo zamavu'zmavaza'ma hanazana, rafunare'za mani'nageno, vahe'mo'za eri tasagira osugahaze.
4 En god hustru er sin manns krone, men en dårlig er som råttenhet i hans ben.
Hentofa avu'ava'ene a'mo'a, nevena knare agi nemie. Hianagi knare avu'ava osania a'mo'a, nevena zaferinafi namureno kasriankna hugahie.
5 De rettferdige tenker bare på det som rett er; de ugudeliges råd er svik.
Fatgo vahe'mo'ma antahi'zama retroma hania antahi'zamo'a, knare huno fatgo hu'ne. Hianagi havi zamavu'zamava nehanaza vahe'mo'zama, tami'naza antahi'zana, regavatga hugahaze.
6 De ugudelige taler alltid om å lure efter blod, men de opriktiges munn frelser dem.
Kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mokizmi ke'mo'a, vahe zamahe nefria vahe'mokizmi zamazankna hu'ne. Hianagi fatgo vahe'mofo kemo'a, vahe'mokizmia zamagu'nevazie.
7 De ugudelige kastes over ende, og så er de ikke mere; men de rettferdiges hus står fast.
Kefo zamavu zamava'ma nehaza vahe'mo'za, haviza hu'za fanane nehaze. Hianagi fatgo vahe'mokizmi naga'mo'za, oti hanavenetize.
8 En mann roses alt efter som han har forstand, men den hvis hjerte er forvendt, blir til forakt.
Antahi'zama'amo'ma knare'ma hu'nesia nera, vahe'mo'za husga huntegahaze. Hianagi antahi'za zmimo'ma fatgoma osu vahera, vahe'mo'za zamavesra huzmantegahaze.
9 Bedre er en småkårsmann som har en tjener, enn en som vil være storkar, men ikke har brød.
Eri'za vahe'ama mani'ne'nia vahe'mo'ma, anteramino amane vahe maniazama hanimo'a, zamunte omane vahe'mo'za zamagra'a zamavufaga erisga nehazageno ne'zazmia omane vahera zamagatere'naze.
10 Den rettferdige har omsorg for sin buskap, men den ugudeliges hjerte er hårdt.
Fatgo vahe'mo'a zagagafa'amofona kegavagriso'e hunezamante. Hianagi kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za zagagafa zamia kegava hugahazanagi, kanonkeve zamigahaze.
11 Den som dyrker sin jord, mettes med brød; men den som jager efter tomme ting, er uten forstand.
Amuho hu'za hozama antaza vahe'mo'za, rama'a ne'za me'nenige'za negahaze. Hianagi neginagi vahe'mo'za, nena raga'a omne'zante knazmia ahe fri'za eri'zana e'nerize.
12 Den ugudelige attrår det som er en snare for de onde; men de rettferdige gir Gud fast rot.
Kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za kefo zamavu'zamava hu'za eri'za vahe'mokizmi zante ke zmanunu nehaze. Hianagi fatgo vahe'mo'za, arafuna rene'za raga rentegahaze.
13 I lebenes synd ligger en ond snare, men den rettferdige kommer ut av trengsel.
Kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za, havigema nehaza kezamifinti, krifu ahazankna nehaze. Hianagi fatgo vahe'mo'za ana krifufina ohe'za agateneraze.
14 Av sin munns frukt mettes en mann med godt, og hvad et menneskes hender har gjort, det gjengjeldes ham.
Knare zamageru'ene vahe'mo'za, kezmireti knare'zana e'nerize. Hagi eri'za vahe'mo'za, anahu kna hu'za erizazmireti mizazmia e'nerize.
15 Dårens vei er rett i hans egne øine, men den som hører på råd, er vis.
Neginagi vahe'mo'zama zamagesama antahi'zana, zamagrama nehaza zamo'a fatgo hu'ne hugahazanagi, ama' antahi'zane vahe'mo'za rumo'zama antahintahima zamizankea nentahize.
16 Dårens vrede blir kjent samme dag, men den som skjuler krenkelser, er klok.
Neginagi vahe'mokizmia zamarimpa he'zamo'a ame huno amate eama hanigenka kegahananagi, ama' antahi'zane vahe'mo'a azeri havizama nehinkeno'a, rimpa he'zamo'a eama hanigenka onkegahane.
17 Den som er ærlig i sine ord, taler sannhet, men et falskt vidne taler svik.
Tamagema hu vahe'mo'a, keagare'ma otisimofona tamage huno hufore huntegahie. Hianagi havigema hu vahe'mo'a, keagare'ma otisimofona havige huno hu frakintegahie.
18 Mange taler tankeløse ord, som stikker likesom sverd; men de vises tunge er lægedom.
Antahintahima osuno ame'ama huno hu ke'mo'a, kazimo vahe avufafi reankna nehie. Hianagi antahintahima huteno, keagagama hu vahe'mofo kemo'a, zamaza huno zamazeri neganamare.
19 Sannhets lebe blir fast for all tid, men falskhets tunge bare et øieblikk.
Tamage ke'mo'a mevava hugahie. Hianagi havigema hu kemo'a, za'zatera omanegahie.
20 Det er svik i deres hjerte som smir ondt; men de som råder til fred, får glede.
Kefo antahintahine vahe'mokizmi zamagu'afina vahe'ma rezmavataga hu antahi'zamo avite'ne. Hianagi rimpa fru zanku'ma nehaza vahe'mo'za muse hugahaze.
21 Det rammer ikke den rettferdige noget ondt, men de ugudelige får ulykke i fullt mål.
Fatgo vahe'mokizmirera hazenke zana omegahie. Hianagi havi zamavu'zamava'ene vahe'mokizmirera, hazenke zamo'a avitegahie.
22 Falske leber er en vederstyggelighet for Herren, men de som går frem med ærlighet, er ham til velbehag.
Ra Anumzamo'a havigema nehaza vahekura, tusiza huno agotezmanteno avesra hunezamante. Hianagi, tamagema nehaza vahekura, tusi muse nehie.
23 Et klokt menneske skjuler det han vet, men dårers hjerte roper ut sin dårskap.
Ama' antahi'zane vahe'mo'za ame hu'za antahintahi zazmia eri ante ama nosaze. Hianagi neginagi vahe'mo'za neginagi antahintahizamia ame hu'za huama nehaze.
24 Den flittiges hånd kommer til å styre, men lathet blir træl.
Hanavetinka eri'zama erisanana, kva vahe fore hugahane. Hianagi feru vahe'ma manisanana, kazokzo eri'za vahe manigahane.
25 Sorg i en manns hjerte trykker det ned, men et godt ord gleder det.
Antahintahi hakarema hu'zamo'a, vahe'mofona azeri antepri nehie. Hianagi zamazeri hanaveti ke'ma vahe'ma huzami zamo'a, zamazeri antesga nehige'za muse nehaze.
26 Den rettferdige veileder sin næste, men de ugudeliges vei fører dem vill.
Fatgo vahe'mo'za tava'ozamire'ma nemaniza vahe'mokizmia, knare antahi'za zami'za knare kante zamavare'za nevaze. Hianagi kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za zamavare'za havifi nevaze.
27 Lathet steker ikke sin fangst, men flid er en kostelig skatt for et menneske.
Feru vahe'mo'zama zagagafama ahesazana onkregahaze. Hianagi kazigazi huno eri'zama eri'zamo'a, vahe'mofona marerisa feno zama'e.
28 På rettferds sti er liv, og en ryddet vei fører ikke til døden.
Fatgo avu'ava'ma huno mani'zamo'a, knare nomanizamofo ka me'ne. Hagi ana fatgo avu'ava'ma avaririzamo'a, fri'zana omane'ne.